Glyphosat og 21 andre pesticider mistænkes for at øge risikoen for prostatakræft

Der er tegn på, at 22 pesticider kan øge risikoen for udvikling af prostatakræft, som hvert år koster ca. 1.300 danskere livet.

Det konkluderer amerikanske forskere efter at have undersøgt sammenhængen mellem anvendelsen af 295 forskellige pesticider og forekomsten af prostatakræft på tværs af 3.107 amter i USA.

Blandt de 22 mistænkte pesticider finder man det kontroversielle aktivstof glyphosat, der anvendes i verdens mest udbredte ukrudtsmiddel Roundup.

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Cancer, er et associationsstudie, hvor forskerne først undersøgte pesticidanvendelsen i perioderne 1997-2001 og 2002-2006 og sammenholdt dette med forekomsten af prostatakræft 10 til 18 år senere. Her fandt de en konsekvent sammenhæng med 22 af dem - syv var i forvejen kategoriseret af den amerikanske miljøstyrelse, EPA, som 'muligvis kræftfremkaldende'.

Efter justering for geografiske forhold, såsom befolkningens alderssammensætning, adgang til sundhedspleje og lokale landbrugspraksisser, viste fem pesticider fortsat en signifikant sammenhæng.

"Denne forskning viser, hvor vigtigt det er at undersøge miljømæssige eksponeringer, såsom brug af pesticider, for potentielt at kunne forklare nogle af de geografiske variationer, vi ser i forekomsten af prostatakræft og dødsfald på tværs af USA," siger studiets hovedforfatter, Simon John Christoph Soerensen fra Stanford University School of Medicine, i en pressemeddelelse.

"Ved at bygge videre på disse resultater kan vi fremme vores bestræbelser på at finde risikofaktorer bag prostatakræft og arbejde hen imod at reducere antallet af mænd, der rammes af denne sygdom," tilføjer han.

Skæv geografisk fordeling

Prostatakræft kostede sidste år 34.700 amerikanere livet, og den skæve geografiske fordeling af sygdommens forekomst fik forskerne til at overveje, at der muligvis kan være miljømæssige faktorer bag.

De brugte en metode kaldet 'miljøvidenskabelig associationsanalyse, hvor de undersøgte, om der var et mønster mellem brugen af bestemte pesticider og forekomsten af prostatakræft, samtidig med at de tog højde for andre faktorer som befolkningssammensætning og landbrugsmetoder.

For at sikre, at sammenfaldene ikke var tilfældige, brugte forskerne to separate datasæt til at teste deres fund, hvilket er årsagen til, at de undersøgte to tidsperioder; 1997-2001 og 2002-2006. Pesticider skulle vise en sammenhæng i begge tidsperioder for at blive anerkendt som relevante, og det var på den måde, at de fik indsnævret feltet til 22 pesticider.

Derudover blev avanceret statistik brugt til at tage højde for falske positiver – altså tilfældige resultater, der kunne fremstå som signifikante.

"Vi blev bekræftet af de konsekvente sammenhænge, der blev set på tværs af to separate tidsperioder og flere kohorter," siger Simon John Christoph Soerensen til fagmediet Healio.

Professor: Metoden er for usikker

For de fire pesticider, der var forbundet med både øget prostatakræftforekomst og øget dødelighed, beregnede studiet, at de kunne være forbundet med op mod syv ekstra kræfttilfælde per 100.000 personer, alt efter hvilket af pesticiderne der er tale om. De øvrige pesticider var forbundet med øget kræftforekomst, men viste ingen signifikant sammenhæng med øget dødelighed.

Selvom studiet kun viser et sammenfald og ikke en årsagssammenhæng, er resultaterne relevante, da de giver forskere og sundhedsmyndigheder et udgangspunkt for at undersøge bestemte pesticider nærmere. Af samme årsag mener Simon John Christoph Soerensen også, at det er for tidligt at anbefale ændringer af pesticidreguleringen.

Paul Pharoah, professor i kræftepidemiologi ved Cedars-Sinai Medical Center, nedtoner dog studiets fund, da metoden ifølge ham er for usikker. Han bidrog ikke selv til studiet.

»Økologiske studier (studier, der analyserer data på gruppe- eller befolkningsniveau, red.) er meget udsatte for bias og kan give anledning til den økologiske fejlslutning; antagelsen om, at korrelation på gruppeniveau også gælder for individer. Økologiske undersøgelser betragtes generelt som hypotese-genererende snarere end hypotese-testende. Det velkendte mantra om, at korrelation ikke er ensbetydende med årsagssammenhæng, gælder især for økologiske undersøgelser," siger han.

Det skal nævnes, at Paul Pharoah tidligere har forsvaret glyphosat, da midlet fik en hovedrolle i en retssag om, hvorvidt det havde forårsaget lymfekræft eller ej. Retten gav sagsøger Dewayne Johnson medhold i, at glyphosat sandsynligvis havde bidraget til, at han udviklede kræft.

Paul Pharoahs pointe er dog ikke en, som forskerne bag studiet er uenige i. De skriver selv i studiet, at det har nogle begrænsninger grundet metoden:

"For det første giver vores analyse på amtsniveau ikke mulighed for konklusioner på individniveau, hvilket betyder, at vi ikke definitivt kan fastslå, om de, der blev diagnosticeret med prostatakræft, havde højere eksponering for pesticider end dem, der ikke udviklede sygdommen. Desuden kan undersøgelse af sammenhænge på amtsniveau potentielt maskere mere finkornede sammenhænge, der kan eksistere inden for mindre geografiske enheder."