Analyse viser, at EU's landbrugsstøtte har minimal effekt på grøn omstilling

Det var meningen, at EU's landbrugsstøtte skulle gøre landbruget mere miljø- og klimavenligt.

Med nogenlunde faste intervaller bliver EU-landene enige om en landbrugs- og støttepolitik (Cap), som gælder i en årrække, indtil man bliver enige om en ny politik. Den nuværende Cap blev implementeret sidste år og gælder til og med 2027 - en af hensigterne var, at den skulle være mere grøn end sine forgængere, som i dén grad havde fejlet på området.

Men en ny analyse fra tænketanken Concito af effekterne på dansk landbrug viser, at også den nye Cap har haft en minimal effekt på grøn omstilling i erhvervet. En stor del af støtten er den direkte arealstøtte - hvor man modtager støtte målt på antal hektar, så længe man opfylder nogle basale krav om godt landmandskab - mens den anden del af støtten er øremærket tiltag på bedriften, der gavner miljøet, naturen og klimaet.

Alligevel er effekten stort set udeblevet.

"EU har sat ambitiøse mål for både biodiversitet, miljø og klima, og den nye landbrugspolitik skal understøtte, at landbruget bidrager til den samlede grønne omstilling i Europa. Men foreløbig ser det sløjt ud, og der er brug for, at politikere både i Folketinget og Europa-Parlamentet gør en helhjertet indsats for at få landbrugspolitikken til at levere på den grønne dagsorden," siger forfatter på rapporten, projektleder Simone Højte fra Concito.

Kortsigtede indsatser

Ifølge Concito er årsagen til den beskedne effekt, at indsatserne er kortsigtede. Udtagning af jord fra produktionen har blot reduceret landbrugets drivhusgasudledninger med ca. 1 pct., bidraget til 9-14 pct. af reduktionsmålet for kvælstofudledningen til vandmiljøet, mens effekten på biodiversitet potentielt har været lige så negativ som positiv.

Rapporten peger på, at dette skyldes væsentlige mangler både i EU's Cap-lovramme, men især også det ambitionsniveau, som danske politikere har lagt i den danske Cap-plan. 

Rapporten viser desuden, at de nye grønne elementer i flere tilfælde har været ufokuserede, overlappende, kompenserende og i nogle tilfælde kontraproduktive. Et eksempel er implementeringen af et nyt biodiversitetskrav til landbrugerne, som også er blevet kendt som ’brakkravet’. 

"Formålet med biodiversitetskravet var at skabe mere marknatur, men den måde, det er blevet implementeret på, har nogle steder tilskyndet landbrugerne til at rydde eksisterende natur for at skabe ny natur, og det har forringet arealernes naturværdi," siger Simone Højte.

Det er netop et kritikpunkt, som fx Økologisk Landbrug fremsatte, da kravet kom, og i den forbindelse interviewede Økonu.dk den daværende næstforperson i foreningen, Sten Dissing, som kom i klemme. Han havde nemlig allerede udlagt syv pct. af sine arealer til natur, men da de var udlagt, før EU-kravet kom, talte de ikke med i de fire pct., som kravet lød på. Derfor skulle han enten udtage endnu mere af sin jord eller rydde eksisterende natur for at anlægge den forfra.

Bio-ordninger, som er et helt nyt element i den nye CAP-reform, har også været overset. De har til formål at støtte landbrugerne med deres klima-, miljø- og biodiversitetsindsatser, men kun ca. 60 pct. af budgetterne er brugt.

Dertil er de mest populære ordninger designet sådan, at deres primære formål var at støtte specifikke sektorer, herunder malkekvæg, stivelseskartofler og sukkerroer frem for at levere grønne resultater. Ca. 276 mio. kr. svarende til ca. 60 pct. af budgettet for bio-ordningerne gik dermed til at betale for eksisterende aktiviteter uden at fremme miljømæssige forbedringer.

"Vi ser et stort behov for at styrke designet af bio-ordningerne for at sikre, at de ikke kun støtter landbrugerne økonomisk, men også bidrager med konkrete miljømæssige forbedringer," påpeger Simone Højte.

Carsten Daubjerg, der er professor og har forsket i landbrugsstøtten siden 1990'erne, kalder de grønne ordninger for "et kraftigt element af symbolpolitik":

"Ordningerne er ikke udformet på en måde, så de giver en større klima- eller miljøeffekt," siger han til dr.dk.

Der er fleksibilitet i kravene

Det ér dog muligt for landene at forbedre Cap'en, fordi EU-rammen er relativt fleksibel, og derfor behøver man ikke vente på en omfattende beslutningsproces i EU. Den danske regering kan selv vælge at gøre sin implementering mere ambitiøs, målrettet, målbar og effektiv.

“Det er faktisk det, som er meningen med den nye gennemførelsesmodel, som EU har introduceret. Det kræver blot politisk prioritering,” påpeger Simone Højte.

Rapporten anbefaler derfor, at den danske regering målretter den måde, midlerne i bio-ordningerne bliver tildelt på, for eksempel ved at basere dem på potentialekort for høj biodiversitet eller risiko for kvælstofudvaskning til vandmiljøet.

Den fremhæver dog også behovet for en mere omfattende ændring i EU's landbrugspolitik med en større reform af Cap'en, herunder udfasning af den direkte arealstøtte og den produktionsstøtte, der gives til klimabelastende produktionsformer, samt nye instrumenter som vil prissætte de drivhusgasudledninger, som kommer fra landbruget. 

"Der er behov for innovative løsninger, både inden for og uden for Cao, for at takle de mange udfordringer, som landbrugssektoren står overfor. De kommende medlemmer af Europa-Parlamentet får en vigtig rolle i at sætte disse reformer på dagsordenen og sikre en mere bæredygtig fremtid for europæisk landbrug," siger Simone Højte.

Et aktuelt politisk emne

Netop en udfasning af den direkte arealstøtte til fordel for mere støtte til grønne tiltag er også et emne, som er oppe at vende politisk lige nu. Flere danske spidskandidater til det forestående Europa-Parlamentsvalg har erklæret sig enige i, at tiden er løbet fra den passive støtte.

Arealstøtten stiller godt nok ni krav til landmændene, men hovedparten af kravene er basale for almindelig god landmandspraksis; eksempelvis kravet om ikke at pløje, hvor der er risiko for jordskred. Kravene har altså ikke nogen målbar effekt på klimaet eller miljøet - lige med undtagelse af ét nyt krav: Nemlig det førnævnte brakkrav om at udtage 4 pct. af arealet til marknatur, hvilket har reduceret udledningen af drivhusgasser med 0,1 mio. ton CO₂e. Men efter de omfattende landbrugsprotester rundt om i Europa er kravet siden lavet om til en frivillig ordning fra og med næste år.

Ud over arealstøtten er der så de grønne frivillige bio-ordninger, og det er altså dem, som Concito mener skal opprioriteres.

Niels Lindberg Madsen, der er EU-chef i Landbrug & Fødevarer, mener stadig, at pengene i landbrugsstøtten er godt givet ud:

"Jeg synes, at pengene er givet godt ud, fordi det er ikke penge, der udelukkende går til klimareduktioner. Det er ni forskellige formål, meget forskellige formål. Der er forskellige interesser i de forskellige medlemslande," siger han til dr.dk.