"Bæredygtighed bliver et must i fremtiden"

Der var fuldt hus hos Cold Hand Winery ved Randers i november, da 60 agrarøkonomstuderende og deres undervisere fra seks landbrugsskoler var til inspirationsdag, inden de skulle i gang med at skrive opgaven ’I gang for 1 million’. 

Opgaven, der er udviklet af Økologisk Landsforening (ØL), indgår som en del af skolernes pensum på uddannelsen til agrarøkonom. De studerende skal alene eller i grupper udvikle en idé, der kan realiseres med en startkapital på 1 mio. kr. eller mindre. 

På inspirationsdagen mødte de studerende oplægsholdere, der kunne inspirere - blandt andre kokken Claus Holm, der opfordrede de studerende til at gå ud og bygge bondegårdstempler, som pendant til kokkenes madtempler. 

Jakob Autzen fra Vækstfonden var også blandt inspiratorerne: 

"Lønsomhed er vigtigere end bæredygtighed, når vi skal vurdere en ansøgning; men vi forventer samtidig, at bæredygtighed indgår i forretningsplanen, for bæredygtighed bliver et must i fremtiden," sagde Jakob Autzen og fortsatte: 

"Vi accepterer også, at afkastet i planen er lavere, hvis årsagen er, at man har satset på dyrevelfærd og gode arbejdsforhold for medarbejderne."

Et alsidigt landbrug

Økologisk Landbrug talte med en række elever om de idéer, de vil byde ind med i konkurrencen. 

"Forbrugerne efterlyser landbrugsprodukter, der er produceret i rammer à la Morten Korch - og er det dét, forbrugerne ønsker, så er det dét, man skal levere, hvis man vil være sikker på at kunne afsætte sine produkter," fortalte Annie Jensen fra Nordjyllands Landbrugsskole.

Hun har flere idéer i støbeskeen, men hun overvejer at lave et projekt, der beskriver et alsidigt landbrug med egen gårdbutik og lokal afsætning. 

"Der er stor interesse for, hvor maden kommer fra, og det lokale vinder frem, og jeg vil lægge mere vægt på, at produktionen er lokal end på, om den er konventionel eller økologisk - måske lander jeg et sted midt imellem," sagde Annie Jensen. 

Når hun en dag er færdiguddannet, vil hun satse på at få et konsulentjob - og meget gerne suppleret med et landbrug på fritidsbasis. Hun er glad for opgaven.

"I forbindelse med 'I gang for 1 million' er vi nødt til at tage stilling til ting, som vi ikke tænker så meget over i hverdagen," sagde Annie Jensen. 

Hun glæder sig også over, at dommerne i konkurrencen kommer fra den virkelige verden. 

"Så kan man jo også få lidt modspil til sin opgavebesvarelse, hvis den afspejler, at vi mangler erfaring," sagde hun. 

Økologisk fjerkræ 

Mens Annie Jensen ikke var helt sikker på, at økologisk produktion er hendes drømmescenarie, er Tony Larsen fra Jordbrugets Landbrugscenter ikke i tvivl: 

"Jeg vil lave en opgavebesvarelse, der beskriver en produktion af økologiske ænder og gæs i sommerhalvåret." 

Uanset om projektet får anerkendelse i konkurrencen, er Tony Larsen allerede godt på vej til at realisere det koncept, han vil beskrive i opgaven. 

"Jeg har adgang til et tomt maskinhus, hvori jeg kan opsætte varmelamper, og som fjerkræet kan gå i, indtil de er klar til at komme på græs. Den omlagte jord, hvor de skal græsse, vil jeg leje af en økologisk landmand," forklarede han. 

Han har tidligere arbejdet med fjerkræ, men i løbet af sin uddannelse har han været i praktik hos mælkeproducenter, hvoraf den ene var økolog. 

Mælk fra landbrugsskolen 

Fire studerende fra Gråsten Landbrugsskole, Jacob Hollender, Jesper Hansen, Søren Johansen og Markus Riis, er allerede i fuld gang med at realisere det projekt, de overvejer at indlevere som deres bidrag i konkurrencen. 

På landbrugsskolen er der mælkeproduktion, og køerne malkes i robot. 

"Vi vil hver uge købe 150 liter af mælken fra stalden. Det meste skal sælges til skolens køkken; men resten vil vi sælge direkte til forbrugerne, som selv skal komme forbi med emballage og stort set tappe mælken direkte fra robotten ned i emballagen," fortalte Jesper Hansen, der er formand for det andelsselskab, de studerende har etableret, og som skal stå for driften af ’mejeriet’. 

Bestyrelsen i andelsselskabet består ud over eleverne også af en etableret landmand fra lokalområdet. Etableringsomkostningerne kan holdes under en mio. kr. 

"Vi skal primært bruge penge til indkøb af et pasteuriseringsanlæg," sagde Jesper Hansen. 

Han forventer, at anlægget vil lægge beslag på ½ mio. kr. Derudover skal der bruges penge til markedsføring. 

"Vi satser på, at lokale borgere, besøgende på landbrugsskolen og lokale børnehaver og folkeskoler vil benytte sig af muligheden for at købe uhomogeniseret mælk med en naturlig fedtprocent på ca. 4 direkte fra vores mælkeudsalg," fortalte Jesper Hansen.

Sådan foregår konkurrencen

De seks landbrugsskoler, der deltager i konkurrencen er Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Landbrugsskolen Sjælland, Bygholm Landbrugsskole, Gråsten Landbrugsskole, Nordjyllands Landbrugsskole og Agroskolen, Hammerum. 

I perioden fra 1. november til 7. december arbejder agrarøkonomholdene på landbrugsskolerne med forretningsudvikling med det udgangspunkt, at den forretning, de beskriver i deres opgave, skal kunne etableres for højst én mio. kr. 

De studerende vælger selv, hvilken produktion de vil beskrive i opgaveløsningen, men målet med opgaven er, at de skal koble deres egne erfaringer med den inspiration, som ØL og landbrugsskolerne supplerer med i undervisningen. 

Forretningsplanen skal afdække alle væsentlige forhold, og i princippet skal den kunne tages med i banken og danne grundlaget for en låneansøgning.

Projektet er tilpasset bekendtgørelsen i uddannelsen og bidrager til at opfylde kravene til undervisningen i tre fag: Virksomhedsudvikling, Strategisk virksomhedsledelse og personlig lederudvikling samt Landbrugets økonomi og finansiering. 

Elevernes opgaver bedømmes først af deres lærere. Derefter sendes alle besvarelser til et dommerpanel, nedsat af ØL. De tre bedste projekter belønnes hver med et legat à 10.000 kr. Vinderne offentliggøres i forbindelse med. ØL’s generalforsamling den 8. marts 2018. Legaterne er sponseret af Nordea og Danish Agro.