Fortsætter vi som hidtil, kan fødevaresystemet alene være skyld i, at vi misser klimamålene

Denne kronik er oprindeligt bragt på engelsk på The Conversation d. 1. juli.

Af: Michalis Hadjikakou, lektor i miljømæssig bæredygtighed, School of Life and Environmental Sciences, Faculty of Science, Engineering & Built Environment, Deakin University

Brett A. Bryan, distinguished professor i global forandring, miljø og samfund, Deakin University

På verdensplan står landbruget for over 20 pct. af drivhusgasudledningerne og bruger mere end 70 pct. af al ferskvand fra floder, søer og grundvand. Det er den største drivkraft bag skovrydning og forurening med næringsstoffer, primært fra gødningsoverskud. Alle disse faktorer udgør en alvorlig trussel mod økosystemerne.

Hvis det lyder alvorligt, er det fordi, det ér alvorligt. Hvis den nuværende udvikling med udledninger og rydning af land fortsætter, kan fødevaresystemet alene gøre det umuligt at nå klimamålene. Hvis vi fortsætter med at spise og producere mad, som vi gør i dag, vil vi næsten med sikkerhed overskride vigtige miljøgrænser inden 2050.

I vores nye forskning har vi undersøgt, hvordan vi kan holde fødevaresystemet inden for planetens grænser frem mod 2050. Vi fandt kun én strategi, der virker: at kombinere effektfulde ændringer som at skifte til fleksitariske (kødreducerede) kostvaner, forbedre landbrugspraksisser og mindske madspild.

Miljøgrænser kaldes også planetære grænser. Det er ni områder, som tilsammen udgør Jordens naturlige sikkerhedssystem – fx ferskvandsressourcer, biosfære og klima. Menneskelig aktivitet har allerede overskredet seks af de ni grænser gennem rydning af land, overforbrug af vand, overdreven gødskning og overudledning af CO₂.

Overskrider vi disse tærskler, risikerer vi farlige og irreversible ændringer af de forhold, der opretholder et stabilt klima og livsgrundlag.

Hvis menneskeheden skal forblive inden for sikre miljømæssige rammer, er det nødvendigt at ændre den måde, vi dyrker og forbruger mad på.

Udfordringen med at gøre fødevareproduktionen bæredygtig er ikke ny. Tidligere studier har vurderet effekten af forskellige indsatser, men da de har brugt forskellige modeller, har det været svært at sammenligne resultater.

I vores forskning samlede vi data fra tidligere studier og byggede en database med tusindvis af fremtidige scenarier og mulige ændringer. Derefter lavede vi en meta-analyse for at kombinere dataene og drage mere robuste konklusioner.

Denne metode gør det muligt for beslutningstagere og forskere at sammenligne æbler med æbler og se, hvilke kombinationer af ændringer der kan holde os inden for de vigtige grænser i 2050.

Vi fokuserede på fire centrale indikatorer: landbrugsareal, vandforbrug, drivhusgasudledninger samt kvælstof- og fosforbelastning.

Det mest markante var den store variation i effektivitet. Nogle ændringer har markant effekt på flere områder, mens andre kræver stor indsats uden megen effekt.

To ændringer har særlig høj effekt med hensyn til areal, vand og klima:

1. At skifte til en fleksitarisk kost med færre animalske fødevarer. Det minder om traditionelle middelhavs- og Okinawa-kostvaner, hvor kød og mejeriprodukter fylder langt mindre end fuldkorn, grøntsager, frugt, bælgfrugter og nødder.

   • Det kan reducere landbrugsarealet med næsten 25 pct., mindske vandforbruget med 14 pct. og skære drivhusgasudledninger med hele 47 pct.

2. At avle mere produktive husdyr. Dagens husdyr er allerede bedre til at omsætte foder til kød og mælk end tidligere, men der er stadig plads til forbedring.

   • Det kan give en reduktion i arealforbrug på 18 pct., 10 pct. lavere vandforbrug og 34 pct. lavere udledninger.

Moderne gødning har gjort det muligt at producere langt flere afgrøder og foder. Men hvis der bruges for meget gødning, kan den skylles ud ved regn og forurene vandløb og søer.

Målrettet og præcis gødskning er uden sammenligning den mest effektive måde at mindske næringsstofforurening på. Store forbedringer på dette område kan reducere kvælstofforurening med 39 pct. og fosforforurening med 42 pct. Som en ekstra gevinst kan det også spare landmændene for penge.

Øgede udbytter, lavere landbrugsudledninger gennem bedre jordforvaltning og andre metoder samt brug af teknologier som metanreducerende tilskud kan mindske risikoen for at overskride planetens grænser markant. Det samme gælder reduktion af madspild og et mere effektivt forbrug af vand i landbruget. Vores udvidede resultater viser den relative effekt af ti mulige indsatser og alle deres kombinationer.

Vi fandt ikke én enkelt løsning, der kan gøre fødevareproduktionen og -forbruget bæredygtigt.

Vi analyserede over en million mulige kombinationer, og af dem var det kun 0,02 pct., der kunne holde os inden for alle miljøgrænser.

I næsten alle de kombinationer, der lykkes, kræver det, at verden markant reducerer den andel af kalorier, der kommer fra animalske produkter, forbedrer brugen af gødning og næringsstofforvaltning betydeligt og fokuserer forskning og udvikling på at finde måder at dyrke jorden og holde husdyr på med færre ressourcer og lavere udledninger.

De fleste succesfulde løsninger bygger også på at halvere madspildet og reducere overforbrug.

Det bliver svært at dyrke fødevarer inden for planetens grænser – men det er muligt.

Noget er allerede i gang. Internationale organisationer som FN arbejder målrettet på at fremme forandringer i fødevaresystemet på tværs af mange lande.

Forskning som vores kan få folk til at føle sig magtesløse. Men individuelle ændringer gør stadig en forskel. Hvis du spiser færre animalske produkter, gør du noget godt for både dit helbred og planeten.

Hvis vi skal løse de problemer, vi står overfor, kræver det koordineret og fælles handling. Hvis vi fejler, risikerer vi at udløse et økologisk kollaps – og dermed undergrave grundlaget for den menneskelige civilisation.

Viden og redskaber har vi allerede. Nu mangler vi ambitioner – og en forståelse af, hvad der står på spil.