Danmarks BNP blegner i forhold til den regning, der kommer, hvis vi vil fjerne giftige PFAS-stoffer fra miljøet

Forureningen af evighedskemikalier, de såkaldte PFAS-stoffer, der bl.a. stammer fra pesticider, er så omfattende, at det vil koste op mod 15 billioner kr. over de næste 20 år at fjerne dem fra Europas miljø og vand. Det betyder en årlig regning på ca. 746 mia. kr. - eller hvad der omtrent svarer til Danmarks årlige BNP.

Det viser en beregning fra det internationale journalistiske projekt The Forever Lobbying Project, som består af 46 journalister og 18 eksperter fordelt over 16 lande. De har beregnet, hvad det vil koste de europæiske skatteborgere, hvis man begynder oprydningen nu, og kemiindustrien samtidig ikke får held med sin lobbyindsats for at afværge et EU-forbud mod PFAS.

PFAS dækker over flere end 10.000 kemikalier, der er næsten umulige at nedbryde og mistænkes for at øge risikoen for eksempelvis kræft, leverskader, overvægt og fertilitetsproblemer.

En undersøgelse fra Italien har desuden vist en overdødelighed blandt borgere, som har drukket PFAS-forurenet vand.

Stofferne består af både lang-, kort- og ultrakortkædede forbindelser: De langkædede er de mest berygtede og kendes bl.a. som PFOS og PFOA, der allerede er delvist eller helt forbudt. Disse blev oprindeligt brugt i fødevareemballage, som non-stick-belægning på stegepander og overfladebehandling af tekstiler.

Spredes på landbrugsmarker

I beregningerne undersøgte journalisterne og eksperterne først, hvad det vil koste at fjerne de langkædede PFAS-stoffer fra de mest forurenede steder i Europa. Prisen lyder på 4,8 mia. euro om året, svarende til ca. 36 mia. kr.

De kortkædede og ultrakortkædede forbindelser som TFA, der bl.a. stammer fra landbrugets pesticider, vil koste ca. 100 mia. euro årligt at fjerne.

Efter strammere regulering af langkædede PFAS begyndte industrien at lave kortkædede PFAS-forbindelser og hævdede, at de er mindre skadelige, men da de er mere flygtige i miljøet end de langkædede, er de ikke nødvendigvis bedre for miljøet eller folkesundheden.

Den dag i dag bliver PFAS fortsat spredt direkte på markerne på mindst fire forskellige måder:

1. Konventionelt landbrug bruger PFAS-pesticider på markerne

2. Slam, der indeholder PFAS, bliver brugt som gødning på markerne

3. Genvundet vand, der indeholder PFAS, fra spildevandsanlæg bruges til at vande markerne

4. Vanddamp, der indeholder PFAS - f.eks. fra industrielle processer - falder som regn på markerne

Har kortlagt forureningen

I februar 2023 foreslog fem europæiske lande, heriblandt Danmark, et forbud mod PFAS - med visse undtagelser, bl.a. for pesticider - hvilket har affødt modstand fra kemikalieindustrien, der ifølge journalisterne bag Forever-projektet begyndte en massiv pr-kampagne for at modarbejde et forbud. Lykkes lobbyindsatsen, så et forbud falder eller udvandes, vil regningen for oprydningen blive mange gange større, advarer folkene bag projektet.

Journalisterne har bl.a. fået indblik i over 8.000 dokumenter, som viser centrale argumenter fra lobbyisterne, bl.a. at der ikke findes alternativer til stofferne, at forureningen kan håndteres, og at et forbud vil forringe konkurrenceevnen, koste job og ramme økonomien hårdt.

Journalisterne og eksperter, som avisen The Guardian har interviewet, påviser dog, at argumenterne i flere tilfælde er misvisende, overdrevne eller direkte falske. Dokumenterne viser f.eks., at industrien 997 gange har henvist til to artikler, der omtaler en lavrisiko-vurdering foretaget af OECD, men OECD afviser over for The Forever Lobbying Project at have færdiggjort en sådan vurdering

Emil Damgaard-Møller, PFAS-konsulent ved Teknologisk Institut, fortæller til The Guardian, at hans erfaring er, at industrien altid overvurderer risikoen ved et forbud i forhold til fordelene.

Professor: "Usædvanligt" lobbyarbejde

Lobbyindsatsen trækker paralleller til den misinformationskampagne, som tobaksindustrien i årevis har kørt - og som læner sig op ad olieindustriens misinformationsstrategi - men ifølge professor Gary Fooks, der forsker i virksomheders påvirkning af sundhed ved University of Bristol, er PFAS-industriens indsats sågar endnu større, end noget tobaksindustrien nogensinde har formået at stable på benene:

"Alt ved virksomhedernes lobbyarbejde omkring PFAS virker usædvanligt. Alene antallet af virksomheder, der har deltaget i de forskellige høringer, der har fundet sted, og antallet af møder med politikere og embedsmænd har været ekstraordinært," siger Gary Fooks til The Guardian.

Projektet er en videreførelse af The Forever Pollution Project, der i 2023 kunne afsløre, at næsten 23.000 områder i Europa er forurenet af PFAS-stoffer, og yderligere 21.500 områder formodes at være forurenede på grund af nuværende eller tidligere industriel aktivitet.

En anden undersøgelse foretaget European Environment Agency viste, baseret på data fra 2022, at ud af 1.300 overvågningssteder i Europa var det acceptable niveau for PFOS overskredet i 59 pct. af de overvågede steder i floder, 35 pct. af stederne i søer og 73 pct. af stederne i overgangs- og kystvande.

Manglende svar fra industrien

Økonu.dk har bedt PFAS-industriens branchesammenslutning FFP4EU om at forholde sig til kritikken og svare på en række spørgsmål. Vi spurgte:

- Hvorfor arbejder industrien imod et PFAS-forbud?

- Hvad mener I om beskyldningerne om, at mange af industriens argumenter er baseret på misinformation?

- Anerkender I, at PFAS i miljøet er et miljø- og sundhedsproblem?

I en mail svarer en talsperson for FFP4EU, som dog ikke besvarer alle spørgsmålene, følgende:

"Vi forstår de bekymringer, der er rejst omkring PFAS, og vi støtter behovet for afbalancerede lovgivningsmæssige tiltag."

Talspersonen påpeger, at lovforslaget vil ramme over 10.000 stoffer med et stort antal anvendelser:

"Et sådant forslag påvirker hundredvis af indbyrdes forbundne værdikæder. Derfor har myndighederne gentagne gange bedt om detaljerede og koordinerede input til den tredjepartshøring, som ECHA (EU's kemikalieagentur, red.) har iværksat. Vi støtter aktivt denne anmodning. Vores input er offentligt og findes på ECHA's hjemmeside."

Økonu.dk har via mail gentaget spørgsmålene, men endnu ikke fået svar.