Pesticider og ftalater kan udløse migræneanfald

Hver tiende dansker lider af migræne, som udover selve hovedpinen også kan give kvalme, opkastninger, lys- og lydoverfølsomhed. Nu peger nye forskningsresultater på, at der kan være en direkte årsagssammenhæng mellem migrænehovedpine og miljøforurening, bl.a. pesticider og stoffer, der kan findes i emballage og hverdagsprodukter.

Forskere fra Dansk Hovedpinecenter og Afdeling for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet samt Roskilde Universitet har i samarbejde med franske kollegaer netop offentliggjort en undersøgelse, som viser en sammenhæng mellem flere miljøforurenende stoffer og aspekter af migrænesmerter. Der er tale om stoffer som bisphenol A, benzofenoner, parabener, ftalater og en række pesticider som lindan og pentachlorophenol (PCP).

Lindan er ikke længere tilladt i EU, men kan fortsat forekomme i fødevarer, fordi det kan være i importeret foder til husdyr eller stadig findes i miljøet, fordi stoffet er svært nedbrydeligt. Pentachlorophenol, der også er kategoriseret som muligvis kræftfremkaldende, har været brugt som både insekt- og svampemiddel, bl.a. som træbeskyttelse, hvilket har eksponeret landbrugsdyr for midlet gennem savsmuld.

Begge midler viste sig at påvirke en receptor, der fører til frigivelse af et signalstof, der kan udløse migræne.

Ftalater kan eksempelvis findes ​på indersiden af skruelåg i pakningen, i udstyr i fødevareproduktion og blødgjort plast (fx engangshandsker) samt regntøj, og tidligere i år viste en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk hyppig forekomst af BPA'er som bisphenol A i dåser til bl.a. hakkede tomater, kokosmælk og sodavand som Coca-Cola og Pepsi Max.

"Det havde jeg ikke set komme"

Undersøgelsen er først lavet med den menneskelige udgave af én specifik smertereceptor og efterfølgende testet i en muse-model. Resultaterne er så markante, at forskerne mener, at studiets resultater allerede skal udbredes i offentligheden.

Forskerne viser i studiet, at mange miljøkemikalier kan aktivere en smertereceptor, der fører til frigørelse af et signalstof, som udløser migræneanfald. For pesticider var der en klar reaktion ved eksponeringen til f.eks. PCP og lindan.

"Det er tankevækkende, at vi kan dokumentere en sammenhæng mellem så mange forskellige miljøkemikalier og migrænesmertevejene. Undersøgelsens data giver os en helt ny indsigt i, hvordan miljøkemikalier kan påvirke hjernens biologi," siger professor på Roskilde Universitet og seniorforsker ved Rigshospitalet David Møbjerg Kristensen, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Over for Økologisk Nu fortæller han, at han er overrasket over, hvor tydelige resultaterne er.

"Det havde jeg ikke set komme. Det viser bare, at de her stoffer reagerer med mange ting i vores krop her iblandt vores nervesystem."

Tal tyder på flere migræneanfald

Studiet blev igangsat, fordi nogle data - dog ikke alle - tyder på, at migræneforekomsten er steget de seneste årtier, og stigningen kan ikke forklares med genetik.

"Der er studier ude, som har vist en stigning i migrænetilfælde blandt andet i Danmark i løbet af de seneste par årtier. Måske kan den øgede eksponering til miljøkemikalier være med til at forklare denne stigning," siger ph.d.-studerende Rikke Holm Rasmussen ved Dansk Hovedpinecenter, som sammen med David Møbjerg Kristensen har været en af de drivende kræfter i studiet.

Der er tale om et såkaldt proof-of-concept studie, hvor forskerne har undersøgt, hvorvidt og eventuelt hvordan et stof helt specifikt påvirker visse receptorer i vores hjerne, så man på den måde kan påvise en årsagssammenhæng. Næste skridt bliver så at undersøge, hvilke koncentrationer der skal til for at påvirke os, og hvilken betydning cocktaileffekten har.

Forskerne vil også undersøge flere pesticider, der stadig er tilladt i dansk landbrug, fortæller David Møbjerg Kristensen.

"Da vi begyndte på studiet, tænkte jeg ikke så meget på pesticider, men mere the usual suspects - ftalater og parabener. Nu breder vi det så ud og undersøger de midler, som landbruget bruger," siger han.

Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Danmark (Rigshospitalet og Roskilde Universitet) og Frankrig (Université Paris Cité). Candys Fonden og Svend Andersen Fonden har støttet undersøgelsen, som er publiceret i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.