ØL-direktør har selv oplevet glæden ved at gå plantevejen

I 2017 kom Helle Borup Fribergs datter hjem fra et års udveksling i Kina. Datteren var blevet veganer, og nu skulle barndomskøkkenet være plantebaseret. En vogn, hendes lillebror hurtigt sprang med på. 

Først tænkte Økologisk Landsforenings adm. direktør, at det var ret uoverskueligt at skulle vinke farvel til bøffer, æg og smør. Men siden har Helle Borup Friberg oplevet, hvordan det grønne dogme har rystet familien sammen. 

"Det har virkelig ændret vores madkultur. Tidligere brugte vi måske 20-30 minutter på at lave aftensmad, nu er det væsentligt mere. Da det var børnenes ønske at leve vegansk, har de haft en større motivation til at hjælpe til. Og vi har opdaget, at det er hyggeligt at stå og snitte grøntsager sammen. Vi har fået mere tid til nogle gode snakke. Samtidig har vi alle fået en større forståelse for sæsoner og at udnytte alt på grøntsagerne, at smage og mikse smagene af de enkelte grøntsager og at krydre dem. Hele det univers har i den grad foldet sig ud," fortæller Helle Borup Friberg. 

Forleden sagde hendes 18-årige dreng: "Mor, jeg kommer til at bruge mange penge på mad, når jeg flytter hjemmefra. Det er vigtigt for min sundhed. Og det gør en forskel for klimaet". 

"Det gør mig glad og stolt, og det giver mig håb for fremtiden. Jeg håber, at mange både unge, gamle og dem derimellem får øjnene op for en vigtig sammenhæng. Nemlig den, der er mellem vores måltider og den påvirkning af klima og miljø, produktionen af råvarerne og forbruget af dem medvirker til," siger Helle Borup Friberg og hentyder til, at fødevareforbruget udgør ca. 20-25 pct. af en almindelig danskers klimaaftryk.

Helle Borup Friberg kan godt forstå, at mange unge føler apati over for et samfund, der ikke har taget klimaudfordringen seriøst. For eksempel kan hun læse i Madkulturens undersøgelser, at danskernes mest populære retter stadig er kødrige og fx tæller frikadeller og pasta med kødsovs. 

"Ja, man kan sagtens føle apati, når man kigger ind i den klimakrise, den ene IPCC-rapport ridser op efter den anden. Men man kan tage forklædet på og handle her og nu – og det giver en større livsglæde. Også uden nødvendigvis at gå 100 procent den veganske vej," siger hun. 

Den grønne omstilling af vores tallerkener er kernen i det skred i danskernes forbrug, som Økologisk Landsforening gerne vil sætte fart på: Et grønt køkken, der tænker i sæsoner og tænker smart på alle ressourcer og madrester. Et ansvarligt forbrug med mere omtanke og langt færre pesticidrester.

"Den vision kalder vi Økologi 3.0. Den sætter blandt andet kursen for en landbrugsproduktion og et køkken med mindre, bedre kød. Det kød, der så bruges, bør selvfølgelig komme fra øko-produktioner. De tilgodeser i langt højere grad dyrenes naturlige behov - som for eksempel at sende dem ud på græs og at minimere medicinforbruget." 

Omtanken ligger også i at bruge sæsonvarer fra marker så geografisk tæt på vores køkkener som muligt. Den adm. direktør påpeger, at mange måske har vænnet sig til kun at se efter Ø-mærket, når man vælger en fødevare. Det er også det rigtige sted at starte, men vælger du økologiske asparges fra Peru, så er det ikke det mest bæredygtige valg. Nyd i stedet en dansk asparges, når den er i sæson, og find andre gode alternativer på andre årstider, lyder hendes opfordring: 

"Økologi 3.0 er en vision om et bæredygtigt samfund, der også stiller krav til forbrugerne. Du er nødt til at tilegne dig mere viden, end at en vare er økologisk, hvis du vil bidrage til en bæredygtig produktion. Vi vil gerne løfte forbrugerne til at arbejde med en bæredygtig, økologisk livsstil," siger hun og fastslår, at det ikke gør Ø-mærket mindre relevant.

I landbrugsdebatten har der de seneste år været skudt efter økologien med ord som ”klimafjendsk”, da det som regel kræver et større areal at drive en produktion uden pesticider og kunstgødning. Forskere hos ICROFS konkluderer dog, at klimaaftrykket er nogenlunde det samme uanset produktionsformen, når man ser på livscyklusanalyser. 

De fastslår samtidig, at økologien vinder på andre parametre inden for bæredygtighed, så som udvaskning af pesticider til grundvand og vandløb samt øget biodiversitet. 

Helle Borup Friberg understreger, at hele landbrugs- og fødevaresektoren har en massiv udfordring og faktisk har overtaget rollen som den mest klimabelastende sektor fra energisektoren. 

"En del af løsningen finder vi i den store kulstoflagring, vi har under de økologiske marker. Jeg sidder selv med i regeringens nye klimapartnerskab for fødevarer og landbrug, og vi skal finde bæredygtige måder at øge effekten af klimavenlige tiltag. For eksempel via skovlandbrug, klimavenlige sædskifter og udvikling af planteproteiner, som vi også arbejder med i Økologisk Landsforening. Der er et stort potentiale og en bunden opgave i at gentænke vores landbrugsproduktion som et cirkulært kredsløb i pagt med klima og natur. Jeg håber, at vi kan skabe rammevilkår, der kan udvikle landbruget i forhold til bæredygtighed. Herunder klimaområdet," siger hun og tilføjer: 

"Det er fint, at landbruget kan flytte sig med alle tænkelige teknologiske virkemidler – det gælder også økologien. Men den klart største og klart den hurtigste effekt vil være at få reduceret vores kødforbrug, spise mere grønt og holde hus med ressourcerne, så vi undgår madspild. Det er lige præcis det, de økologiske grundprincipper handler om."

Læs hele artiklen i magasinet 'Økologisk', december 2019, her.