Danske landmænd bruger flere og flere PFAS-pesticider

Pesticider, der indeholder PFAS-forbindelser, bliver mere og mere populære i det konventionelle landbrug. I den senest opgjorte planperiode fra 1. august 2020 til 31. juli 2021 blev der sprøjtet 117 ton PFAS-pesticider på de konventionelle marker, og siden 2014 er salget af PFAS-pesticider steget hvert eneste år. Det skriver Ingeniøren på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen.

I 2021 udgjorde PFAS-pesticider 5,4 pct. af det samlede salg af aktivstoffer, hvilket er en fordobling af andelen sammenlignet med fem år tidligere. Pesticiderne udgør samtidig 15 pct. af landmændenes samlede pesticidforbrug, og to af de fem mest populære pesticider indeholder nu PFAS.

"Det er stærkt problematisk. Frem for alt fordi pesticider spredes direkte ud i miljøet. Vi har jo at gøre med en gruppe stoffer, der kaldes evighedskemikalier, fordi de stort set aldrig fuldstændig nedbrydes," siger Steffen Foss Hansen, der er lektor på DTU’s Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, til Ingeniøren.

Pesticider kan også nedbrydes til det stærkt syreholdige trifluoreddikesyre (TFA), der er fundet rester af over hele landet, og som betragtes som en PFAS-forbindelse. Også andre andre fluorkemikalier kan nedbrydes til TFA

I den årlige massescreening i grundvandsovervågningen i 2021 fandt myndighederne TFA i 219 ud af de 247 analyserede grundvandsindtag. Det var første gang, at der blev lavet omfattende målinger af TFA i grundvandet.

Det er ikke endegyldigt fastslået, hvor TFA stammer fra, men en del peger på, at landbruget er en af synderne. Bl.a. har en undersøgelse påvist TFA i klart højere koncentrationer i konventionelle madvarer sammenlignet med økologiske.

Meget man endnu ikke ved

PFAS-pesticiderne er hovedsageligt kortkædede PFAS, da de består af aktivstoffer med én CF3-gruppe. Der er altså ikke tale om de langkædede PFAS med mindst seks CF-grupper, såsom PFOS og PFOA, som er blevet forbudt.

Forskere antager, at de kortkædede PFAS er mindre skadelige end de langkædede, men siger til Ingeniøren, at der er meget, man ikke ved endnu, og desuden findes de kortkædede i højere koncentrationer i miljøet. Derudover undervurderede myndighederne i sin tid giftigheden med en faktor 80 for PFOS og 1.750 for PFOA.

Miljøstyrelsen er ved at få undersøgt, om pesticiderne ér en af årsagerne til dannelsen af TFA i miljøet, men styrelsen har tidligere afvist over for Økologisk Nu at forbyde pesticiderne ud fra et forsigtighedsprincip, indtil man ved mere.

"Vi kan i godkendelsesordningen for pesticider ikke regulere, ud fra viden vi ikke har. Selvfølgelig gælder et overordnet forsigtighedsprincip, men med godkendelsesordningen for pesticider har vi et forvaltningsgrundlag, hvor der er fastsat krav til, hvad der skal foreligge af data. Det vil dog altid være sådan, at når man får ny viden, må man handle ud fra det. Der mangler dog dokumentation for, at TFA stammer fra pesticiderne i Danmark og om udvaskningen af TFA fra dem er problematisk," udtalte Maria Sommer Holtze, kontorchef i Miljøstyrelsen, i den forbindelse til Økologisk Nu.

PFAS er en gruppe af ca. 12.000 syntetiske fluorstoffer, som er svært nedbrydelige og derfor betegnes som 'evighedskemikalier'. Stofferne mistænkes for sundhedsproblemer som leverskader, skjoldbruskkirtelsygdom, nedsat immunforsvar, dårligere virkning fra vacciner, fedme, fertilitetsproblemer og kræft.