Annonce
Annonce
Ifølge Vibeke Møller fra Miljøstyrelsen vurderer styrelsen, at insektgiften imidacloprid ikke udgør en risiko for bier, fugle eller vandorganismer, når det bruges til at bejdse roefrø, selvom en smule af det opsamles i jorden.
Miljøstyrelsen om dispensationer af ulovligt middel: Man kan aldrig fjerne risikoen helt
Imidacloprid er forbudt at bruge i EU, men herhjemme giver Miljøstyrelsen dispensation til, at sukkerroeproducenterne kan bruge det. Ifølge styrelsen udgør det ikke en risiko for bier eller miljøet.
Selvom insektgiften imidacloprid blev forbudt i EU i 2018, har sukkerroebranchen fået dispensation til at bruge midlet i dyrkningen af sukkerroer, så længe en række betingelser er blevet opfyldt.
Miljøminister Lea Wermelin (S) lovede i 2019, at dispensationerne skulle ophøre inden for ét år, alligevel gav Miljøstyrelsen dispensation igen i 2021. Styrelsen står for at lave vurderingen af, hvordan brugen af neonikotinoider påvirker miljøet og dyrearterne. Funktionsleder Vibeke Møller svarer her på en række spørgsmål fra Økologisk Nu om potentielle risici:
Udgør bejdsning af roefrø og efterfølgende dyrkning på marken nogen som helst risiko for bestøvere, fugle eller andre arter eller miljøet?
"Det vurderer vi, at det ikke gør, fordi det netop er roefrø, som er bejdsede på en måde, så det aktive stof påføres frøet, og så kommer der et beskyttende lag udenom, så det ikke umiddelbart er tilgængeligt for miljøet. Der bliver selvfølgelig en rest tilbage i jorden, men det sidder ikke uden på frøet og smitter af undervejs. Men det, der ikke optages, findes i jorden, og det laves der en vurdering af, og derfor er der sat en begrænsning på, at der ikke må dyrkes blomstrende afgrøder to sæsoner efter. Herefter vurderer vi, at midlet er tilstrækkeligt nedbrudt til, at det ikke udgør en risiko."
Hvis det ikke er helt nedbrudt, er der så ikke en risiko for, at det akkumulerer i jorden, hvis man sår bejdsede roefrø år efter år?
"Det må man ikke - der er krav om, at der skal være et sædskifte, så imidacloprid kan ikke bruges hyppigere end hvert 3-4. år på samme areal - så stoffet ikke ophobes i jorden."
Hvad med risikoen for støv eller fritliggende frø i forbindelse med såning?
"De sås med et automatisk bånd, der sørger for, at frøene kommer til at ligge nøjagtigt nede i jorden, for roerne må ikke stå for tæt, da de så begrænser hinandens vækst. Frøene lægges i en bestemt dybde med en bestemt afstand. Det med støvet stammer fra et problem i Tyskland, hvor man såede majsfrø, og så kom det med i EU's direktiv, da man lavede forbuddet. Vi har dokumentation for målinger, som viser, at roefrøenes støv ikke indeholder imidacloprid."
Ben Alex Woodcock, engelsk forsker på området, siger, at enhver brug af insekticider indebærer en risiko, og det er usandsynligt helt at fjerne risikoen. Hvad siger du til det?
"Ingenting har en nulrisiko. Det er derfor, man laver en risikovurdering: Hvor stor er eksponeringen i forhold påvirkningen? Her vurderer vi, at de rester, der bliver tilbage i jorden, er så små mængder, at det ikke udgør en reel risiko for bier, fugle eller vandorganismer."
Et nyt studie viser, at verdens produktion, brug og oprydning af kemikalier, herunder pesticider, langt overskrider grænsen for, hvad kloden kan holde til. Hertil kommenterer en britisk professor, at vi reelt ikke ved, hvad langtidseffekterne af disse kemikalier er. Er brugen af et systemisk middel som neonikotinoider ikke en del af den problemstilling, når nu en del havner i jorden?
"Pesticider er nogle af de allerbedst undersøgte kemikalier, hvor vi ved allermest om langtidseffekterne. Der er mange andre kemikalier i samfundet, som man ved meget mindre om, og som bruges i meget større mængder."
Har I undersøgt risikoen for cocktaileffekter, når andre pesticider ender i jorden med imidacloprid?
"Ikke af dét specifikt, der er ikke godkendt andre pesticider i Danmark med stoffer, som ligner imidacloprid. Der er lavet undersøgelser af forskellige cocktaileffekter, som typisk viser, at pesticidresterne ikke bliver værre af, at flere midler blandes sammen, men der kan være en additiv effekt, hvis midlerne har den samme effekt på en organisme. Det er en risiko, der kan være. Vi laver vurderingerne med en sikkerhedsmargin, så der er plads til, at der opstår en lille effekt fra andre stoffer, men der er ikke reelt undersøgt alle de milliarder af kombinationseffekter, der kunne være. Der er for nogle stoffer begrænsninger ift., hvor meget pesticid der må bruges på en mark over en begrænset periode, for at undgå en additiv effekt."
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.