Et klassisk greenwashing-værktøj

Økologisk Landsforening (ØL) er blevet opfordret af Tænketanken Frej til at deltage i et partnerskab om regenerativt landbrug.

Hele Frejs arbejde og fokus på regenerativt landbrug har affødt en masse debat mellem vores medlemmer og også en form for selvransagelse i ØL.

Jeg har haft gode og lange snakke med mange af vores medlemmer. Det har også været medvirkende til, at vi har øget indsatsen og fokus på det regenerative – og flere tiltag og samarbejder er startet. Hvis jeg skal prøve at sammenfatte ØL’s opfattelse og standpunkt, så lyder det:

På EU- og globalt plan er begrebet ’regenerativt landbrug’ i høj grad blevet hjemmehørende i den konventionelle og industrielle landbrugsverden. Store fødevare- og agro-kemigiganter (som Nestlé, Unilever, Bayer og Yara) har omfavnet begrebet, fordi det:

1) Ikke er lovreguleret: I modsætning til ’økologi’ er der ingen lovkrav eller beskyttelse. Enhver kan definere det, som det passer dem.

2) Tillader status quo: De fleste virksomheders definition af ’regenerativ’ fokuserer ene og alene på kulstofbinding i jorden (carbon farming). Dette giver et »grønt« skær, uden at de behøver at tackle de større problemer i det industrielle landbrug: udbredt brug af pesticider, syntetisk gødning, monokulturer og nedgang i biodiversitet.

3) Er en afsporingsmanøvre: Når store forurenere taler om ’regenerativt’, handler det ofte om at flytte fokus væk fra deres kerneforretning og over på en enkelt, positivt orienteret løsning. Det er et klassisk greenwashing-værktøj.

At Yara er en central partner i Frej bekræfter netop denne bekymring.

For Yara er partnerskabet en mulighed for at positionere sig som en del af løsningen, mens de fortsat er en fundamental del af problemet; salg af syntetisk gødning - altså belastning af vandkvalitet og liv i fjordene.

ØL’s mest værdifulde aktiv er troværdigheden. Økologien er et klart, defineret og reguleret mærke.

Forbrugere ved præcis, hvad de får: Et produkt uden syntetiske pesticider og uden brug af kunstgødning og med højere fokus på dyrevelfærd og biodiversitet.

At associere dette stærke, certificerede og verificerede brand med et uklart og potentielt kompromitteret begreb som ’regenerativt’ risikerer at udvande økologi og forvirre forbrugerne.

Det svarer til, at man sætter Nøglehulsmærket på en cola. Det underminerer integriteten af hele mærket.

Det, ØL opfatter som regenerativt, ligger klart på linje med f.eks. foreningen Regenerativt Jordbrug: Med regenerativ dyrkningspraksis skal jorden dyrkes, så livet i jorden stimuleres og opformeres ved egen kraft. Regenerering øger jordens frugtbarhed blandt andet via øget kulstofbinding og en øget forekomst af mikro- og makrolivet i jorden.

Det vil være en udfordring bare det at opretholde status quo i jordens nuværende økosystem med et stærkt inputbaseret landbrug. Genopretning kræver en stor indsats.

Vejen mod en reel regenerativ landbrugsproduktion er en lang rejse, og vi tror endnu ikke, at nogen har nået slutmålet og den fulde indsigt i den kompleksitet, der ligger bag en sund og levende jord. De centrale elementer for en regenererende produktion er inkluderet i økologien, men også for de fleste økologer er der stadig et stykke vej at gå for at være helt i mål med at regenerere jorden.

Mikrolivet og rødderne i jorden er et omdrejningspunkt, ligesom landbrugets græsrødder bør være det i udviklingen, forståelsen, anerkendelsen og anprisningen af regenerativt landbrug.

Vi mener, at det økologiske landbrug kan forbedre sig i forhold til sine mål om at bevare en sund og levende jord med høj frugtbarhed ved at minimere jordbearbejdning og stort set sikre et kontinuerligt plantedække med alsidighed i sædskiftet og artsrige efterafgrøder og græsmarker.

Den konventionelle pløjefri dyrkning (conservation agriculture) kan ligeledes bevæge sig mod det regenerative, men det forudsætter, at den gør sig uafhængig af pesticider og kunstgødning. De opfordringer bør landbruget omfavne og løse, for at vi får et regenerativt landbrug.

En såkaldt trappemodel er en god og anskuelig model - en model som Regenerativt Jordbrug har udarbejdet. Den består af seks trin på vej til et regenerativt landbrug – sluttende dybt inde i økologien. Desværre virker Frejs tilgang mere som et plateau, der slutter allerede ved trin 2, som i det store hele kunne lyde: Indfør nogle metoder for at forbedre jordens sundhed (f.eks. dækafgrøder, reduceret pløjning). Minimér brugen af kemiske input, men brug dem stadig.

Derfor holder vi godt øje med resultaterne fra Frej, men ØL står stadig på sidelinjen. Jeg ved, at flere af vores medlemmer er med i partnerskabet, og derved får ØL tilbagemeldinger og indsigt i partnerskabet, som med tiden måske kan danne veje for os ind i partnerskabet.