Annonce

Annonce

EU's præsident Ursula von der Leyen står ved en mikrofon

EU-Kommissionen, her formand Ursula von der Leyen, har netop fremlagt sit arbejdspapir frem mod valget til sommer, og her mangler flere lovede tiltag. Foto: CC-BY-4.0: © European Union 2020 – Source: EP

EU bakker på adskillige løfter: Styrket dyrevelfærd og kemikalieforbud pakkes væk

Der blev lovet et forbud mod de farligste kemikalier og et historisk løft af dyrevelfærden, da EU præsenterede sin 'Farm to Fork'-strategi, men alt tyder nu på brudte løfter. EU har forrådt borgerne, lyder kritikken.

EU's store fødevareplan 'From Farm to Fork' blev præsenteret som hjertet i EU's plan for grøn omstilling 'European Green Deal'.

From Farm to Fork skulle gøre fødevaresystemet mere fair, sundere og miljøvenligt, men nu tyder det på, at skåltalerne snarere bliver en hvisken i krogene. Ifølge EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2024, der blev offentliggjort tirsdag, vil der nemlig ikke blive arbejdet på ellers varslede lovforslag om at revidere kemikalielovgivningen, 'Reach'.

Det var ellers hensigten at forbyde en lang række kemikalier og bandlyse eksporten af kemikalier, som er forbudt i unionen, til andre dele af verden. På dyrevelfærdsområdet er flere løfter også brudt, eksempelvis er der ikke lagt op til et forbud mod landbrugsdyr i bure alligevel.

Det ser også ud til, at 'Legislative Framework for Sustainable Food Systems (FSFS)', der anses som rygraden for omstillingen i fødevaresystemet, bliver lagt i skuffen. FSFS skulle ellers med kommissionens egne ord "fremskynde" den bæredygtige omstilling ved at definere, hvad bæredygtighed er i fødevaresystemet, og fremme sammenhængen mellem fødevarepolitik og -produktion både nationalt og i EU. Altså groft sagt gøre op med silotænkning og sikre, at alle dele af værdikæden arbejder i synergi mod en mere bæredygtig produktion.

Det er ellers ikke mere end halvanden måned siden, at 160 europæiske organisationer kraftigt opfordrede EU's kommissionsformand, Ursula Von Der Leyen, til at få fremlagt et lovforslag om FSFS inden EU-valget til sommer: 'FSFS er flagskibet i Farm to Fork-strategien og en central del af Green Deal. Svigter man lovforslaget, betyder det samtidig at man svigter med at opfylde EU's klima-, miljø- og sundhedsmål', stod der bl.a. i brevet.

Kræfttilfælde er overrepræsenteret i Europa

Netværket af europæiske miljøorganisationer European Environmental Bureau mener, at kommissionen bøjer sig for presset fra kemi- og landbrugsindustrien igen. Alene kemikalieproduktionen er med sine 30.000 virksomheder den fjerdestørste industri i EU.

"Ved at skrotte den nødvendige reparation af Reach-direktivet har Europa-Kommissionen forrådt de europæiske borgere ved at vende det blinde øje til kemikalieforurening og prioriteret giftindustriens kortsigtede interesser højere end borgernes. Det står nu klart for os, at kemiindustriens indtjening er vigtigere for kommissionen end europæernes helbred. Den europæiske 'Green Deal' vil blive husket som den europæiske 'Toxic Deal'," siger Tatiana Santos, politisk chef for kemi ved European Environmental Bureau.

I 2020 offentliggjorde EU en kemikaliestrategi, der havde til hensigt at forbyde de mest skadelige kemikalier i forbrugerprodukter og kun tillade dem, når de var essentielle. Brugen af PFAS skulle også stoppes, medmindre stofferne var decideret nødvendige.

To år senere udgav miljøagenturet European Environment Agency (EEA) en rapport, der viste, at europæerne er overrepræsenterede, når det gælder forekomsten af kræft: Næsten hvert fjerde nye kræfttilfælde i verden findes i Europa, selvom befolkningen kun udgør 6 pct. af verdensbefolkningen, og EEA konkluderede bl.a., at de mange tilfælde til dels skyldes 'kronisk eksponering for nogle lægemidler, forurenende stoffer og andre erhvervs- og miljømæssige kræftfremkaldende stoffer'.

Vi er ekstremt bekymrede over, at Europa-Kommissionen ikke havde den politiske vilje til at forpligte sig til sit løfte og i stedet vender ryggen til borgerne og videnskaben.

— Reineke Hameleers, adm. direktør, Eurogroup for Animals

Tusindvis af stoffer stod i kemikaliestrategien over for et forbud, men herefter blev forslaget udvandet, så langt færre midler ville blive berørt, og nu fremgår forslaget altså slet ikke som en del af kommissionens arbejdsprogram.

Kemikalielovgivningen 'Reach' har også mangler med hensyn til reguleringen af flere skadelige stoffer, som findes i en lang række produkter, bl.a. hormonforstyrrende stoffer, lyder kritikken fra Environmental European Bureau.

Desuden skulle processen med godkendelser og forbud af kemikalier strømlines, så myndigheder kan reagere hurtigere, hvis et middel viser sig at udgøre en sundhedsfare. En undersøgelse har vist, at der kan gå mere end et årti, før myndighederne har identificeret skadelige kemikalier, og yderligere et årti før disse så er blevet forbudt.

EU har fortsat et mål om at halvere landbrugets pesticidbrug frem mod 2030, men spørgsmålet er, om også denne målsætning udvandes, da der nu er en koalition af 11 EU-lande, som har samlet sig om at modarbejde det.

"Det er ikke nogen overraskelse, at en revision af Reach (kemikalielovgivningen, red.) ikke står i arbejdsprogrammet. Det forhindrer ikke EU-Kommissærerne i at tilføje det til dagsordenen på et senere tidspunkt," siger en EU-talsperson til The Guardian.

Bryder løfte om dyrevelfærd

Dyreværnsorganisationer må også konstatere, at kommissionen ikke lever op til sin bebudede revision af dyrevelfærdslovgivningen, der skulle bestå af fire nye forordninger. Arbejdsprogrammet afslører, at kommissionen nu kun har i sinde at foreslå nye regler på transportområdet og dermed udelader det langt mere omfattende regelsæt, der skulle indfrie løftet om et burfrit landbrug.

På baggrund af den store kampagne EndTheCageAge, som næsten 1,5 mio. europæere skrev under på, og som skulle gøre op med burhøns, tremmekalve og fiksering af søer, havde kommissionen ellers meldt ud, at den ville fremlægge et lovforslag i 2023.

"Vi er ekstremt bekymrede over, at Europa-Kommissionen ikke havde den politiske vilje til at forpligte sig til sit løfte og i stedet vender ryggen til borgerne og videnskaben. I årtier har vi haft adskillige samtaler, konsekvensanalyser og videnskabelige udtalelser. Underskriftsindsamlinger, ECI'er (borgerforslag, red.) og det særlige Eurobarometer 2016 viser tydeligt, at europæiske borgere vil mere for dyrene, og alligevel har storindustrien fortsat overhånden. Vi vil ikke give op, men fortsætte med at presse på for, at EU forpligter sig til en klar tidslinje for de andre forslag. Det er på tide. Vi vil simpelthen ikke acceptere flere forsinkelser," siger Reineke Hameleers, adm. direktør for paraplyorganisationen Eurogroup for Animals, der bl.a. repræsenterer Dyrenes Beskyttelse.

Revisionen af dyrevelfærdsloven kunne også have medført et forbud mod hurtigtvoksende slagtekyllinger, hvilket ville have påvirket seks milliarder kyllinger årligt.

"Hvis Kommissionen løber fra sit klare løfte og begraver revisionen, vil det være et utilgiveligt moralsk svigt af dyrene, men også et politisk svigt af det europæiske demokrati. Hundrede millioner af dyr vil fortsat lide i industrilandbruget, og borgernes tillid til EU-systemet vil være totalt undermineret,” siger Mathias Madsen, kampagneleder hos den danske dyreværnsorganisation Anima.

Økologimålet står stadig

Landbrugets interesseorganisation i EU, COPA-COGECA, siger til branchemediet foodingredientsfirst.com, at dyrevelfærd er vigtigt for de europæiske landmænd, og at man i EU allerede har nogle af verdens skrappeste krav til dyrevelfærden. Organisationen mener, at den nuværende lovgivning baner vejen for en harmonisering af reglerne på tværs af landene, bedre implementering og en generel forbedring af velfærden.

Eurogroup for Animals mener derimod, at en revideret lovgivning med højere krav vil være mere fair over for de landmænd, som allerede har hævet dyrevelfærden.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening fortæller, at man i EU fortsat prioriterer økologi højt og dermed står fast på målet om 25 pct. økologi i 2030, men at det nye arbejdspapir afslører, at kommissionen ikke i samme grad som oprindeligt tiltænkt vil trække hele fødevaresystemet i en grønnere retning.

"Det er selvfølgelig en skuffelse, men der heldigvis ikke usikkerhed om målet om, at mindst 25 pct. af EU's areal skal dyrkes økologisk i 2030.  Der er heller ikke usikkerhed om, at antibiotikaforbruget i husdyrproduktion skal halveres ligesom forbruget af sprøjtemidler, og at vi skal have meget mere plads til natur og biodiversitet. Alt det som økologien lige præcis kan levere på," siger hun til Økologisk Nu.

Hun hæfter sig også ved, at EU både i 'Green Deal', 'Farm to Fork' og biodiversitetsstrategien peger på behovet for en bedre sammenhæng mellem pris og produktionens omkostninger, så produkter, der belaster mest, også bliver de relativt dyreste.

"Så 'Farm to Fork' er fortsat meget vigtig, selvom det er en skam, at EU-Kommission trækker i land på sine grønne ambitioner. EU har, siden de fremlagde deres Green Deal, klart fungeret som lokomotiv for den grønne omstilling i medlemslandene," siger Sybille Kyed.

Det viser, hvor svær den grønne omstilling af fødevaresystemet er.

— Emmanuel Molding Nielsen, analytiker ved Tænketanken Europa

Ifølge Emmanuel Molding Nielsen, analytiker ved Tænketanken Europa, er fraværet af især FSFS-loven noget, der rammer Farm to Fork-strategien, snarere end det rammer selve Green Deal, som dækker bredere.

"Det viser, hvor svær den grønne omstilling af fødevaresystemet er. Nu bliver det et politisk spørgsmål om, hvorvidt man kan gennemføre Farm to Fork uden FSFS, men hvis man ikke har en klar definition af, hvad 'bæredygtig' betyder i fødevaresystemet samt fælles principper, målsætninger og standarder for bæredygtighed, som loven bl.a. skulle etablere, er det et problem for Farm to Fork-strategien," siger Emmanuel Molding Nielsen til Økologisk Nu.

Han vurderer, at det er de seneste års geopolitiske hændelser, der har fået EU-politikerne til at træde på omstillingsbremsen.

"Ruslands invasion af Ukraine, energikrisen og kritikken af, at EU's konkurrenceevne skulle blive svækket, har spillet en rolle for dagsordenen. Hvis man samtidig ser på de forskellige landbrugsprotestbevægelser i EU i den seneste tid, kan man konstatere, at der er stemmer i at tale landbrugets sag, og det tager man til efterretning i EU," forklarer han.

Flere artikler fra samme sektion

Den var på vej i papirkurven, men nu er EU's store naturlov alligevel vedtaget

Flertallet bag EU's naturgenopretningslov var egentlig sikret, men i løbet af foråret smuldrede det pludselig. Nu lykkedes det så alligevel at få vedtaget loven, men det kan ende med at koste Østrigs miljøminister dyrt.

17-06-2024 3 minutter Natur,   EU

Verdens lande er kun ved at opfylde 16 pct. af FN's bæredygtige mål, og for nogle går det tilbage

Verdens nationer er gode til at aftale målsætninger for bæredygtig udvikling - det halter imidlertid med at opfylde dem. I kun 16 pct. af tilfældene er verdenssamfundet ved at nå FN's verdensmål inden deadline.

17-06-2024 6 minutter Bæredygtighed,   Biodiversitet,   Klima,   Natur

Økologisk Landsforening roser politisk aftale: Vil gøre livet nemmere for de små

Et enigt folketing har indgået en ny fødevare- og veterinæraftale. Økologisk Landsforening kalder aftalen for "en god nyhed for økologien" på flere områder.

11-06-2024 3 minutter Politik,   Økologiregler