Rapport modsiger grønne kritikere: Slækker EU på grøn omstilling, er det en direkte trussel mod konkurrenceevnen
Mens store virksomheder som Siemens og TotalEnergies samt flere EU-politikere kæmper for at nedjustere miljø- og klimaambitionerne af hensyn til konkurrenceevnen, viser en rapport nu, at netop klimaforandringer og miljøforringelser svækker EU's konkurrenceevne.
Vores forurening af miljøet og påvirkning af klimaet udgør en stor risiko for Europas økonomiske velstand, sikkerhed og livskvalitet. Det fastslår en nylig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som er agenturets hidtil mest omfattende rapport om miljøtilstanden i EU.
Den understreger, at klimaforandringerne og miljøforringelserne udgør en direkte trussel mod Europas konkurrenceevne, som er afhængig af naturressourcer. Det er et budskab, der strider imod den voksende modstand mod ambitiøse klima- og miljøambitioner fra både store virksomheder og flere politikere, som paradoksalt nok mener, at de grønne ambitioner er for høje og skader konkurrenceevnen.
Theresa Ribera, EU's ledende næstformand for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling, mener, at rapporten er en "kraftig påmindelse" om, at Europa ikke blot skal holde kursen på den grønne omstilling, men faktisk fremskynde klima- og miljøambitionerne:
"De seneste ekstreme vejrbegivenheder viser, hvor skrøbelig vores velstand og sikkerhed bliver, når naturen forringes, og klimapåvirkningerne øges. En forsinkelse eller udsættelse af vores klimamål vil kun øge omkostningerne, forværre ulighederne og svække vores modstandsdygtighed. At beskytte naturen er ikke en omkostning. Det er en investering i konkurrenceevne, modstandsdygtighed og vores borgeres velfærd. Ved at optrappe indsatsen nu kan vi opbygge et renere, mere retfærdigt og mere modstandsdygtigt Europa for de kommende generationer," sagde hun, da rapporten udkom.
Tendensen viser, at det bliver endnu værre
I rapporten har man undersøgt 35 klima- og miljørelaterede faktorer, og kun i 14 tilfælde er der bedring at spore over de seneste 10-15 år. I de andre 21 tilfælde er tendensen enten mere uklar eller ligefrem forværret.
For eksempel er biodiversiteten fortsat i tilbagegang både på land, i ferskvand og i marine økosystemer i Europa på grund af vedvarende pres fra ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre - især fra fødevaresystemet.
Hovedfund
Blandt hovedfundene i EEA's nye rapport er:
- Mere end 80 pct. af de beskyttede levesteder er i dårlig eller meget dårlig stand, og "ikke-bæredygtige" forbrugs- og produktionsmønstre medfører tab af dyreliv.
- EU's kulstoflager er faldet med ca. 30 pct. på ti år, da skovhugst, skovbrande og skadedyr ødelægger skovene.
- Udslippet fra transport og fødevarer har stort set ikke ændret sig siden 2005, trods fremskridt i andre sektorer.
- Medlemsstaterne har ikke formået at tilpasse sig ekstreme vejrforhold, i samme tempo som risikoniveauet er steget.
- Vandstress påvirker allerede hver tredje europæer og vil blive værre i takt med klimaforandringerne.
Kilde: Europe’s environment and climate: knowledge for resilience, prosperity and sustainability
Fortsætter udviklingen, vil biodiversitetens og økosystemernes tilstand i Europa fortsat blive værre, og det er usandsynligt, at de aftalte politiske mål vil blive nået inden 2030.
Også Europas vandressourcer er under pres, så vandstress, hvor der ikke er tilstrækkeligt vand til at dække behovet, nu påvirker en tredjedel af Europas befolkning og territorium.
For Danmarks vedkommende viser rapporten, at den økologiske omlægning af landbrugsarealet skal accelereres for at nå EU's mål, og det samme skal andelen af vedvarende energi, beskyttelsen af natur, implementeringen af cirkulær økonomi, og så skal mængden af affald nedbringes.
Jessika Roswall, der er kommissær med ansvar for miljø, vandresiliens og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi, mener, at man bør genoverveje forbindelsen mellem miljøet og økonomien og begynde at se på beskyttelsen af naturen som en investering frem for en omkostning.
"En sund natur er grundlaget for et sundt samfund, en konkurrencedygtig økonomi og en modstandsdygtig verden, og derfor er EU fast besluttet på at holde kursen på vores miljøforpligtelser," sagde hun i forbindelse med rapportens udgivelse.
Europa opvarmes hurtigere end andre
Europa er samtidig det hurtigst opvarmende kontinent på kloden, og rapporten vurderer, at klimaændringerne nu sker så hurtigt, at det truer sikkerheden, folkesundheden, økosystemerne, infrastrukturen og økonomien.
Wopke Hoekstra, der er kommissær for klima, nettonulemission og ren vækst, fastslog også i forbindelse med rapportens udgivelse, at det er afgørende at fastholde de stærke klimaambitioner.
"Omkostningerne ved ikke at handle er enorme, og klimaændringerne udgør en direkte trussel mod vores konkurrenceevne. At holde kursen er afgørende for at beskytte vores økonomi," sagde han.
Rapporten peger specifikt på, at indsatsen for at genoprette levesteder gennem naturbaserede løsninger vil styrke modstandsdygtigheden og bidrage til afbøde klimaændringernes konsekvenser.
Den understreger også behovet for at gøre de vigtige økonomiske sektorer, navnlig transportsektoren og landbruget, mindre klimabelastende.
Flere lempelser af grøn politik
Derudover bør man arbejde mod øget cirkularitet, da det har potentiale til at mindske Europas afhængighed af import af energi og kritiske råmaterialer.
Rapporten peger også på, at Europa kan øge produktiviteten og blive en global leder inden for grøn innovation ved at investere i den digitale og grønne omstilling af den europæiske industri samt ved at skabe teknologier til at reducere CO2-udledning i sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne.
Det seneste år har ellers budt på flere lempelser af EU’s grønne politikker som følge af pres fra dele af landbruget samt store virksomheder som TotalEnergies og Siemens. Kommissionen har trukket sit forslag mod greenwashing tilbage, udskudt ikrafttrædelsen af due diligence-direktivet og indledt et arbejde for at forenkle miljølovgivningen med henvisning til erhvervslivets administrative byrder.
Også på klimaområdet er ambitionsniveauet sænket, efter EU op til COP30 vedtog et mål om 90 procents reduktion i 2040, hvoraf op til 5 procent kan dækkes af CO₂-kreditter, og samtidig udskød lanceringen af den nye klimakvoteordning for transport og bygninger til 2028.
Det nye klimamål blev vedtaget, efter at EEA udgav sin rapport og opfordrede til høje ambitioner.