Er dit juletræ konventionelt? Så er det sandsynligvis sprøjtet med PFAS-pesticider

Køber man et konventionelt juletræ, som de fleste netop vælger at gøre, er der en stor sandsynlighed for, at træet er sprøjtet med PFAS-pesticider.

En aktindsigt i Miljøministeriets sprøjtejournaler, som Danmarks Naturfredningsforening har fået, viser nemlig, at over halvdelen af de juletræsproducenter, som i 2022-2023 indberettede sprøjtninger af juletræer, havde brugt PFAS-pesticider: Af de 602 producenter, som havde sprøjtet, havde 331 producenter brugt PFAS-pesticider.

Det skriver Politiken.

PFAS-pesticiderne efterlader evighedskemikalier, som er noget nær umulige for naturen at nedbryde, i jord og vand, og derfor vil de akkumulere sig over tid. Enkelte PFAS-stoffer er allerede forbudt på grund af sundhedsrisici, mens mange, der endnu er lovlige, også mistænkes for at påvirke menneskers sundhed og fostres udvikling.

Xenia Trier, som er lektor ved Københavns Universitet og medlem af Miljøstyrelsens gruppe af PFAS-eksperter, forklarer, at man nu ved, at landbrugets brug af PFAS-pesticider risikerer at forurene bl.a. grundvandet. Selv vælger hun altid at købe økologiske juletræer.

"Når jeg køber et økologisk juletræ, er det selvfølgelig, fordi jeg ved, hvad sprøjtningen med pesticider betyder ude i naturen. Men også fordi jeg ikke vil have et kemitræ stående hen over julen, hvor børn og familie opholder sig," siger hun til Politiken og påpeger, at hun også tænker på risikoen for de mennesker, som skal håndtere træerne.

Branchen: Det er Miljøstyrelsens ansvar

Avisen har ringet til en række juletræsproducenter, som har brugt PFAS-pesticider på deres marker, og flere af dem fortæller, at de ikke havde nogen idé om, at der var PFAS i sprøjtemidlerne.

Fra brancheorganisationen Danske Juletræer lyder det, at det må være myndighedernes ansvar at vurdere, om godkendte midler er problematiske eller ej.

Miljøstyrelsen svarer, at den nu er i gang med at vurdere disse typer pesticider.

Salget stiger

I sidste uge udkom en rapport fra Geus og Miljøstyrelsen, der bekræftede, at de omfattende fund af PFAS-stoffet TFA i grundvandet kan stamme fra landbrugets pesticider.

TFA er en stærk syre, som er meget vandopløselig, bindes svagt til jord og stort set ikke nedbrydes. Det er, hvad man betegner som en ultrakortkædet PFAS-forbindelse med en enkelt flourholdig gruppe i modsætning til de langkædede og meget problematiske PFOS- og PFOA-stoffer, som nu er forbudt.

De pesticider, der er mistænkt for at danne PFAS-forbindelser, er populære blandt danske landmænd. Fra 2014 til 2021 er salget af dem steget hvert eneste år, så de udgjorde 5,4 pct. af det samlede salg af aktivstoffer i 2021.

Ifølge en rapport fra NGO'en Pesticide Action Network indeholder over 10 pct. af de godkendte aktivstoffer i EU en PFAS-forbindelse.