Indkøber: Adfærden skal ændres for at mindske madspild

716.000 ton. Så meget spiselig mad ender hvert år med at blive kasseret eller blive til dyrefoder ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen. Alene i de danske husholdninger er spildet stort, idet en gennemsnitsfamilie smider mad ud for over 3.000 kr. i løbet af et år – svarende til mere end en måneds forbrug af fødevarer.  

Hvad kan detailhandlen og forbrugerne selv gøre for at mindske madspildet? Vi har spurgt Flemming Birch, der er forbrugerekspert og markedsanalytiker hos Birch&Birch og Lars Bo Hansen, der er indkøbschef for frugt og grønt i Coop.

Hvilke forventninger har forbrugerne? 

Flemming Birch: Mange. Ikke mindst fordi vi er blevet opdraget til, at grøntsager og frugt skal se ud på en bestemt måde og have en bestemt størrelse. Hvis blomkålshovedet er for småt, vil vi ikke betale fuld pris, og hvis agurkerne er krumme, vil vi have dem på tilbud. Forbrugerne er kritiske og bruger lang tid på at udvælge den frugt eller de grøntsager, som ser pænest ud. 

Hvordan har fokus på madspild ændret forbrugerne?

FB: Madspildsdagsordenen begyndte tilbage i 2008, men slog bredt igennem i 2014. Den har helt sikkert rykket forbrugernes bevidsthed og gjort, at vi gerne vil bidrage til at minimere spild af mad. Men vi vil også belønnes for det. Hvis vi tager det kålhoved, som er mindre end normalt, vil vi have det billigere. Det samme gælder for datovarerne – de skal være sat ned, så vi går hjem med en gevinst. 

Hvad kan hjælpe forbrugerne på vej?

FB: Det skal gøres nemt for os - f.eks. produkter, der er brandet på at være lavet af de grimme grøntsager eller frasorterede frugter. Her hjælper produktets historiefortælling os på vej. Udfordringen er også, at forbrugerne ikke konfronteres med det grimme. Det findes ikke i supermarkedet. Så skal vi ud til vejsalget, gårdbutikkerne, grøntmarkederne eller i et supermarked med frugt og grønt fra en lokal producent, hvor det er en del af varens charme, at den falder uden for normalen. 

Hvad kan forbrugerne selv gøre? 

FB: Vi ved jo godt, at de grimme grøntsager og frugter ikke smager dårligere eller anderledes end de pæne, standardiserede af slagsen. Men vi føler alligevel, at vi skal belønnes med en rabat, hvis vi køber den krumme agurk. Det koster landmanden det samme at dyrke og transportere den grimme udgave – så hvis vi ikke vil betale normal pris, ser vi flere af de skæve på hylderne. Vi kan dog tage de varer, som står forrest på hylden, så vi ikke er med til at skabe flere datovarer.

Hvad er jeres krav til frugt- og grøntproducenterne? 

Lars Bo Hansen: Vi har mange krav til vægt og størrelse, fordi vi afregner helt ned på 1-øren. Gulerødder, kål og de fleste andre varer skal leveres i en bestemt størrelse og med en aftalt vægt. Det hænger sammen med, at nogle varer skal kunne pakkes i bakker, og hvordan varen præsenterer sig. Vi tager udgangspunkt i, hvad forbrugerne kan lide, men forsøger også at udfordre dem. Af erfaring ved vi dog, at der også er grænser for, hvad vi kan sælge. Lige nu har forbrugerne stort fokus på madspild. Vi får dagligt mange henvendelser, som giver anledning til refleksioner og forandringer. Kunderne forventer, at vi tager action – og nogle gange er deres tålmodighed kortere, end vi kan nå at reagere. 

Hvordan kan det være?

LBH: Vores systemer skal kunne følge med. Og måske er vores sortiment lidt konservativt, fordi Danmark har mange små dagligvarebutikker med ret få kunder, som gør det vanskeligt at give plads til noget, som afviger fra det, vi kender. Og så lider vi under, at vi køber frugt og grønt med øjnene, og at vi måske alle sammen er for perfektionistiske. 

Hvor ligger ansvaret for en forandring?

LBH: Både hos os som indkøbere og hos forbrugerne. Begge lejre skal ændre adfærd. Vi arbejder dagligt på nye løsninger. Hjemme hos forbrugeren er madspildet stort, fordi varerne ofte er pakket på forhånd. Derfor vil vi gerne reducere vægten på vores varer. Vi ser også et stort potentiale i frugt og grønt, som er klar til brug. Her kan vi bruge de skæve eksistenser, for det gør ikke noget, om løget er for stort, eller rødbeden er for lille, når det er revet. I fremtiden ser vi også, at forbrugerne skal købe mere på vægt – og kun det, de har brug for. Så skal producenterne ikke producere alle broccoli ens, og så er der plads til frugt og grønt, som falder uden for standarden. Men det kræver meget af os, og kunderne skal bruge tid til at vænne sig til det.

Artiklen er oprindeligt bragt i magasinet 'Økologisk', december 2019. Læs hele magasinet her