Grønne organisationer ønsker advarsler på de mest klimabelastende fødevarer

Der skal være mere klare retningslinjer inden for klimakommunikation om fødevarer, så forbrugerne ikke vildledes. Derfor er Fødevareministeriet gået i gang med at udforme et frivilligt kodeks for klimakommunikation om fødevarer, som virksomheder kan vælge at tilslutte sig.

Flere organisationer frygter dog - efter at have læst udkastet til kodekset - at det ender med at blive udvandet.

I et debatindlæg trykt i Jyllands-Posten udtrykker Greenpeace, Dansk Vegetarisk Forening og Verdens Skove deres skepsis, og særligt ét punkt vækker deres bekymring: Nemlig at ministeriet - efter kodekset har været i høring - har slettet et princip om, at virksomheder kun må markedsføre klimatiltag, der ikke svækker andre bæredygtighedsmål som miljø, natur, dyrevelfærd og sundhed.

Det er en beymring, som Økologisk Landsforening deler med organisationerne, siger formand Per Kølster til Økologisk Nu, efter at have læst deres indlæg. Han mener, at "det kører helt af sporet", hvis princippet om, at klimatiltag ikke må ske på bekostning af andre bæredygtighedsmål, fjernes endegyldigt.

"Vi er helt enige i, at det er udfordrende med klimamærkning på fødevarer. Det er også grunden til, at foreningen har lagt et stort arbejde i at problematisere udarbejdelsen af rene klimamærker. Opgaven er at lave et bæredygtigt landbrug og ikke bare et klimaoptimeret landbrug. Et bæredygtigt landbrug tager et helhedsorienteret hensyn," siger han og nævner, at foreningen i det hele taget er imod flere mærkningsordninger, som baserer sig på enkelte, isolerede parametre.

Dansk Vegetarisk Forening, Greenpeace og Verdens Skove peger også på andre elementer, som de finder nødvendige at få indarbejdet i kodekset for at undgå vildledning af forbrugerne.

"Hvis ministeriet tager de officielle, evidensbaserede kostråd seriøst, vil det være mere logisk at sætte en oplysende advarsel på de mest klimabelastende fødevarer som oksekød, smør og ost. Eller som minimum lave en eksklusionsliste over fødevarer, der slet ikke må klimaanprises. Listen bør inkludere alle kød- og mælkeprodukter, samt f.eks. jordbær fløjet hertil og ris," skriver de i indlægget.

Økologisk Landsforening ønsker dog ikke, at dyrene "lægges for had":

"De er en del af det bæredygtige fødevaresystem og bidrager i de rigtige mængder positivt til vores samlede ernæring, til udnyttelsen af vores landskab til fødevareproduktion og til at understøtte biodiversitet på bedre måder. Problemet er den måde, vi har indrettet landbruget på i dag, og at husdyrprodukterne her i den vestlige verden nu dominerer vores diæt," forklarer Per Kølster.

I debatindlægget argumenteres derudover for, at der bør trækkes en streg i sandet, så det ikke er tilladt at markedsføres sine produkter som "klimakompenserede"; det vil sige, hvor producenten køber kreditter i form af eksempelvis skovrejsning i stedet for at reducere sin egen udledning. De tre organisationer frygter, at det kan give forbrugerne en forkert opfattelse af et produkts reelle klimaaftryk. Det er derfor vigtigt for dem, at det frivillige kodeks ikke træder i stedet for den eksisterende markedsføringslovgivning, skriver de.

Antallet af klager over greenwashing til Forbrugerombudsmanden er mere end tredoblet fra 19 i 2019 til 64 sidste år. Fødevareproducenter slipper dog noget billigere end andre brancher, hvis de idømmes en bøde. Det skyldes, at en særlovgivning på området betyder, at klager over fødevareproducenter bliver varetaget af Fødevarestyrelsen, som kun kan uddele bøder på maksimalt 10.000 kr. Klager over andre brancher behandles af Forbrugerombudsmanden, som kan idømme bøder i millionklassen.