Annonce

Annonce

Traktor med trailersprøjte sprøjter kornmark

november var der kun indgået en aftale om beskyttelse i 151 områder, mens der var tilbud om frivillige aftaler i yderligere 682 områder. I 2.171 boringsnære beskyttelsesområder var der hverken givet et tilbud eller indgået en aftale. Foto: Colourbox

Deadline for drikkevandsbeskyttelse nærmer sig, og man er milevidt fra målet

Godt 3.000 boringsnære områder skal beskyttes mod pesticider inden 2023. To måneder før deadline var der indgået aftaler med lodsejere for 151 områder.

Kommunerne er langt fra målet om at beskytte landets 3.004 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod landbrugets pesticider. Det på trods af at et bredt flertal i Folketinget i 2019 vedtog, at kommunerne senest 31. december 2022 skulle indgå lokale frivillige aftaler med de pågældende lodsejere om at beskytte drikkevandsboringerne mod pesticider.

Det skriver altinget.dk.

Mediet har fået aktindsigt i sagen, og de seneste tal fra 1. november - altså blot to måneder før deadline - viser, at der kun var indgået en aftale om beskyttelse i 151 områder, mens der var fremsat tilbud om frivillige aftaler i yderligere 682 områder. I 2.171 boringsnære beskyttelsesområder var der hverken givet et tilbud eller indgået en aftale.

I den politiske aftale lyder det også, at hvis ikke der er indgået frivillige aftaler ved udgangen af i år, vil der blive indført et nationalt forbud for at beskytte drikkevandsboringerne.

Carl-Emil Larsen, direktør i vandselskabernes brancheorganisation Danva, kalder det "pinligt", at man ikke er nået længere i processen, men mener alligevel ikke, at et nationalt forbud er rimeligt på nuværende tidspunkt, da han mener, at kommunerne har ageret for langsomt. Derfor bør landbruget få mere tid til at lave aftalerne.

Særligt økologer rammes økonomisk

Landbrug & Fødevarer (L&F) anmoder også om mere tid.

”Det store flertal af lodsejere er slet ikke blevet kontaktet om at lave en frivillig aftale. Derfor mener vi, at forudsætningerne for den her aftale er bristede. Derfor giver det ikke mening med et nationalt sprøjteforbud,” siger miljødirektør Anders Panum Jensen til altinget.dk.

I et fælles brev fra Danva, L&F og Danske Vandværker opfordrer organisationerne derfor til, at tidsrammen for den kommunale indsats forlænges med to år, samtidig med at kommunerne forpligtes til at beskytte de relevante arealer gennem aftaler eller udstedte påbud.

De opfordrer desuden til, at der gennem forhandlede aftaler eller påbud på kommunalt niveau sikres fuld erstatning for landmandens værditab, hvilket vil være vanskeligt at sikre ved et nationalt forbud. Særligt økologiske landbrug vil lide et værditab ved et nationalt forbud, da det vil forhindre opretholdelse af det økologiske arealtilskud på arealet.

Det samlede BNBO-areal i Danmark er 20.686,2 ha, og Kommunerne har vurderet, at i alt 3.004 BNBO-områder kræver beskyttelse, hvilket svarer til 53,6 pct. af BNBO-arealet. Der er samlet set indgået tinglyste aftaler på 736,9 ha inden for BNBO, oplyser Danmarks Naturfredningsforening.

Flere artikler fra samme sektion

Fonde giver langt flere penge til at promovere kød end planter

Landbrugets afgiftsfonde bruger fire gange så mange penge på at markedsføre animalske fødevarer som plantebaserede produkter. Det får kritik fra Klimarådet.

26-01-2023 2 minutter Afsætning

Nu vil myndighederne screene flere fødevarer for PFAS

På baggrund af en rapport om fund af PFAS i økologiske æg har fødevareminister Jacob Jensen (V) besluttet, at Fødevarestyrelsen skal undersøge flere fødevarer for muligt indhold af PFAS.

26-01-2023 2 minutter Politik,   Miljø

Efter fund i udlandet: Nu vil Miljøstyrelsen undersøge, om pesticider herhjemme indeholder PFAS

I USA har man fundet PFAS-stoffer i landbrugets pesticider. Nu vil Miljøstyrelsen undersøge, om de sundhedsskadelige stoffer også er tilsat pesticider brugt herhjemme.

26-01-2023 4 minutter Miljø,   Pesticider