NGO’er klager til EU's ombudsmand for vildledende pesticidindikator: Bagepulver anses som farligere end giftigt svampemiddel
Tre organisationer anklager EU-Kommissionen for at vildlede om pesticidrisici ved at bruge en misvisende indikator. Indikatoren viser eksempelvis, at bagepulver er mere miljøskadeligt end et syntetisk og svært nedbrydeligt svampemiddel.
Tre miljø- og landbrugsorganisationer – Pan Europe, IFOAM Organics Europe og Global 2000 – har indgivet en officiel klage til Den Europæiske Ombudsmand.
De anklager EU-Kommissionen for at vildlede både offentligheden og beslutningstagere ved at bruge den såkaldte Harmonised Risk Indicator 1 (HRI1) til at opgøre brug og risiko af pesticider i EU.
Ifølge organisationerne giver indikatoren et helt skævt billede af, hvordan pesticider reelt påvirker miljø og sundhed.
“Den nuværende indikator afspejler ikke pesticidernes reelle giftighed. For eksempel tilskriver den over 800 pct. større risiko til kaliumbicarbonat – bagepulver, som bruges i økologisk landbrug – end til difenoconazol, et syntetisk svampemiddel, der er kendt som både giftigt og svært nedbrydeligt,” siger Helmut Burtscher-Schaden, kemiansvarlig i Global 2000 (Friends of the Earth Austria).
Også Ifoam Organics Europe, der repræsenterer den økologiske sektor på EU-niveau, kalder indikatoren for uretfærdig og vildledende.
“HRI1 fører til absurde resultater og giver det fejlagtige indtryk, at økologisk landbrug er problemet. Den bygger primært på mængder og diskriminerer naturlige stoffer. At bruge et misvisende mål for pesticidforbrug er både ineffektivt og uretfærdigt over for de landmænd, der faktisk arbejder på at erstatte giftige pesticider med agroøkologiske metoder,” siger Eric Gall, vice direktør i IFOAM Organics Europe.
Kan vildlede om fremgang
Ifølge Pan Europe bruger Kommissionen indikatoren til at fremhæve en falsk fremgang i pesticidreduktionen.
“Kommissionen kommunikerer jævnligt, at brugen af pesticider i Europa falder takket være denne indikator. Det er simpelthen usandt. Salgsdata viser ingen væsentlig reduktion i brugen af giftige pesticider. Ved at bruge en fejlagtig indikator vildleder man både politikere og borgere,” siger Martin Dermine, direktør i PAN Europe.
Kritikken af HRI1-indikatoren er ikke ny; i 2022 udgav Global 2000 en rapport, som fremsatte adskillige kritikpunkter af pesticidindikatoren for at have flere grundlæggende metodiske og logiske fejl:
Indikatoren måler mængde – ikke risiko
HRI1 beregnes ud fra mængder af aktivstoffer (i kilo) og fire grove vægtningsfaktorer. Indikatoren vurderer, at almindelige godkendte pesticider altid udgør samme risiko – uanset stoffets giftighed, anvendelse eller effekt. Resultatet bliver, at bagepulver (kaliumbicarbonat) fremstår farligere end syntetiske nervegifte som deltamethrin, fordi der skal bruges en større mængde bagepulver per ha for at få en virkning.
Samme vægtning for vidt forskellige stoffer
80 pct. af alle godkendte pesticider – både naturlige og syntetiske – havner i én og samme kategori (“approved active substances that do not fall into any other group”) med vægtfaktor 8. Dermed “måler” HRI1 samme risiko for kvartssand som for højtoksiske insekticider.
Økologiske midler fremstår som de farligste
Fordi naturlige midler ofte skal anvendes i større mængder (kg/ha) end syntetiske stoffer (gram/ha), får økologiske pesticider hundredvis af gange højere beregnet risiko.
Eksempler i rapporten viser:Svovl i vinmarker får 200 gange højere risikoscore end penconazol.
Bagepulver vurderes 800 pct. farligere end difenoconazol – selvom sidstnævnte er kandidat til substitution pga. høj giftighed.
Fejlagtigt billede af landes udvikling
I Østrig, hvor økologien er vokset, viser HRI1 stigende pesticidrisiko, fordi mange naturlige stoffer tæller med som “risiko”.
Systematisk skævhed til fordel for de mest giftige stoffer
Da meget giftige midler anvendes i små doser, undervurderer indikatoren konsekvent deres miljø- og sundhedsrisiko, mens den overvurderer harmløse stoffer.
Tekniske fejl i baseline
Når et stof forbydes, ryger det i en anden risikogruppe, som har en højere vægtfaktor. Dermed stiger baseline-risikoen for stoffet automatisk, hvilket gør det lettere for statistikken at vise “fremskridt” uden en reel reduktion i giftighed.
Støtte fra pesticidindustrien – kritik fra forskere og revisorer
Mens pesticidindustrien (CropLife Europe) kalder HRI1 “passende”, har både EU’s Revisionsret og uafhængige forskere kritiseret metoden for ikke at afspejle, hvordan, hvor og hvornår pesticider bruges.
En nyere rapport skrevet af forskere fra bl.a. INRAE, Aarhus Universitet og flere europæiske institutter har udtrykt lignende kritik og konkluderet, at HRI1 ikke kan bruges til at overvåge pesticidrisikoen og bør revideres. Forskernes rapport giver som eksempel, at hvis alle insekticider fjernes fra markedet, falder HRI1 kun ca. 4 procentpoint – selvom risikoen for biodiversitet reelt falder kraftigt.
Krav om retvisende data og gennemsigtighed
De tre NGO’er beder Ombudsmanden om at undersøge, om Kommissionen har brudt sin pligt til nøjagtighed og gennemsigtighed og dermed gjort sig skyldig i dårlig forvaltningsskik.
Organisationerne kræver, at Kommissionen:
Retter metodens fejl og korrigerer tidligere udmeldinger for at genopbygge offentlig tillid.
Indfører en ny indikator, der baseres på videnskabelige kriterier og inddrager både menneskelig og miljømæssig giftighed samt risiko for vandforurening.
Ifølge NGO’erne er en retvisende måling af pesticidrisiko en forudsætning for, at EU kan nå målene i den grønne pagt og landbrugsstrategien 'From farm to fork' – og for, at økologiske og bæredygtige landbrug kan få de rammevilkår, de fortjener.