Regenerativ landmand bestrider oplysninger i artikel om Carlsbergs regenerative øl

Redaktionen har svaret på dette indlæg - scroll længere ned i teksten for at finde det.

Af: Kaare Larsen, mælkeproducent

Jeg har stor respekt for det økologiske dyrkningssystem. Her producerer mine kollegaer fødevarer helt uden kemi og kunstgødning. Det betaler mange forbrugere gerne for. Dyrkningssystemet har sit helt eget label, det anerkendte, røde Ø-mærke, som sikrer, at forbrugerne ved, hvad de får. Det er stærkt. Og det giver som regel en god pris.

Jeg har valgt et andet dyrkningssystem end mine økologiske kollegaer. Jeg har valgt conservation agriculture. Det system sikrer gode levevilkår for regnorm, edderkopper, biller, viber, lærker og for alt det liv, der er under jorden. Mykorrhiza-svampen for eksempel. Og jeg har udbytter på højde med det konventionelle landbrug.

Jeg har sædskifte og altid efterafgrøder før vårsæd.

Jeg bearbejder stort set ikke jorden, idet jeg ofte kun strigler jorden, inden jeg sår. Jeg har ikke brugt insektmidler i ni år, og behovet for svampemidler er for nedadgående.

Jeg bruger de ukrudtsmidler, der er godkendte for at holde ukrudtet i ave uden at pløje. Men kun dem, der er nødvendige.

Knap så flatterende spalteplads

Jeg ville ønske, at jeg kunne få anerkendelse for min måde at gøre tingene på. I stedet får jeg knap så flatterende spalteplads i artiklerne 'Carlsbergs to regenerative landmænd dyrkede maltbyg med PFAS-sprøjtemidler og stråforkortere' og 'Regenerative Carlsberg-landmænd i dobbeltroller' på Økologisk Landsforenings nyhedsside Økologisk Nu og avisen Økologisk Landbrug.

Regenerativt landbrug er endnu ikke defineret. Det skal det heller ikke være. Det er en evig bevægelse, der er startet blandt andet hos de pløjefri landmænd, og dem, der dyrker efter principperne i conservation agriculture. Nu kan det spredes ud til de mange – og ikke kun de få, som det er tilfældet med økologien.

Carlsberg er en virksomhed, der har taget ansvar, og som forsøger at ændre dyrkningspraksis hos deres leverandører. Hatten af for det. Det skaber en reel forandring, som kommer til at få en kæmpe effekt i det danske landskab. Og vi leverandører bliver betalt ekstra for at dyrke råvarerne, som aftageren ønsker det. Det er et fair og godt set-up.

Ikke alle hverken kan eller skal være økologer. Økologerne har deres stærke brand i Ø-mærket. Hvorfor er det så vigtigt, at kollegaerne ikke kalder sig regenerative? Hvad går der af økologerne ved, at deres kollegaer dyrker et regenerativt landbrug?

Lad os holde sammen

De krav, Carlsberg stiller i år, er helt sikkert ændret og forbedret til næste år. Og det kan meget vel være, at det sker i samarbejde med Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark og Agrovi. Begge to parter, der har enorm stor erfaring med det, Carlsberg definerer som regenerativt landbrug.

I Danmark er vi under 6.000 fuldtidslandbrug tilbage. Det er ikke nu, vi skal bekrige hinandens dyrkningssystemer. Det er nu, vi skal holde sammen og sammen finde fremtidens løsninger.

Økologisk Nu fremsætter tre faktuelt forkerte påstande i deres artikler:

1. Der er ikke anvendt stråforkorter Medax Top i vårbyggen i 2024

2. Der er ikke anvendt insektmidlerne Mavrik og Karate i vårbyggen i 2024

3. ”Alene til dyrkning af vårbyg i 2024 har de to landmænd tilsammen angivet 40 forskellige sprøjtegifte i sprøjtejournalerne hos Landbrugsstyrelsen”. Der er brugt 8 forskellige midler i Kaare Larsens maltbyg. Det virker usandsynligt, at Søren Ilsøe skulle have brugt 32 forskellige midler

Redaktionens svar:

Først og fremmest skal det understreges, at Økologisk Landsforening er udgiver af mediet, men ikke styrer den redaktionelle linje på redaktionen, som arbejder selvstændigt ud fra de journalistiske principper. Journalisten bag de to artikler har på eget initiativ søgt aktindsigt, researchet og udarbejdet historien over en længere periode, uden at Økologisk Landsforening har spillet en rolle i processen eller haft noget at skulle have sagt i vinklingen.

Da 'regenerativt landbrug' er blevet et populært begreb, som flere nu brander sig på, samtidig med at der er sket en stigning i sager om greenwashing, mener vi, at det er vigtigt at oplyse forbrugerne, hvad begrebet faktisk dækker - og ikke dækker - over. Ellers risikerer man, at forbrugerne føler sig vildledt.

Konkret valgte journalisten at søge aktindsigt i sprøjtejournalerne fra de to landmænd, der har leveret bygmalt til Carlsbergs regenerative øl, for at undersøge, hvad der faktisk bruges af sprøjtemidler i den regenerative dyrkning. Det er disse oplysninger, som dannede basis for to artikler om sagen.

Kaare Larsen har selv indberettet brug af både Medax Top, Mavrik og Karate i sin sprøjtejournal. At han kalder det fejlindberetninger fremgår i forvejen klart af artiklen, hvor han er interviewet og får bragt sit genmæle.

Redaktionen anerkender, at det i den oprindelige manchet bragt på nettet ikke fremgik, at Kaare Larsen bestrider sin egen sprøjtejournal. Manchetten lød oprindeligt: ”…en aktindsigt viser, at bryggeriets to regenerative landmænd både har brugt PFAS-midler, stråforkorter og - imod Carlsbergs egne regler - insektgifte.”

Det blev dog ændret allerede d. 19. september, da vi selv mente, at det skulle fremgå, at Kaare Larsen afviser at have brugt stråforkortere og insekticider, selvom han har indberettet brugen af dem.

I den trykte version i vores avis Økologisk Landbrug står Kaare Larsens afvisning nævnt i manchetten.

Redaktionen har dog nu valgt at præcisere rubrikken fra 'Carlsbergs to regenerative landmænd dyrkede maltbyg med PFAS-sprøjtemidler og stråforkorter' til 'Carlsbergs regenerative maltbyg blev dyrket med PFAS-sprøjtemidler og stråforkortere', da dette ikke bestrides, idet den anden leverandør har brugt stråforkortere.

Kaare Larsen fremsætter konkret tre kritikpunker, som følger herunder med vores svar til: 

1. Der er ikke anvendt stråforkorter Medax Top i vårbyggen i 2024

Svar: Denne påstand står allerede i artiklen, men vi forholder os selvfølgelig stadig til, at Kaare Larsen har indberettet brugen i sin sprøjtejournal, da der er tale om en lovpligtig indberetning til myndighederne. Vi formoder selvfølgelig, at der fra landmandens side er styr på disse yderst vigtige indberetninger. Vi skriver konkret:

"På indberetningen figurerer også stråforkorteren Medax Top, men det er ifølge Kaare Larsen også en fejlindberetning. Han hævder, at han – modsat kollegaen Søren Ilsøe – godt kan dyrke maltbyg uden brug af stråforkorter."

2. Der er ikke anvendt insektmidlerne Mavrik og Karate i vårbyggen i 2024

Svar: Igen har Kaare Larsen indberettet brugen af netop disse midler i sine sprøjtejournaler, men også her har vi bragt hans genmæle. Vi skriver konkret i artiklen:

”I sprøjtejournalen fra den anden Carlsberg-leverandør, Kaare Larsen, er der også angivet et PFAS-svampemiddel (DFF), glyphosat og stråforkorter. Trods Carlsbergs forbud mod insekticider i regenerativt landbrug, figurerer også disse pesticider i sprøjtejournalen.

Ifølge listen er insektmidlerne Mavrik og Karate anvendt i vårbyggen i 2024.

Til Økologisk Nu forklarer Kaare Larsen, at der er fejl i den indberetning, bedriften har sendt til Landbrugsstyrelsen. Han mener, at der de seneste ni år ikke er brugt insekticider på gården – men bekræfter brugen af en række af de andre sprøjtemidler:

”Der er brugt hele pakken - undtagen insekticider."

(…)

Han kan ikke forklare, hvorfor der er angivet insekticider på hans sprøjtejournal for 2024, men fastholder, at han ikke har anvendt midlerne."

3. ”Alene til dyrkning af vårbyg i 2024 har de to landmænd tilsammen angivet 40 forskellige sprøjtegifte i sprøjtejournalerne hos Landbrugsstyrelsen”. Der er brugt 8 forskellige midler i Kaare Larsens maltbyg. Det virker usandsynligt, at Søren Ilsøe skulle have brugt 32 forskellige midler.

Svar: Vi har lavet en optælling på baggrund af aktindsigten og har dobbelttjekket denne. Den viser, at Søren Ilsøe har brugt 32 forskellige midler (ikke aktivstoffer, men færdigblandede præparater). Journalisten sendte desuden aktindsigten til Kaare Larsen, så han selv kunne tjekke oplysningerne, som vi baserede artiklen på. Han vendte ikke tilbage på denne henvendelse.