Landbrugslobbyen godkender EU-plan om mindre kød og vejen til mere økologi

"The time for change is now".

Det budskab står som det allerførste punkt på en liste over i alt 10 politiske guidelines i en ny EU-rapport, som bl.a. landbrugslobbyen selv har bidraget til.

Og forandringen skal byde på både flere plantebaserede fødevarer, mere økologi og en reformering af EU's landbrugsstøtte.

Rapportens formål er bidrage med anbefalinger om, hvordan fremtidens landbrug i EU kan komme i bedre harmoni med naturen og klimaet og opnå et økologisk landbrugsareal på mindst 25 pct. i 2030, som er EU's målsætning.

Bl.a. står der i rapporten, at et skifte mod en mere "balanceret kost", som er sundere og mere bæredygtig, er afgørende for en succesfuld omstilling af sektoren.

Konkret hedder det, at vi skal "forbedre den bæredygtige balance mellem indtaget af animalsk og plantebaseret protein på europæisk befolkningsniveau".

Handlingsplan for plantemad

Parterne bag rapporten noterer, at forbruget af plantebaserede produkter allerede er stigende, og det er derfor vigtigt, at man i EU understøtter udviklingen og forsøger at udbrede den. Det skal bl.a. ske ved, at EU-Kommissionen udarbejder en handlingsplan for plantebaserede fødevarer senest i 2026.

Derudover bør man benytte sig af værktøjer som afgiftsændringer, prismekanismer, markedsføring og en anden måltidssammensætning i den offentlige bespisning - sidstnævnte bør samtidig bruges som et værktøj til at implementere nye og sundere kostvaner for skolebørn.

Det sunde og bæredygtige valg bør være det lette at tage, står der.

Mere økologi er da også vigtigt, fordi det ifølge rapporten "bidrager til beskyttelse af biodiversitet, afbødning af klimaforandringer, jordens sundhed og vandkvalitet, samtidig med at det skaber økonomiske muligheder og engagerer forskellige demografiske grupper såsom unge og kvinder i landbruget."

Derfor bør EU gøre følgende for at udbrede økologien:

1. Balancering af udbud og efterspørgsel:

   • Det anbefales, at både EU-Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en balanceret udvikling af udbud og efterspørgsel på økologiske produkter ved at stimulere efterspørgslen gennem f.eks. bæredygtige offentlige indkøb.

2. Styrkelse af det økologiske marked:

   • Investering i promovering af det europæiske økologimærke både i EU og tredjelande anbefales, samt at støtte detailhandlere og forarbejdningsvirksomheder gennem mere koordinerede krav og mindre bureaukratiske regler og kontrol.

3. Økonomisk støtte:

   • Der bør sikres tilstrækkelig finansiering via den fælles landbrugspolitik (CAP) til at understøtte omlægning til og vedligeholdelse af økologiske bedrifter.

4. Forskning og innovation:

   • Der anbefales øget finansiering til forskning i økologi inden for europæiske innovationspartnerskaber og kommende EU-forskningsprogrammer.

5. Uddannelse og vidensdeling:

   • Der bør etableres politikker og finansieringsmekanismer for skabelse og formidling af viden samt mainstreaming af økologisk landbrug og agroøkologi i landbrugsuddannelser på alle niveauer.

6. Styrkelse af netværk:

   • Fremme af økologiske landbrugsnetværk og rådgivningstjenester både på nationalt og EU-niveau.

Med hensyn til ønsket om at reformere landbrugsstøtten, lyder et af rådene, at EU i højere grad bør sikre, at støtten ikke går til praksisser, der skader biodiversiteten og udnytter arbejdskraft. Et budskab, der har været fremsat af adskillige parter i flere år, men kun har haft sparsom effekt på støtteordningen.

Ikke altid en dans på roser

Jan Plagge, der er præsident for den økologiske paraplyorganisation Ifoam Organics Europe, ser positivt på udfaldet af arbejdet, som Ifoam selv bidrog til. Dialogen var dog ikke altid en "dans på roser", siger han i en pressemeddelelse:

"Men det viste sig at være et værdifuldt initiativ til at komme ud over den nuværende polarisering i spørgsmål vedrørende landbruget. Det lykkedes at identificere en fælles vej frem for EU's landbrug, som bør ligge inden for de planetære grænser, og forene miljømæssig bæredygtighed med en rimelig indkomst for landmændene. Der er bred enighed om, at overgangen til bæredygtige landbrugssystemer er nødvendig og bør kunne betale sig for landmændene. Det vil betyde en markant reform af den fælles landbrugspolitik, så den i tilstrækkelig grad belønner økologiske landmænd og giver en reel økonomisk merværdi for de miljøtjenester, de leverer," siger han.

I alt 29 interessenter fra landbrugs- og fødevareindustrien, forskningssektoren, finansverdenen og miljøorganisationer står bag rapporten 'Strategic Dialogue on the Future of EU Agriculture', som altså nu er afleveret til EU-præsident Ursula Von Der Leyen.

Arbejdet blev igangsat af EU-Kommissionen for at skabe en fælles forståelse for den politiske retning for landbruget efter landbrugets massive protester i vinter.