Mangantester viste sig at være en god investering for økologisk planteavler

Mange økologer fik en god kornhøst i år, men Niels Tvedegaards har været rigtig god. Han er økologisk planteavler nord for Randers, hvor han driver Harridslevgård med korn, hestebønner og frøgræs på 600 ha.

Årsagen tillægger han et test-kit, der gennem bladanalyser bestemmer afgrødens manganstatus. Et udstyr, som de fleste planteavlskonsulenter anvender, men som han har indkøbt til eget brug med stort udbytte.

Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.

Tidligere har Niels Tvedegaard gødsket med mangan i mindre omfang, når han så synlige mangelsymptomer, men med testeren kan han nu udbringe mangan, før manglen bliver synlig og koster udbytte. En app på telefonen sørger for, at han har dokumentationen i orden ved økologikontrol.

"Jeg vidste godt, at manganmangel koster udbytte, men jeg vidste ikke hvor meget, før Sidsel Birkelund Schmidt fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug holdt et oplæg i vores erfagruppe og tog prøver i marken. Resultatet viste et større potentielt udbyttetab, end vi havde regnet med," fortæller Niels Tvedegaard om det, der blev startskuddet til erfagruppens samlede indkøb af mangantestere.

Kan koste betragteligt på udbytterne

Ifølge Sidsel Birkelund Schmidt, der er specialkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, kan skjult manganmangel koste 10-15 pct. udbytte og betragteligt mere, når symptomerne først er synlige. Hun anbefaler at måle afgrødens manganstatus tidligt i vækstsæsonen, og hver gang planterne har sat et nyt blad.

"Byg og havre er særligt følsomme, men vi ved nu, at det også gælder bælgsæd, hvor manganmangel kan forringe både udbytte og kvalitet. I ærter kan det give en mørk midte, som ikke er hensigtsmæssigt til konsum," fortæller hun.

Vintersæd, der står kraftigt i det tidlige forår, kan også mangle mangan.

"Vinterbyg er helt afhængig af en god manganstatus før vinteren for ikke at udvintre. Frys-tø-frys og høj lysindstråling er i det hele taget hårdt for planter med manganmangel," siger Sidsel Birkelund Schmidt.

Særligt udsatte er marker med højt reaktionstal, lette jorde og marker, der hvert år tilføres husdyrgødning, så det er en udfordring, der er udbredt i hele landet.

Anbefalet dosis er 400-500 g mangan pr. hektar pr. tildeling. Det svarer til 1,5 kg mangansulfat 32. Vigtigst er, at forholdene for udsprøjtningen er optimale, dvs. høj luftfugtighed og lille dråbestørrelse.

"Øget dosis giver ikke bedre resultat. Mangan kan ikke flytte sig i planten, så man må ud at teste det nyeste blad, der er sat efter hver sprøjtning, for at se om afgrøden har brug for mere," fastslår hun. 

En god investering

Niels Tvedegaard vurderer, at de hyppige bladanalyser og efterfølgende sprøjtninger med mangan har hævet udbyttet med op til i hvert fald 1 ton kerne pr. ha, så det er en investering, han ville ønske, han havde gjort for længe siden.

Han har i år høstet 6,6 ton vårbyg pr. hektar mod gennemsnitligt 5 ton i tidligere år. Hvor meget der skyldes mangan, og hvor meget der er årsvariation, kan han ikke sige, men forskellen i kornets vækst har været synlig i marken i de sprøjtevinduer, han har lavet.

"Nogle marker har fået tre tilførsler, andre har fået en enkelt," fortæller han og påpeger en sideeffekt af mangantilførslen, som har særlig stor betydning i et økologisk planteavlssædskifte, og som også gavner udbyttet:

"Ukrudt. Der er utrolig stor forskel på ukrudtstrykket i vårbyg, der vokser godt, og vårbyg der ikke rigtig kommer ud af stedet. Afgrødens konkurrenceevne er meget bedre, og ukrudtstrykket meget mindre."

Sidsel Birkelund Schmidt fremhæver yderligere en positiv effekt:

"En plante med god manganforsyning har også en bedre kvælstofudnyttelse. Dermed bliver risikoen for tab af kvælstof – og penge - mindre."