Rapport efter rapport siger det: Vi er nødt til at spise mere frugt og grønt og meget mindre kød

’Klimaforandringerne skaber en yderligere belastning på jorden og forværrer de eksisterende trusler mod levevilkår, biodiversitet, menneskets og økosystemets sundhed, infrastruktur og fødevaresystemerne’. 

Det er en af de nedslående formuleringer, som man kan læse i FN’s klimapanel, IPCC’s, seneste klimarapport, ’Climate Change and Land’, om klimaforandringernes konsekvenser for fødevareforsyningen. Rapporten fastslår, at vi kun kan holde den globale opvarmning under 2ºC, hvis vi reducerer vores drivhusgasudledning i alle sektorer – også landbruget. 

Et af værktøjerne til at reducere udledningen er en kostændring. Ved at spise mindre kød og erstatte det med nødder, frugt og grønsager, vil man ikke kun styrke folkesundheden – det vil også reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, lyder det fra IPCC. 

Forskerne vurderer, at i 2050 kan en kostomlægning potentielt have frigjort »adskillige millioner km2« landområder, hvilket også medvirker til at sænke klimaaftrykket. 

Lotte Lei, der er formand for Frugt-, Bær- og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening, følger løbende med i debatten om kød- og grøntforbrug.

»Det er jo vand på vores mølle. Vi er jo stolte af vores produktion og vil gerne mere af den,« siger hun og tilføjer, at danskerne efter hendes mening mangler fantasi, når det kommer til madlavning.

Den årlige undersøgelse fra Madkulturen viste da også sidste år, at danskernes forbrug af færdigretter er stigende, men der foreligger ikke nogen statistisk sikker opgørelse over, hvorvidt danskerne nu spiser mere eller mindre kød end eksempelvis for tre år siden.

»Det er da fint at spise kød, men så køb det af god kvalitet og spis mindre af det. Er man omhyggelig med sine grønsager, tilfører de kulør og smag til tallerkenen. Der er så mange muligheder, men det kræver, at folk anstrenger sig lidt. Det giver så en bonus på flere fronter, da det både gavner folkesundheden og klimaet,« siger Lotte Lei.

Landbruget bliver selv ramt 

Hun og hendes kolleger i landbruget kan selv ende med at blive ramt af klimaforandringerne, hvis drivhusgasudledningerne ikke reduceres markant. IPCC vurderer i sin rapport, at fødevareforsyningen bliver mere og mere ustabil, i takt med at frekvensen af ekstremt vejr stiger som følge af klimaforandringerne, og den globale opvarmning har allerede øget hyppigheden, varigheden og intensiteten af varmerelaterede vejrkatastrofer, såsom hedebølger, i de fleste egne. 

En anden konsekvens er, at næringsindholdet i visse afgrøder kan falde på grund af atmosfærens stigende koncentrationer af CO2, da det kan øge visse afgrøders produktion af glukose på bekostning af protein, jern og zink. Her gemmer sig altså en potentiel trussel mod folkesundheden, særligt i ulandene.

IPCC-rapporten er langt fra den første, som peger på, at en kostomlægning mod mere plantebaseret mad har en gavnlig effekt på vores klimaaftryk. 

Tidligere i år udkom det omfattende studie ’Food in the Anthropocene’ fra EAT-Lancet Kommissionen, der viste, at for at overholde klodens grænser, er det nødvendigt med en markant reduktion af vores indtag af rødt kød. Forskerne vurderede, at i 2050 skal verdens forbrug af rødt kød og sukker mere end halveres i forhold til i dag - samtidig skal indtaget af frugt, grønt og nødder fordobles. I visse dele af verden, nærmere betegnet Vesten, er forbruget af kød dog så højt, at reduktionen skal være større. 

 Ligesom IPCC pegede EAT-Lancet Kommissionen også på, at det samtidig vil gavne folkesundheden. 

»Der er et stort spørgsmål om, hvorvidt befolkningerne er i stand til at skifte til disse kostanbefalinger og den brede offentlige accept af det,” sagde Alan Dangour, professor ved London School of Hygiene and Tropical Medicine i England, til The Guardian, da studiet udkom i januar. 

Lotte Lei mener, at man bør hente inspiration i den økologiske omlægning, som flere storkøkkener har haft succes med i de senere år; økologiprocenten højnes inden for det eksisterende budget ved at skære ned på kødet, servere mere grønt og samtidig reducere madspild. 

»Kan man overføre den omlægning til de private, kan man komme langt,« siger hun. 

Der kan Coops nye klimakampagne muligvis give en hjælpende hånd med på vejen. Detailkæden har nemlig relanceret den ikoniske madpyramide i forbindelse med en ny klimakampagne og fået en forsker til at vurdere, at man kan reducere sit klimaaftryk fra fødevareforbruget med 25 pct. ved at følge madpyramidens anbefalinger. 

Samtidig er der opstillet skilte i butikkerne med ti forskellige klimaråd, og flere kødpakker har fået påklistret mærker med budskabet: ’Husk at spise grønt til’. 

Reduktion på 90 pct. 

Sidste år udkom et andet stort studie, hvori forskerne bag vurderede, at forbruget af rødt kød i Vesten skal falde med omtrent 90 pct., indtaget af mejeriprodukter skal sænkes med 60 pct., mens forbruget af vegetabilske fødevarer skal være fire-seks gange højere end i dag for at modvirke klimaforandringerne og gøres os i stand til at brødføde de 10 mia. mennesker, der potentielt lever på Jorden i 2050. 

»At brødføde en verdensbefolkning på 10 milliarder er muligt, men kun hvis vi ændrer måden at spise på og måden, vi producerer mad på,« sagde studiets medforfatter professor Johan Rockström fra Potsdam Institute for Climate Impact Research, til The Guardian. 

Og i 2017 udgav EU’s videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Counsil, en rapport, der ligeledes viste nødvendigheden af at spise mere frugt og grønt og mindre rødt kød: 

’En reduktion i indtagelsen af animalsk protein kan være vigtigt for både sundheden og miljøet’, konkluderede rapportens forfattere. 

Ser man længere tilbage når rapporter fra tænketanken Chatham House (2015), Bard College i New York (2014) og FN (2010) frem til samme konklusion om, at vi kan reducere vores klimaaftryk ved at skrue op for indtaget af de vegetabilske fødevarer og ned for kødforbruget. 

ØL: Flere dyr på græs 

Netop kostomlægningen med mindre kød og mere grønt taler lige ind i Økologisk Landsforenings (ØL) ånd. Foreningen har i flere år været fortaler for, at der bør skabes en bedre balance mellem kød- og grøntproduktionen, og at det kød, der spises, er produceret mere bæredygtigt end i dag. 

»De mange nye økologiske landmænd, som kommer til i disse år, vil komme til at levere til et marked med mindre fokus på kød. Også derfor vil dansk landbrug i takt med øget omlægning til økologi betyde langt færre dyr, men til gengæld flere dyr, som kommer ud på græs,« skrev ØL’s formand, Per Kølster, i et debatindlæg på altinget.dk tidligere i år.

Den økologiske produktionsform er da også nævnt i IPCC-rapporten som et andet værktøj til at håndtere klimaforandringerne: 

’En bæredygtig håndtering af landområder, heriblandt bæredygtig håndtering af skov, kan forebygge og reducere nedbrydningen af jorden, bevare landets produktivitet og i visse tilfælde mindske klimaforandringernes skadelige påvirkning på nedbrydningen af jorden. Det kan også bidrage til at afhjælpe problemet og tilpasning’, skriver forskerne og opremser en række produktionsformer som eksempler på bæredygtige former, hvori økologisk landbrug indgår. 

»Rapporten og panelet siger det klart: Økologisk landbrug er en del af løsningen for klimaet. Vi er langt fra i mål med vores klimaindsats, og der skal så meget mere til, men økologien bidrager med mange af de vigtige løsninger med større græsarealer og færre husdyr per hektar. Samtidig skaber de økologiske ­metoder mere mad og en mere frugtbar jord, der modstår tørke, især i udviklingslande,« sagde Per Kølster i en pressemeddelelse fra ØL, da den nye IPCC-rapport udkom i begyndelsen af august. 

107 forskere fra 52 lande står bag den nye IPCC-rapport, som bygger på over 7.000 studier om klimaforandringer og landområder.