Mark og stald

Produktionen af mere grønt i Danmark er i høj grad båret af kunstig intelligens, robotteknologi og præcise satellitter. Hightech er forudsætningen for, at der fortsat står danske økologiske salater og kål på de grønne hylder i butikkerne. Det mener man hos en af Danmarks største producenter af økologiske konsumvarer.

FAGLIGT TALT: Erfaringer fra 2022 og 2023 og andre år tilsiger et varieret sædskifte med fokus på mange forskellige afgrøder. Det kræver robuste sædskifter med stor variation i afgrødevalget.

Selvom de moderne markrobotter er lettere end almindelige traktorer, påvirker de stadig jordens egenskaber og øger risikoen for jordpakning i pløjelaget. Ved at bruge dem rigtigt kan man dog reducere komprimeringen i både de dybere og højere jordlag.

FAGLIGT TALT: Crimpning er en god mulighed for at lagre og forarbejde dit korn i én arbejdsgang.

Regeringens tørkepakke i foråret gav mælkeproducenter mulighed for påberåbe sig ”Force Majeure” og høste brakmarker. Men i dag ser deres virkelighed anderledes ud med udsigt til et bedre år for afgrøderne.

Forskere fra Aarhus Universitet skal nu udvikle et digitalt værktøj, der skal hjælpe med at lave præcis den fodersammensætning, en økogris har brug for.

Den danske bærproduktion er raslet ned fra 1.700 til 300 hektar gennem de seneste 10 år – og især økologerne kæmper med at holde økonomien hjemme med svingende bærpriser. Finn Bilberg i Skjern er en de fem sidste økologiske solbæravlere i Jylland – og høsten i 2023 har været et katastrofeår for ham.

I et nyudviklet system fra styrelsen overvåger satellitten landmændenes marker og tjekker om de rigtige afgrøder bliver dyrket. 2900 sager blev 13. juli sendt ud til landmænd med krav om dokumentation senest 27. juli – ellers risikerer de at miste EU-støtte.

Britiske forskere fra universitetet i Cambrigde har udviklet et karaktersystem, der på pålidelig vis gør det muligt at sammenligne dyrevelfærd på tværs af forskellige former for griseavl. I deres system scorer skovgrisene topkarakter.

Muligheden for at kvæg igen kan komme på græs på PFAS-forurenede arealer giver ingen mening, hvis dyrene alligevel ender med at blive sendt til destruktion, lyder vurderingen fra formanden for Kød- og naturgræsserudvalget i Økologisk Landsforening.