Kontrolbesøg har udløst flere bøder til stor økologisk kyllingeproducent

I 2018 blev Rokkedahl - en af landets største producenter af både økologiske, frilands og konventionelle slagtekyllinger - kåret som "Årets Dyreven" af Dyrenes Beskyttelse.

Virksomhedens seneste fire kontrolrapporter tegner dog et lidt andet billede: Her er der i den økologiske drift bl.a. konstateret døde kyllinger på staldgulvet, uhygiejniske forhold, manglende adgang til grovfoder og udearealer, for høj daglig tilvækst og døde dyr, der ikke var fjernet.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en aktindsigt i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kontrolrapporter.

De seneste tre kontroller har udløst indskærpelser, påbud og bøder på samlet set 38.400 kr.

Rokkedahl leverer ikke kun kyllinger med det røde Ø-mærke - også Dyrenes Beskyttelse har tildelt produkterne sit 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'-mærke.

Thomas Søby, chef for politik, natur og dyrevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse, oplyser til Jyllands-Posten, at producenter med Anbefalet-mærket er forpligtede til at underrette Dyrenes Beskyttelse om anmærkninger, påbud og bøder fra myndighederne, men det har Rokkedahl ikke gjort. Alligevel har man ikke frataget Rokkedahl mærket.

I juni har Dyrenes Beskyttelse så selv gennemført et to dage langt kontrolbesøg hos virksomheden og konstaterer, at der enten ér rettet op eller er ved at blive rettet op på forholdene. Dyrenes Beskyttelse vil dog fortsætte med at føre skærpet tilsyn i form af flere årlige kontroller.

Mark Rokkedahl, der er direktør og medindehaver af Rokkedahl, tager sagen meget alvorligt.

"Vi vil gerne understrege, at vores økologiske og fritgående kyllinger har den lovpligtige adgang til udearealer og altid adgang til vand og foder i staldene. Kontrollen har vist, at der manglede vand i vandtrug på udearealet, og her har vi efterfølgende ændret adgangen til vand. Også typen af grovfoder er ændret for at sikre nem adgang for kyllingerne både inde og ude. Ligeledes gennemgår medarbejdere to gange dagligt staldene for syge eller døde kyllinger, og det er meget beklageligt, at to kyllinger blev vurderet til at have ligget tre-fem dage. Desuden har vi gennemgået og foretaget flere andre tilpasninger i forhold til Landbrugsstyrelsens rapporter," skriver han til Jyllands-Posten.

Giver sin forklaring på sagerne

På sin hjemmeside har Rokkededahl lagt et faktaark ud om sagen, da man ønsker at nuancere kontrollernes fremstilling af forholdene. Virksomheden anfægter dog ikke, at der har været afvigelser, og at disse "afhjælpes hurtigst muligt". Eksempelvis har en medarbejder fået en skriftlig advarsel for ukorrekt håndtering af kyllinger i forbindelse med aflivning.

Der er dog også forhold, som beror på misforståelser, argumenteres det.

I et eksempel konstaterede styrelsens kontrollant en for stor flokstørrelse, men her har Rokkededahl fået medhold i, at kontrollanten ikke havde bedømt en økologisk flok, men derimod en fritgående, hvor flokstørrelsen må være dobbelt så stor.

Hvad angår de dødfundne kyllinger, gennemgår Rokkedahl-medarbejdere alle stalde to gange dagligt for at se, om der er syge eller døde dyr, og virksomheden bestrider, at kyllingerne havde ligget døde så længe, som kontrollanterne vurderede.

"Selvom vi er grundige, kan det desværre ske, at en død kylling overses. Vi er dog uenige i Landbrugsstyrelsens vurdering ved et kontrolbesøg i 2024, at to af tre fundne kyllinger havde været døde i henholdsvis tre og fem dage. Vi mener, at der var tale om markant kortere tid, men de skulle selvfølgelig have været fjernet hurtigere. Den tredje kylling blev vurderet at have været død inden for det døgn, den blev fundet," skriver Rokkedahl.

Om den manglende adgang til drikkevand og grovfoder og skriver Rokkedahl, at det altid er tilgængeligt i husene, men at der ved en fejl har manglet vand i vandtrugene udenfor.

Den manglende adgang til grovfoder var ifølge Rokkedahl begrundet med, at stråene var for lange.

"Vi har efterfølgende ændret typen af grovfoder flere gange til kortere strå for at sikre nem adgang til grovfoder både inde og ude. Først i vores dialog med Landbrugsstyrelsen efter kontrolbesøg i august 2024, får vi fra Styrelsen defineret den rette strålængde. Ifølge lovgivningen skal kyllingerne ikke have tildelt grovfoder i staldene, når de har adgang til grovfoder på udearealerne."

Den manglende adgang til udearealerne skyldes en vurdering af, om kyllingerne er voksne nok til at komme ud, hvilket kan afhænge både af racen, fordringen og temperaturen i de første uger af kyllingens liv:

"Mange kyllinger vil stadigt være tyndt befjerede på overlår og hofter indtil 25 dages alderen, men fra omkring 30 dages alderen vil det normalt være forsvarligt at åbne til udendørsarealet. Når lemmene åbnes til udendørsarealet, vil temperaturen inde i huset falde. Det er derfor vigtigt, at alle kyllinger i flokken er godt befjerede, inden der åbnes," skriver Rokkedahl.

Læs hele Rokkedahls forklaring på indskærpelserne her.

Forperson ærgrer sig over sagen

Lars Bredahl, der er forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, er ked af at høre om sagen. Han understreger over for Økologisk Nu, at han ikke vil eller kan udtale sig om den konkrete sag, men siger, at det aldrig er godt, når der er tale om mange overtrædelser.

"Som økologer har vi en samfundskontrakt, der betyder, at vi skal kunne se forbrugerne i øjnene og sige, at vi overholder reglerne, så jeg ser ret alvorligt på det."

Der kan dog samtidig være nogle nuancer i kontrollerne, som ikke fremgår af rapporterne, og derfor kan et regelbrud komme til at fremstå værre, end det måske reelt er, fortæller han.

Et eksempel kan være med for store flokstørrelser:

"Der kan jo være tilfælde, hvor der i et fjernt hjørne af hønsegården er gået hul på et hegn eller under det, så der pludselig er åbent ind til en anden flok, og så kan nogle rende over til de andre. Hvis man så ikke har bemærket det, før kontrollanten ser det, kan det blive anført, som at flokstørrelsen er for stor," forklarer han og fortsætter:

"En overtrædelse er jo en overtrædelse, men alvorsgraden varierer. Bliver man taget i gentagne overtrædelser, bør det give anledning til at se indad og sige til sig selv, at man skal få styr på sine ting."

Lars Bredahl tilføjer, at en virksomhed med gentagne overtrædelser, skal udarbejde en handlingsplan, der kortlægger, hvordan man vil løse problemerne.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) oplyser til Jyllands-Posten, at overtrædelserne hos Rokkedahl hver for sig ikke er af en karakter, hvor styrelsen kan fratage virksomheden økologicertificeringen. Men hvis overtrædelserne gentager sig, kan certificeringen blive frataget.