Annonce
Annonce
Søren Just er andelshaver i Thise Mejeri og har siden 2020 været med i pilotprojektet om at udfase soja i foderet, fordi det ofte dyrkes på områder, hvor der er fældet regnskov eller ryddet andre økosystemer. Arkivfoto: Morten Telling
Søren Just udfaser soja med Thise: »Det er vigtigt, at vi tager ansvar«
Søren Lundager Just driver Skordalsris nær Herning sammen med sin kone Louise. Her har de 240 Dansk Sortbrogede malkekøer. Køerne producerer 2,8 millioner kg mælk om året – og det er helt uden brug af soja.
At ændre i sin foderblanding kan for mange mælkeproducenter lyde en smule bekymrende: For hvordan er kvaliteten af den nye blanding? Vil køerne æde det, og hvordan påvirker det mælkeproduktionen?
På det økologiske kvæglandbrug Skordalsris var landmand Søren Lundager Just også en smule bekymret, da han skulle udfase soja, men udfasningen har ikke haft negative konsekvenser for bedriften.
»Vi har ikke mærket nogen negative ændringer, og vi oplever at have den samme mælkeydelse som før. Som det ser ud nu, har det heller ikke haft en økonomisk betydning for min bedrift. Men det hænger også sammen med, at soja er rigtig dyrt på grund af stor efterspørgsel.«
Fremrykket plan
Søren Just er andelshaver i Thise Mejeri og har siden 2020 været med i pilotprojektet om at udfase soja i foderet, fordi det ofte dyrkes på områder, hvor der er fældet regnskov eller ryddet andre økosystemer.
Planen var oprindeligt, at Thises landmænd skulle udfase soja i 2023, men efter positive erfaringer fra pilotprojektets første år fremrykkede andelshaverne udfasningen til oktober 2022.
»Jeg valgte at være med fra start, fordi jeg syntes, at det lød som et spændende projekt, hvor jeg ville få mulighed for at blive så selvforsynende som muligt. Vi havde været i gang med hestebønner i fem år allerede, så det var spændende at se, hvor langt vi kunne komme med det. Derudover spillede klimaspørgsmålet selvfølgelig også en rolle, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager ansvar.«
På Skordalsris har udfasningen af soja være opdelt i to trin: Først blev kraftfoderet i fuldfoderet erstattet af ærter og hestebønner i foderbordet. To år efter blev foderet i malkerobotten også udskiftet med en foderblanding uden soja.
»Køerne får knap fire kg kraftfoder om dagen. Tidligere bestod foderet af cirka 25 pct. soja. I dag har vi erstattet de 25 pct. med blandt andet hestebønner, ærter, korn, majs og raps.«
Ikke helt selvforsynende
Selvom Søren Just har over 450 ha jord, hvor der blandt andet dyrkes hestebønner, pointerer han, at Skordalsris ikke er 100 pct. selvforsynende, og at de heller ikke regner med at blive det:
»Jeg tror ikke, at vi bliver 100 pct. selvforsynende. Det er selvfølgelig fornuftigt ikke at bruge for meget transport på at importere foder, men vi skal også have de rigtige næringsstoffer i foderet – og det får vi her på gården f.eks. igennem importeret majs fra Europa. Det giver os flere muligheder for at sammensætte en god foderblanding, der gavner dyrene. Konceptet er ikke, at vi skal stoppe med at importere foder. Konceptet er, at vi skal stoppe med at bruge soja.«
Undervejs i projektet har de 32 landmænd også nydt godt af at erfaringsudveksle med hinanden:
»Jeg synes, at projektet er gået godt, og landmændene her hos Thise har lært meget af hinanden. Vi har blandt andet udvekslet erfaringer om, hvad vi hver især har prøvet af, hvad der fungerer, hvordan man skal dyrke, opbevare og håndtere f.eks. hestebønner og raps. Det har været rigtig godt.«
Håber at det bemærkes
Thise Mejeri anslår, afhængig af opgørelsesmetoden, at klimabelastningen fra den importerede soja svarer til en tredjedel af dansk landbrugs samlede udledninger af drivhusgasser. Derfor håber Søren også på, at forbrugerne vil lægge mærke til ændringen, der viser, at erhvervet tager ansvar og finder nye løsninger.
»Jeg synes, at det er godt, at vi kan gå lidt foran. Det er dét, vi kan gøre for klimaet som landmænd. Jeg håber også, at forbrugerne vil lægge mærke til det. Vi går ud og gør noget meget konkret, som forhåbentligt kan forstås af forbrugerne. De fleste ved jo godt, at import af soja langvejsfra er skidt. Det går ud over klimaet, men også regnskoven, som bliver fældet. Derfor er jeg som landmand glad for at kunne være en del af denne løsning.«
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.