Naturplejer truer med exit: Tilskudssystem skal gavne naturen, men kritiseres af fagfolk

Ole Sørensen ved ikke, om han og hans søn stadig arbejder med naturpleje om to år. 

Gennem mere end 30 år har familien haft græssende dyr på naturarealer i Midtjylland. Men efter flere års problemer med regler, kontrol og tilskud er situationen ifølge Ole Sørensen blevet så usikker, at familien nu er begyndt at forberede sig på, at det måske skal være slut. 

"Nu bliver vi simpelthen nødt til at sige fra. Hvis ikke der kommer styr på tingene, så vil vi opfordre vores kolleger til at stoppe med det. Vi er ved at lave en nødplan, en exitplan for naturpleje nu, fordi vi ikke ved, om det kan lade sig gøre om to år," siger han. 

For Ole Sørensen er det ikke én enkelt sag, der har fået bægeret til at flyde over. En del af frustrationen handler om usikkerheden med naturplejekontrakterne. Tidligere på året ændrede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) sin praksis efter flere sager, hvor naturplejere var blevet mødt med krav fra styrelsen om at betale tilskud tilbage. 

Selv efter ændringerne oplever kommunerne dog fortsat udfordringer med at få klare rammer for naturplejekontrakterne. Økologisk Nu har været i kontakt med kilder fra bl.a. Viborg, Thisted og Ringkøbing-Skjern Kommune, der er blandt de kommuner med mest §3-beskyttet naturareal. De beskriver alle forskellige tilgange til, hvordan kontrakterne udformes, og det betyder, at dyreholderne fortsat kan møde forskellige vilkår, afhængigt af hvilken kommune de samarbejder med.

I et forsøg på at få en fælles afklaring af reglerne inviterede Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer SGAV til et møde om græsningsordningen. En invitation, som styrelsen dog afviste. 

Toppen af isbjerget

Ifølge Ole Sørensen og flere eksperter er usikkerheden ved kontrakterne dog kun toppen af isbjerget. Han beskriver et system og en styrelse, der er præget af tung administration, usikkerhed og dårlig kommunikation i en grad, som får naturplejere til at miste lysten til at fortsætte. 

"Det går i den grad baglæns. Folk vil ikke have med det at gøre mere. Jeg kender rigtig mange, der er stoppet, fordi de simpelthen ikke orker mere. Jeg kører det her sammen med min søn, og han siger helt klart, at hvis jeg ikke var der, så var han stoppet med det for længst," siger Ole Sørensen. 

Bent Rasmussen, specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, har arbejdet med landbrugsnatur i omkring 20 år og genkender billedet af et bureaukrati, der i årevis har sat de forkerte rammer for naturplejen med græssende dyr. 

"Der har jo simpelthen bare været så mange problemer med naturplejen gennem de sidste mange år, og jeg har også klart set et billede af, at flere og flere trækker sig ud af det." 

Støtte er ikke nødvendigvis lig med god naturpleje 

Ordningen, som det hele handler om, hedder 'Pleje af græs- og naturarealer' (PLG) og administreres af SGAV, som årligt udbetaler omkring 200 mio. kr. til naturpleje med det formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på danske naturarealer. 

Ifølge en rapport fra Seges Innovation fra 2025 søges der PLG-støtte til omkring 20 pct. af Danmarks §3-beskyttede naturarealer. Men selv om der ydes tilskud til naturplejen, er det ikke nødvendigvis en garanti for, at biodiversiteten får det bedre. 

Tværtimod peger en professor fra Aarhus Universitet og eksperter fra Seges Innovation på, at støttesystemet gennem mange år har tilskyndet til en praksis, der i visse tilfælde forringer forholdene for vilde planter og insekter. Kernen i kritikken er, at dele af kontrolsystemet historisk har været bygget op om en landbrugsmæssig logik frem for biologiske hensyn. 

Men det er ikke kun tilskudskravene, der kan spænde ben for naturplejen. Allerede inden dyrene kommer på græs, kan naturplejeren møde et omfattende bureaukrati. 

Ifølge Seges Innovations rapport kan selv enkle græsningsprojekter betyde, at naturplejeren eller lodsejeren skal i kontakt med op til syv forskellige myndigheder for at få alle tilladelser, eksempelvis hvis arealet ligger tæt på kysten eller indeholder fredskov, beskyttede diger eller gravhøje. Selv opsætning af hegn, etablering af læskure eller rydning af træer og buske kan kræve tilladelser, som i nogle tilfælde har taget flere år at få på plads. 

Og når dyrene først er kommet på græs, kan tilskudsreglerne ifølge professor Rasmus Ejrnæs fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet påvirke naturplejen i en uheldig retning. 

Han peger på, at nogle krav om afgræsning historisk har presset landmænd til at lade dyrene græsse arealerne for hårdt hen over sommeren eller slå vegetationen ned for at undgå at miste tilskuddet. Dermed forsvinder fødegrundlaget og levestederne for bier, sommerfugle og andre insekter netop i deres primære aktivitetsperiode. 

"Det vil sige, at kontrolordningen i mange år har indeholdt et incitament til at overudnytte biodiversiteten i sommermånederne," siger han. 

"Der er mange eksempler på, at man egentlig har brugt de der små 200 mio. kr. om året på at ødelægge naturen," mener professoren. 

Når naturplejen rammes af skrivebordskontrol 

Konflikten mellem kontrolkrav og naturhensyn bliver særlig tydelig ved helårs- og rotationsgræsning. 

I rapporten 'Anbefalinger til mere og bedre naturforvaltning' fra 2025 fremhæver Seges Innovation ekstensiv helårsgræsning med 70-250 kg dyr pr. ha som den forvaltningsform, der ifølge forskningen gavner biodiversiteten mest. 

Ved helårsgræsning går dyrene ude året rundt og græsser ikke nødvendigvis alle områder lige meget. Det skaber variation i naturen, men kan give problemer ved kontrollen den 15. september, hvor arealerne skal fremstå synligt afgræssede. 

Ved rotationsgræsning flyttes dyrene mellem forskellige folde. Men under kontrolformen "fast græsningstryk" skal kravet til dyretryk være opfyldt i hver enkelt fold i hele perioden fra 1. juni til 31. august. 

Ifølge Rasmus Ejrnæs har forskere foreslået SGAV, at dyretrykket i stedet kan beregnes som et gennemsnit over flere skiftefolde, men styrelsen har ifølge ham afvist forslaget af kontrolhensyn, fordi kontrollørerne ved et fysisk kontrolbesøg kun kan registrere dyrenes placering i den enkelte fold på kontroldagen. 

"Det er sådan et konkret eksempel på, at man laver en regel, som måske ikke helt er fleksibel nok til at rumme den forvaltningspraksis, som landmændene har," siger Rasmus Ejrnæs. 

Specialkonsulent Bent Rasmussen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug kalder tilgangen for en rigid "one size fits all"-model. 

"Styrelsen prøver at lave et regelsæt, som passer alle steder og alle mulige forskellige afgræsningsforhold, og det er bare ikke optimalt," påpeger han. 

Opfordrer til et nyt system

Bent Rasmussen foreslår, at ansvaret for natureffekten i højere grad flyttes væk fra skrivebordene i SGAV og ud til kommunerne, hvor biologer og dyreholdere kan indgå konkrete, fleksible plejeaftaler. Hvis et areal et år græsses for hårdt eller gror for meget til, kan aftalen justeres året efter. 

Ole Sørensen peger ligeledes på en model, hvor biologer tættere på arealerne fører tilsyn i dialog med dyreholderen frem for en centralt administreret kontrol. 

Professor Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet mener også, at mere lokal forvaltning kan give mening, men tager et vigtigt forbehold: Det er ikke nødvendigvis sådan, at en kommunal naturforvalter altid ved præcis, hvad der er bedst for naturen. I store, varierede naturområder bør man ifølge ham i højere grad lade dyrene selv vælge, hvor og hvornår de græsser. 

Han anbefaler samtidig, at man erstatter det firkantede kontrolsystem med et egentligt præmieringssystem. I stedet for at straffe ud fra faste skæringsdatoer bør ordningen belønne den bedste naturpleje, f.eks. helårsgræsning i naturlige tætheder uden tilskudsfodring, med den højeste støttesats, mens direkte skadelig overgræsning om sommeren slet ikke skal kunne modtage støtte. 

"Det vil være meget mere motiverende, og det vil skabe et system, der giver meget større incitament til god naturpleje," siger Rasmus Ejrnæs. 

Politikere vil ændre ordning

Problemerne med naturplejen er da heller ikke gået ubemærket hen politisk. I en delaftale fra den 3. december 2025 tilkendegav aftalepartierne, at de ønsker at ændre PLG-ordningen, så den i højere grad skal fremme ekstensiv helårsgræsning med et naturligt lavt græsningstryk. 

Der er dog endnu ikke truffet konkrete beslutninger om en tilskudsmodel, der belønner dyreholdere økonomisk for at vælge helårsgræsning uden tilskudsfodring – netop det, Rasmus Ejrnæs efterlyser. 

Til gengæld er der truffet beslutning om at sætte gang i arbejdet med at indføre en øvre grænse på 400 kg dyr pr. ha på PLG-arealer med høj naturværdi i 2027. 

De 400 kg dyr pr. ha er dog ikke forskernes bud på det optimale græsningstryk. I et fagligt notat fra DCE til SGAV fra 2026 beskrives tallet som et loft, mens den optimale dyretæthed afhænger af det konkrete naturområde. På næringsfattige arealer kan selv 400 kg dyr pr. ha være for meget. 

Så selvom loftet er velmotiveret, ender det Ifølge Rasmus Ejrnæs med at være "en nødløsning, som aldrig vil komme til at fungere lige så godt som en præmie for god naturforvaltning".  

Danmarks store naturmål 

De bureaukratiske udfordringer rammer naturplejen på et kritisk tidspunkt. Med den grønne trepartsaftale fra juni 2024 har aftaleparterne sat et mål om, at mindst 20 pct. af Danmarks landareal skal være beskyttet natur. Samtidig stiller EU's naturgenopretningsforordning krav om, at medlemslandene senest i 2050 skal have indført genopretningsforanstaltninger på mindst 90 pct. af arealet i hver af de omfattede naturtypegrupper, der ikke er i god tilstand. 

Men det er ikke nok at udpege mere natur. Mange af de naturarealer, der skal beskyttes og genoprettes, vil også kræve løbende pleje med græssende dyr, hvis de ikke skal gro til. 

En opgørelse fra Seges Innovation viser, at der i 2024 fandtes omkring 64.000 kvæg af ekstensive racer i Danmark. Hvis alle disse dyr græssede naturarealer ved et gennemsnitligt dyretryk på 150 kg dyr pr. ha, ville de teoretisk kunne afgræsse omkring 266.000 ha, hvilket svarer til 6,2 pct. af Danmarks samlede areal. Til sammenligning blev der i 2022 kun søgt PLG-tilskud til omkring 110.000 ha, svarende til 2,5 pct. af Danmarks areal. 

Økologisk Nu har kontaktet SGAV for at forelægge styrelsen kritikken, men har endnu ikke modtaget svar.