Annonce
Annonce
Lodsejerne inviteres på 'walk and talk' og naturbingo for at skærpe deres interesse for naturpleje af deres egne arealer - som her i naturtypen rigkær ved Birkesø vest for Viborg Foto: Tina Bøje Clausen/Viborg Kommune
Naturbingo skal give banko hos landmændene
Naturbingo og 'walk and talk' er blandt redskaberne, når Viborg Kommune forsøger at gøre lodsejerne til naturforvaltere på deres egne arealer. Hovedopskriften for succes i naturforvaltningen ligger i, at lodsejerne selv skal have ejerskab og være med til at forme naturplejen fra bunden.
I en række naturskønne områder i Viborg Kommune bliver masser af gamle hegn nu pillet ned, og markerne indlemmes i store sammenhængende græsningsområder. En proces der i høj grad afhænger af velvilje fra lodsejerne.
"Mange af vores fineste naturområder er under tilgroning, og biodiversiteten er presset, men med den rette naturpleje ser vi, at selv de sjældne planter får fremgang, og der er mere liv," fortæller Tina Bøje Clausen, der er biolog og naturmedarbejder ved Viborg Kommune.
Kommunen har haft stor succes med at engagere lodsejerne og sætte gang i græsningsprojekter – blandt andet ved Tjele Langsø, Bredsgård Sø og Simested Ådal. Udgangspunktet er det store EU-projekt LIFE IP Natureman, der omfatter en lang række danske Natura 2000-områder fordelt over otte kommuner, men hvor arealerne i Viborg Kommune udgør ca. en tredjedel.
Projektets formål er især at forbedre forholdene for rigkær, kildevæld og surt overdrev, som er nogle af de habitatnaturtyper, vi finder i Danmark. Samtidig handler projektet også om at gøre landmanden til naturforvalter og gøre naturforvaltning til en rentable driftsform.
'Walk and talk' og naturbingo
Hemmeligheden bag succesen i Viborg Kommune ligger i, at kommunen har lagt stor vægt på samarbejde med lodsejernes landbrugsrådgivere – både konventionelle og økologer.
Desuden har kommunen engageret landmænd og lodsejere ved at tage dem med ud i naturen på en 'walk and talk', hvor de får demonstreret, hvad der findes af biodiversitet på netop deres arealer, og de får en snak om, hvordan man kan gøre det endnu bedre, forklarede Tina Bøje Clausen ved årets plantekongres i Herning Kongrescenter tidligere på måneden.
”Vi researcher arealerne på forhånd, og på turene viser vi lodsejerne eksempler på karakteristiske og sjældne planter, der findes i området ud fra eksempelvis en ”naturbingo,” der laves til lejligheden. Det kunne være arter som Maj gøgeurt, Leverurt eller Trevlekrone, der er letgenkendelige arter, som vi finder i naturtypen rigkær. Og det er helt klart med til at øge lodsejernes interesse for biodiversiteten på deres egne arealer,” siger hun i et uddybende interview med økonu.dk.
Fra kaffebord til kortbord
Før lodsejerne tager på naturbingo bliver de inviteret til et interessentmøde, hvor Seges Natur og lokale rådgivere blandt andet giver en indflyvning i, hvad habitatnaturtyperne er for nogle størrelser, hvorfor det er vigtigt at passe på dem og hvad der indikerer god natur og god naturtilstand.
Deltagerne får også uddelt et spørgeskema, så kommunen kan få et overblik over, hvad der har vakt mest interesse. Men det er altid en af de mange rådgivere, der er tilknyttet projektet, der fortæller om de generelle støtteordninger til natur og om de muligheder, man har som lodsejer.
”Landmændene har som udgangspunkt større tillid til landbrugskonsulenterne end en ansat fra kommunen. Der kan jo nemt være en blandt deltagerne, der måske har haft en dårlig oplevelse med kommunen en gang i 70’erne, som ikke er glemt,” sagde Mads Lægsgaard Madsen med et smil.
Han er specialkonsulent ved Seges Innovation, og har hjulpet med at arrangere møderne.
"Når deltagerne har mødt hinanden ved kaffebordet og har fået et oplæg om muligheder og støtteordninger for naturplejen, tager konsulenterne dem videre til et kortbord, så man kan begynde at snakke om at tegne streger på et kort over, hvor landmænd eventuelt kan få sine arealer med i et projekt,” siger Mads Lægdsgaard Madsen.
”Områderne kan jo nærmest være en del af lodsejernes identitet og noget, der måske har været i familien i generationer, så det skal vi jo ikke lave om på. Men det ligger i den menneskelige natur, at man har et ønske om at deltage i et fællesskab og der blive opfattet som konstruktiv. Det psykologiske aspekt kan vi udnytte til at få lavet konkrete aftaler ved møderne,” forklarer han.
Han erkender, at det handler om at holde tungen lige i munden, og at man som naturmedarbejder kan have svært ved ikke at presse på for en forudbestemt løsning.
”Vi har selvfølgelig en ide om, hvordan det kunne se ud, men det handler om at lodsejerne selv skal være med til at finde frem til en løsning, så vi sikrer, at de får ejerskab på projektet,” siger han.
Ud over at sætte processen i gang bliver kommunens rolle typisk at facilitere nødvendige løsninger og skaffe de relevante oplysninger, der skal til, før lodsejer eller dyreholder kan søge de rette tilladelser. F.eks. hvis der er et ønske om at etablere en kreaturspang over et vandløb, så der kan græsses på begge sider. Derudover er der tilknyttet landbrugsrådgivere, der kan hjælpe lodsejerne med at søge tilskud til hegning eller forskellige typer af direkte rådgivning.
Kvæg er allerede i gang med at afgræsse på mange naturområder, og flere nye projekter er under opstart - blandt andet ved Birkesø vest for Viborg og Skals ådal. Men det er svært at sætte konkrete tal på den succes, Viborg Kommune har haft med 'walk and talk, naturbingo og interessentmøder.
”Vi oplever ofte, når mødet er slut, at deltagerne spørger til, hvornår det næste møde bliver. Lodsejerne virker ivrige efter mere viden om naturen i deres område, og samtidig er de motiverede for at gøre noget for at passe på naturen på deres arealer, og det opfatter vi helt klart som et tegn på succes,” siger Tina Bøje Clausen.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.