2024 bød på rekordhøjt niveau af pesticider i vandboringer, og grænseværdien blev brudt i flere tilfælde

Vores drikkevandsboringer er i høj grad forurenet med pesticider, og det udgør både en sundhedsrisiko og kan føre til højere vandpriser i fremtiden.

Nye tal fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) viser, at der sidste år blev fundet pesticidrester i 55,7 pct. af 2.000 undersøgte vandboringer. Samtidig var grænseværdien overskredet i 14,1 pct. af boringerne, svarende til næsten hver 7. boring.

Set over de seneste syv år er der tale om den højeste andel af boringer med pesticidrester og den næsthøjeste andel af boringer, hvor grænseværdien er overskredet.

Derudover er der fundet pesticidrester i det øvre lag af grundvandet i 65 pct. af boringerne.

Tendensen kalder på handling, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

"Vi finder hele tiden flere og flere pesticidrester i grundvandet. Og når vi ser store forekomster af pesticidrester i de øvre grundvandslag, så viser det med al tydelighed, at det vil blive endnu værre i fremtiden. Hvis vi skal beskytte fremtidens drikkevand, er den eneste vej at stoppe med at sprøjte oven på de sårbare grundvandsområder," siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

Anders Vest Christiansen, der er professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, finder de høje pesticidmængder "meget bekymrende" og advarer om, at det "sagtens" kan blive sundhedsskadeligt for danskerne.

"Pesticider er kræftfremkaldende. Jeg kan ikke sige mere end det. Grunden til, at man har en grænseværdi, er, fordi der er en sundhedsrisiko," siger han til TV 2.

Dyrt for samfundet

Hos Danva, som er brancheorganisation for landets vandselskaber, er der ligeledes bekymring over de nye tal. Organisationen har i årevis kæmpet for at få etableret sprøjtefrie områder oven på de vigtigste grundvandsforekomster, hvorunder fremtidens drikkevand dannes – de såkaldte grundvandsparker.

"Når vi år efter år oplever, at der er stadig flere pesticidrester og kemikalier i vandboringerne, så er der selvfølgelig grund til at være bekymret. Vi risikerer i fremtiden ikke længere at kunne levere rent drikkevand fra undergrunden til forbrugerne uden først at skulle rense det, hvilket er dyrt for samfundet og forbrugerne. Ud over de øgede omkostninger, så er der det alvorlige problem, at der er nogle pesticidrester, som ikke kan fjernes med de rensemetoder, man kender i dag," siger Danvas adm. direktør, Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

"Hvis der skal være rent drikkevand i fremtiden, er den bedste og billigste vej for samfundet at beskytte arealer i de områder, drikkevandet indvindes."

Selvom der i 2024 var den højeste procentuelle forekomst af pesticidrester i de aktive drikkevandsboringer, var det med 1.114 fund ikke det højeste antal. Det var derimod i 2022, da der var fund i 1.208 boringer, men andelen lå dengang på 50,2 pct., da man undersøgte 2.405 boringer.

De seneste syv år har grænseværdien været overskredet i mellem 11,1 og 14,6 pct. af tilfældene.

Ser man lidt længere tilbage i tiden, var andelen af fund i aktive boringer nede på næsten det halve af niveauet i dag. I 2017 var der f.eks. fund i 29,3 pct. af boringerne, men året efter steg det til 40,8 pct. og har ikke været lavere siden. Det store spring skyldes, at man begyndte at analysere for en række nye stoffer, hvilket samtidig viser, at de danske grundvandsmagasiner har været forurenet i et langt større omfang, end man tidligere har troet.

Vandselskaberne fastholder dog, at de ikke sender vand ud til forbrugerne, som overskrider grænseværdierne. Det gør de bl.a. ved at fortynde det forurenede vand med rent vand.

Alliance vil holde områder sprøjtefri

Sammen med Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Danske Vandværker har Danva og Danmarks Naturfredningsforening lavet en alliance for at få etableret grundvandsparker på 200.000 ha landbrugsjord, som i dag sprøjtes med pesticider. Målet er at lave store sprøjtefrie områder, hvor fremtidens drikkevand kan dyrkes, imens der skabes bedre muligheder for natur, friluftsliv og økologisk jordbrug.

Netop mere økologi i landbruget er en udvikling, der går for langsomt, mener Økologisk Landsforening, som derfor opfordrer regeringen til at forbedre rammerne for markedet, så efterspørgslen øges, hvilket vil få flere landmænd til at lægge om til økologi:

"Fundene siger det hele, det kan kun gå for langsomt med at udbrede det økologiske landbrug. Regeringen har et mål om at fordoble det økologiske areal inden 2030, men det går desværre for langsomt, samtidig med at vi igen og igen får beviser på, at landbruget ikke kan fortsætte som nu," siger ØL's forperson, Michael Kjerkegaard, og tilføjer:

"Regeringen og partierne bag landbrugsaftalen fra 2021 kunne til en start øge støtten til økologi på de arealer, der ligger over de grundvandsdannende områder, og sænke moms på de økologiske fødevarer, så staten ikke tjener mere på økologi end på konventionelle fødevarer. Forbrugerne skal lægge flere økoprodukter i deres indkøbskurv, så vi kan sikre rent drikkevand for fremtiden. Det er dyrt for samfundet, når landbruget ikke lægges om til økologi."

Økonu.dk har bedt Landbrug & Fødevarer om at kommentere tallene og spurgt, om den mener, at der er behov for, at landbruget reducerer brugen af pesticider, men organisationen ønsker ikke at kommentere sagen.