For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

De syntetiske PFAS-stoffer har forurenet vores jord, hav, fødevarer og drikkevand, og nu har forskere angiveligt for første gang påvist en signifikant sammenhæng mellem PFAS i drikkevandet og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Forskerne fandt desuden en signifikant stigning i forekomsten af visse typer kræft i de områder, der var forurenet med PFAS. Her blev der observeret en øget dødelighed på grund af nyrekræft og testikelkræft blandt beboerne.

Det er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der har vist en sammenhæng mellem PFAS-eksponering og disse kræfttyper, men forskerne kan dog ikke udelukke, at andre faktorer har spillet en rolle for kræftforekomsten.

4.000 ekstra dødsfald

De nye fund tager udgangspunkt i data fra den italienske region Veneto, hvor adskillige tusinde borgere gennem flere årtier drak vand, som var forurenet med 12 typer PFAS udledt af en nærliggende fabrik; PFOA, PFBA, PFBS, PFPeA, PFHxA, PFOS, PFHpA og PFHxS.

En del af regionen fik dog drikkevand andetsteds fra, hvilket gav forskerne muligheden for at sammenligne sundhedsdata fra de titusindvis af borgere, som drak forurenet vand, med dem, som ikke gjorde.

I perioden 1985 til 2018 sås en overdødelighed på ca. 8 pct. svarende til omkring 4.000 ekstra dødsfald blandt indbyggerne, som drak PFAS-forurenet vand, i forhold til indbyggerne med rent drikkevand.

Dødelighedsniveauerne blandt kvinder i den fødedygtige alder var generelt lavere, men steg hos ældre kvinder. Kemikalierne ophobes i moderkagen og overføres til børn under graviditeten, hvilket reducerer niveauerne i den gravides krop.

Laura Facciolo, en Veneto-beboer, der drak forurenet vand, siger ifølge The Guardian, at resultaterne understreger behovet for at forbyde PFAS.

“Jeg fandt mig selv i kæmpestort forsøg uden at have givet samtykke - ligesom mus,” siger hun.

“Jeg har ingen ord for dette.”

Påvirkede 150.000 mennesker

Af forbehold skal nævnes, at studiet antager en homogen eksponering inden for kommunerne, hvilket måske ikke altid er tilfældet. Desuden kan grundvandsforurening med andre kemikalier også have påvirket resultaterne. Omvendt kan forbedringer i behandlingen af hjertesygdomme og kræft have reduceret dødeligheden, hvilket vil maskere den fulde effekt af PFAS.

Forureningen blev opdaget i 2013 og påvirkede ca. 150.000 mennesker.

Herhjemme har myndighederne de seneste år fundet forhøjede mængder PFAS i oksekød blandt græssende kvæg i både Korsør og Odense, og forrige år fandt Lemvig Kommune for høje mængder PFAS i prøver fra drænsystemet, så borgerne blev frarådet at spise hjemmedyrkede afgrøder og opfordret til at kassere oksekød og fuglevildt fra dyr opdrættet på Harboøre Tange. Nogle af PFAS-typerne var de samme, som der blev fundet i det italienske drikkevand.

Kilder til PFAS er blandt andet lossepladser, maling, kosmetik, udendørstøj såsom regntøj, skivoks og tæpper. Brandøvelsespladser er også en væsentlig kilde, da brandslukningsskum tidligere har indeholdt PFAS.

PFAS fra pesticider

Pesticider kan også være en mulig kilde. I Danmark har vi 14 aktivstoffer, som indgår i godkendte pesticidprodukter og samtidig falder under OECD's definition af PFAS.

Alene salget af de godkendte PFAS-pesticider diflufenican og fluopyram løber op i mere end 600 ton herhjemme ifølge DanWatch.

Derudover er der pesticider, hvis nedbrydningsprodukt kan blive til PFAS-forbindelser, fx TFA.

I forbindelse med en massescreening, som Miljøstyrelsen udførte af grundvandet i 2020, fandt man TFA i 219 ud af 247 undersøgte grundvandsboringer svarende til 89 pct. af boringerne. Der er desuden gjort fund i enkelte drikkevandsforsyninger. Det er dog uklart, om TFA i disse tilfælde stammer fra pesticider eller andre typer kemikalier.

Meget man ikke ved

TFA er et kortkædet PFAS med to kulstofatomer - til sammenligning har de nu forbudte PFOS og PFOA otte kulstofatomer, hvilket gør dem mere resistente over for nedbrydning i miljøet.

De kortkædede PFAS-stoffer er generelt mindre tilbøjelige til at ophobe sig i fødekæden, og dermed antages det, at de ikke er lige så sundhedsskadelige, men der er stadig en del, man ikke ved om risikoen. For selvom de er mindre skadelige i vandmiljøer, er de mere mobile i jord og grundvand, hvilket fører til større ophobning i plantevæv.

Ultra-kortkædede PFAS’er er også sjældent inkluderet i analytiske målinger, hvilket betyder, at de toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber af disse stoffer kun er blevet sparsomt undersøgt.

I en artikel i Danwatch sidste år om PFAS-stoffer, herunder TFA, udtalte Hans Peter Arp, professor i kemi ved Norges Geotekniske Institutt (NGI) i Oslo, om TFA:

"Det er rigtigt, at koncentrationer, vi ser nu i grundvandet, ikke er giftige, men koncentrationen kan en dag stige til en giftig koncentration. Et stort problem er, at vi ikke ved præcis, hvad den giftige koncentration for mennesker eller miljø er, men vi ved, at hvis vi går over den koncentration, er det næsten umuligt at rense alt grundvand."