Miljøministeren gav landbruget ét år til at stoppe brugen af forbudt insektgift - men brugen fortsætter med myndighedernes accept

Miljøminister Lea Wermelin (S) var klar i mælet, da hun i 2019 ville sætte en stopper for Miljøstyrelsens dispensationer til at bruge neonikotinoider, der er blevet forbudt i EU, fordi de udgør en risiko for bierne.

"Vi skal passe bedre på vores bier. Derfor er det regeringens klare ambition, at neonikotinoiderne skal udfases i Danmark. Jeg har besluttet at forbyde stoffet både til golfbaner og potteplanter i gartnerier, og så får roebranchen nu et år til at afprøve alternativer, under skærpede vilkår," sagde Lea Wermelin i november 2019, da regeringen præsenterede sin nationale bestøverstrategi, der skal passe på bierne.

Dermed fik roebranchen, som i 2019 havde fået dispensation, til udgangen af 2020 til at finde alternativer, før brugen skulle stoppe. Alligevel gav Miljøstyrelsen i 2021 atter lov til, at branchen fortsatte brugen af neonikotinoider, da Nordic Sugar fik dispensation til at bejdse roer mod skadedyr med Gaucho WS 70, der indeholder imidacloprid. Foreningen Danske Sukkerroedyrkere oplyser til Økologisk Nu, at der er søgt om dispensation igen i 2022, men at man endnu venter svar på ansøgningen.

"Når EU har forbudt et stof, der ellers var tilladt - og det sker sjældent - skal man tage det alvorligt. Derfor er det dybt kritisabelt, at Miljøstyrelsen bliver ved med at give dispensationer, selvom der er stillet betingelser med restriktioner, som at der ikke må sås blomstrende afgrøder de efterfølgende to år," siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

DN er dybt uenig i tolkning

Hun fortæller, at foreningen er dybt uenig i Miljøstyrelsens tolkning af EU's krav til dispensation. I kravene står bl.a., at: 'En dispensation kan kun tildeles, hvis ingen andre rimelige metoder - herunder ikke-kemiske - er tilgængelige (isoleret set eller kombineret)', og at 'Brugen af artikel 53 (reglerne for dispensationer, red.) bør begrænses til sager med åbenlyse farer for planteproduktionen eller økosystemer, og som ikke kan håndteres på nogen anden rimelig måde, inklusive ikke-kemiske metoder'.

"Som vi læser, de vilkår, som EU har stillet for at give dispensationer, er de langt mere restriktive end Miljøstyrelsens tolkning, som lader til at være, at et alternativ skal give samme dyrkningssikkerhed og udbytter som et middel, der er forbudt - det kan man jo aldrig leve op til, og så er der frit slag for dispensationer," siger Rikke Lundsgaard.

Branchen siger, at der ikke er brugbare alternativer, som kan opretholde udbytterne, og man derfor risikerer at blive udkonkurreret og miste arbejdspladser. Hvad mener du om den betragtning?

"Det kan bare ikke være rigtigt, at fordi sukkerpriserne er helt i bund pga. international handel og storproduktion, så afhænger pesticidforbruget af dét. Vi så også, at brugen af herbicider steg omkring 2009, fordi kornpriserne steg, og så ville man hæve udbytterne. Det kan ikke være rigtigt, at markedsvilkår skal diktere, hvor meget pesticid man bruger. Jeg kan godt se, at det er ærgerligt, hvis man har investeret i udstyr, men branchen har på forhånd fået et varsel og derefter tid til at omstille sig. Er det så værdifuld en afgrøde med så stor betydning, må sukkerfabrikkerne give en ordentlig pris, hvis de vil have dansk sukker. Producenterne kan jo også lave noget mere økologisk sukker, så de får en højere pris for deres varer," siger Rikke Lundsgaard.

Hun undrer sig samtidig over, at der i et notat fra Miljøministeriet udarbejdet i 2019 står, at bl.a. DN skal deltage i en følgegruppe, som vil blive forelagt en udfasningsstrategi for brugen af neonikotinoider, da foreningen aldrig har modtaget en invitation til følgegruppen.

I notatet, som Økologisk Nu er i besiddelse af, står desuden, at der i forbindelse med udfasningsstrategien vil blive udarbejdet en midtvejsevaluering i midten af 2021. Økologisk Nu har henvendt sig skriftligt til Miljøministeriet og spurgt, hvorfor DN aldrig fik en invitation til følgegruppen, og hvor man kan finde midtvejsevalueringen, hvortil ministeriet blot har svaret, at "notatet var et udkast, og planerne blev ændret."

Jorden kan blive forurenet

Miljøstyrelsens dispensation er givet under en række betingelser, der bl.a. betyder, at bejdsningen skal ske i lukkede anlæg, brugere skal anvende handsker, beskyttelsesdragt, visir og åndedrætsværn ved blanding, påfyldning, inspektion, rengøring og vedligeholdelse, og der ikke må sås blomstrende eller bi-attraktive afgrøder på arealet i de efterfølgende to sæsoner. Desuden skal der være mindst én meters afstand fra den behandlede mark til tilstødende marker og læhegn.

Ben Alex Woodcock, der som økologisk entomolog bl.a. forsker i brugen af neonikotinoider for nonprofit-centeret UK Centre for Ecology and Hydrology, vurderer dog, at bejdsning med neonikotinoider alligevel kan have konsekvenser for bierne.

"En relativt lille mængde bliver absorberet af afgrøderne, hvilket kan føre til forurening af jorden, og vilde planter omkring marken, hvor bierne finder føde, kan optage neonikotinoiderne. Dermed kan brugen af neonikotinoider på ikke-blomstrende afgrøder muligvis stadig udgøre en risiko for bier," skriver Ben Alex Woodcock i en mail til Økologisk Nu.

De bejdsede frø er desuden giftige for fugle, og derfor er det en betingelse for dispensationen, at landmanden sørger for, at samtlige frø er dækket af jord ved såning - ikke-dækkede frø skal opsamles, og ved al håndtering af de behandlede frø, skal man iføres kemisk bestandige handsker.

Støvet fra arbejdet med såmaskiner kan også indeholde høje koncentrationer af neonikotinoider, der både kan forurene jorden og blæse over på nærliggende arealer med blomstrende planter, naturlig vegetation og vand. Derfor skal der ved brug af pneumatisk så-udstyr enten holdes 25 meters afstand til blomstrende afgrøder i tilstødende marker, eller der skal være monteret deflektorudstyr for at forhindre spredning af støv.

Miljøstyrelsen finder brugen sikker

Det er Miljøstyrelsen, der står for den faglige vurdering af risiciene over for miljøet, herunder dyre- og plantearter. Vibeke Møller, der er funktionsleder ved styrelsen, siger, at forureningen af støv og risikoen for udækkede frø ikke findes i dansk kontekst ved dyrkning af sukkerroer. Det skyldes måden, man sår frøene, der ved hjælp af såmaskinen sikrer, at alle frø dækkes af jord.

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at bejdsning af frøene og den efterfølgende dyrkning ikke udgør en risiko for bestøvere, fugle eller andre arter og vandmiljøet.

"Der bliver selvfølgelig en rest af imidacloprid tilbage i jorden, da det, der ikke optages i planten, findes i jorden, og det laves der så en vurdering af. Det er derfor, vi har sat en begrænsning på, at der ikke må dyrkes blomstrende afgrøder to sæsoner efter, og at der skal være et sædskifte, så der ikke dyrkes roer igen året efter, så stoffet ikke ophobes i jorden," siger Vibeke Møller.

Læs et længere interview med hende om sagen her.

Forsker: Risikoen er aldrig helt væk

Selvom der er flere foranstaltninger i den danske dispensation, indebærer brugen stadig en potentiel risiko, vurderer Ben Alex Woodcock:

"Enhver brug af insekticider medfører risici, og det er op til godkendelsesprocessen at opveje risici for miljøet over for behovet for en fødevareproduktion og landmændenes økonomi. Efsa (EU's reguleringsenhed på området, red.) har allerede identificeret markante risici forbundet med bejdsning af frø med neonikotinoider, hvilket har ført til forbuddet. Selvom håbet med tiltagene (krav for dispensationen, red.) er at minimere disse risici, er det usandsynligt, at de helt forsvinder," skriver han.

Han så gerne, at dispensationerne indebar kravet om, at en uafhængig enhed fik til opgave at undersøge, hvordan brugen rammer utilsigtede organismer i landbrugsområder som eksempelvis bier.

Foreningssekretær for Danske Sukkerroedyrkere Klaus Sørensen fortæller, at branchen endnu ikke har fundet et ordentligt alternativ til bejdsningen, efter forbuddet blev indført i hele EU i 2018, hvorfor man fortsat søger dispensation.

"Problemet er, at når det handler om biologi og natur, er der ikke nogen hurtig genvej. Udviklingen tager fem til ti år," siger Klaus Sørensen.

Han forklarer, at forsøgscentret Nordic Beet Research samarbejder med både producenterne og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet om at finde andre metoder, og at frøavlerne arbejder på at forædle frøene, så de bliver resistente over for den mest alvorlige trussel: virusgulsot, der overføres fra ferskenbladlus. Det forventes, at de resistente frø er klar til produktionen inden for et par år.

I den økologiske produktion bruges der ikke neonikotinoider, men Klaus Sørensen ser ikke en fuld omlægning til økologi som et reelt alternativ især pga. betydeligt højere omkostninger til bekæmpelse af ukrudt i økologiske roer samt et mindre udbytte. Økologerne opnår ifølge ham typisk et udbytte på mellem 50 og 70 pct. af det konventionelle.

"Man er nødt til at have et udbytte i top for at have en rentabel produktion," siger han og henviser til, at over halvdelen af de sukkerproducerende lande i EU benytter sig af dispensationer for at kunne bruge neonikotinoider, og at markedet uden for EU også skærper konkurrencen.

Ministeren havde håbet, det var slut

I en mail til Økologisk Nu svarer miljøminister Lea Wermelin (S), at det fortsat er hendes klare politiske ambition, at sprøjtemidler med neonikotinoider helt skal udfases. Hun nævner, at det nu er blevet forbudt at bruge midlet til potteplanter i gartnerier, og at reglerne for dispensationer er strammet, så det ikke længere er tilladt at bruge midlet på golfbaner.

"Det var mit håb, at det allerede sidste år var helt slut med dispensationer til roer, som er den eneste tilbageværende brug udendørs i Danmark, men Miljøstyrelsen har med input fra Aarhus Universitet fagligt vurderet, at det er nødvendigt med en ny dispensation, og at der er vist sikker anvendelse for mennesker og miljø for den konkrete ansøgning," skriver hun desuden og minder om, at der samtidig skal tages højde for jobbene i branchen:

"Som jeg sagde allerede, da vi meldte stramningerne ud, så skal vi selvfølgelig ikke lukke hundredevis af arbejdspladser på Lolland og Falster, men i stedet finde en vej, hvor vi passer på bier og på danske arbejdspladser. Derfor arbejdes der på brugen af alternativer i roebranchen."