Miljøministeren til kommuner: I kan tvinge landmænd til at droppe pesticider

To kommuner har så svært ved at nå frem til frivillige aftaler med landmænd i sårbare drikkevandsområder, at de har kontakt miljøminister Lea Wermelin (S).

Nu opfordrer hun kommunerne til at gå hårdere til værks, hvis de frivillige aftaler ikke lykkes. Det skriver altinget.dk.

"Kommunerne kan godt vælge at give påbud til landmændene om ikke at sprøjte, hvis det ikke er muligt at komme igennem med frivillige aftaler. Det her handler om at beskytte vores alle sammens drikkevand, og hvis ikke det kan ske ad frivillig vej, så kan kommunerne gå hårdere til værks," siger hun i en skriftlig kommentar ifølge altinget.dk.

Ministeren minder desuden om, at hvis ikke kommunerne når i mål med aftalerne, står man fra politiske side klar til at indføre et generelt forbud mod at sprøjte i BNBO.  

Både Skanderborg Kommune og Aalborg Kommune har problemer med at nå frem til frivillige aftaler, da man ikke kan blive enige om, hvor meget erstatning en landmand skal have for at droppe marksprøjten i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Jens Peter Hermansen, konsulent i Økologisk Landsforening, oplyser til Økologisk Nu, at det fortsat er muligt for de berørte landmænd i de pågældende kommuner at kontakte foreningen med henblik på at få foretaget et gratis omlægningstjek.   

Opfordrede til frivillige aftaler

Ifølge Claus Vangsgård, seniorkonsulent hos danske vandværkers interesseorganisation Danva, er BNBO blevet et vigtigt middel mod forurening af drikkevandet.

"Boringsnære beskyttelsesområder er med tiden blevet en væsentlig del af indsatsen mod forurening af drikkevandsressourcen, og en effektiv beskyttelse af BNBO er de fleste steder et meget vigtigt skridt henimod en situation, hvor vi kun sjældent vil se lukkede boringer," skrev han i et indlæg på Danvas side i 2017.

Sidste år opfordrede daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kommunerne til at komme i gang med at indgå de frivillige aftaler for at beskytte drikkevandet. 

Det skete, efter at et politisk flertal havde indgået en aftale om at forbyde brugen af pesticider nær BNBO. Frem til og med 2022 har kommunerne muligheden for at nå frem til lokale, frivillige løsninger, såsom dyrkningsfrie arealer eller økologisk omlægning - herefter vil politikerne evaluere arbejdet, og er kommunerne ikke nået i mål, vil der blive gennemført et generelt forbud mod sprøjtning.

Dengang lød det fra Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer (L&F), at foreningen ikke kunne se noget fagligt belæg for at lave generelle restriktioner, men at man trods alt var tilfreds med, at var udsigt til erstatning til de berørte lodsejere.

"Lodsejerne skal naturligvis erstattes for nuværende og fremtidige tab som en aftale måtte påføre landbrugsproduktionen i hver enkelt BNBO. Vi håber, at de frivillige aftaler kan indgås i perioden 2020-2022, men det vil kræve stor vilje og målrettethed fra alle involverede," sagde han endvidere.

Flere årsager til komplikationerne

Sidste år udgav Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, et notat om erstatningsniveauerne og andre problematikker i sagen. 

Her nævnes det bl.a., at årsagerne til uenighederne mellem kommuner og lodsejere kan bunde i, at nogle landmænd overvurderer deres økonomiske tab, mens der for andres vedkommende vil være et reelt indkomsttab, samt at processen med forhandlingerne kan være komplicerede og driftsændringerne tidskrævende. Derudover kan landmændene have forventninger om fremtidige prisstigninger på jord, der gør, at de ikke vil sælge den.

Både Seges-Økologi og Økologisk Landsforening har tidligere i samarbejde med flere kommuner tilbudt gratis omlægningstjek for landmænd i de sårbare drikkevandsområder.

Økologisk Landsforening har gennem tiden arbejdet sammen med 30 kommuner om at tilbyde konventionelle landmænd et omlægningstjek, hvilket har været gratis for kommuner og landmænd, da arbejdet har været finansieret af fondsmidler.