Biologer har givet Svend Kamuk med naturplejende kvæg et andet syn på naturen ved hans bedrift

Naturpleje virker næsten naturstridigt for dygtige landmænd, for der er ingen, der kigger på mælk i tanken og udbytte per hektar. Det er en helt anden målestok, de skal vurdere deres håndværk på, selvom bundlinjen altid taler for sig selv.

Til dette ERFA-møde for landmænd, som dyrker pleje af græs- og naturarealer - her forkortet PLG - går snakken da også vidt og bredt.

Om kvægracer, trådfri hegn, stenkalve, tyreindkøb – og naturligvis kilo på krogen. Men det underliggende emne er hele tiden mindsettet, der skal til. En anden måde at gribe produktion an på – og hvordan du finder balancen i lavt input/lavt output.

Vi er på Tingbjerggaard ved Brørup en smuk og solrig forårsdag, hvor Svend Kamuk byder velkommen til to rådgivere og fire andre landmænd. Tre måtte melde fra på grund af sygdom, men gruppen ønskede alligevel at mødes.

Svend Kamuk fortæller om gården og deres mange projekter, siden han og konen overtog stedet i 1989. Han fortæller om skovplantning efter stormen i 1999, om ordninger med våde enge og om frasalg af en bøvlet kile til permanent ekstensivering.

”Vi har i dag 13 køer, som skal kælve, et par ungdyr, en tyr og nogle stude. Studene ryger til Friland ved 16 måneder,” fortæller han og fortsætter:

”De voksne dyr går ude hele året og bliver fodret med wrap om vinteren. Det er også den fodermængde, vi kan få ind om sommeren, som afgør, hvor mange vi beholder.”

”Angus kan føde det hele”

Det er erfaringsudveksling, vi er her for, og Svend Kamuks oplæg bliver afsæt til bredere diskussioner, og især hans brug af tyre vækker interesse. Et par, som er fuldtidslandmænd og ønsker at være anonyme, er på vej fra en mælkeproduktion over til en kødproduktion, der rimer mere på naturpleje, og de spørger ind til hans tyr.

”Ja, jeg har min egen tyr. Alle siger, at man bør inseminere, men jeg kan ikke gå og holde øje med brunst. Det er meget nemmere at lade tyren klare det. Jeg køber en hvert andet år og slagter den gamle. Den er typisk 14 måneder, når den kommer her,” forklarer Svend Kamuk.

Det vækker opsigt, at tyren er så ung, men han forsikrer, at den fint klarer arbejdet.

Herefter følger en diskussion om racer og deres forskellige fordele og ulemper. Ulrik Vestergaard er deltidslandmand, og han rådslog sig med nogle kokke, inden hans valg faldt på Galloway-kvæg.

”Jeg troede egentlig, jeg skulle have højlandskvæg, der skulle gå og promenere, men jeg er glad for, at jeg lyttede – for det er en langt højere kødkvalitet. Jeg overvejer også at få nogle Angus-kvier og krydse med min Galloway-tyr, så vi får lidt flere kilo på krogen,” siger han.

Tommy Helsinghoff er fuldtidslandmand og tidligere mælkeproducent – nu kød-ditto – og han slår også et slag for anguskvægets fortrinligheder.

”En Angus kan føde det hele,” insisterer han og fortæller om vinterfodring med majs, som han lykkes exceptionelt godt med på sin ejendom.

Den svære økonomi i naturpleje

Tommy Helsinghoffs majs-snak vækker debat, for det ligger fjernt fra flere af de andres tilgang, men tallene taler for sig selv, fortæller han:

"Jeg lykkes godt med de majs, og jeg får 11.000 FE pr. ha – og 400 kg på krogen til slagtning. Med kød i høj kvalitet og en fornuftig afregning."

Balancen mellem input og output er nemlig altafgørende for økonomien i naturpleje og ekstensiv afgræsning, og det er nogle helt andre regnestykker, end vi ellers ser i landbruget i disse år.

”Vi skal ikke tænke mælk i tanken hele tiden, vi skal tænke i natur og biodiversitet og de andre bundlinjer,” siger Ulrik Vestergaard.

”Og kassekredit,” indskyder en anden.

”Ja, det er vigtigt, at der kommer noget økonomi bag det her, for vi kan ikke overleve af idealisme. Derfor er det også vigtigt, at vi får betaling for alt vores arbejde. At vi ikke stiller os til rådighed for alt muligt uden at få betaling i et eller andet omfang. Så hænger det ikke sammen,” fortsætter Ulrik Vestergaard.

Trådløse hegn

Det fører os videre til dagens faglige input, som handler om trådfri hegning. Her fortæller ØkologiRådgivning Danmarks Anita Bergstrøm Gohlke om potentialer, fordele og ulemper i relation til især Monils udgave af de GPS-styrede halsbånd.

Vi kommer ind på muligheden for at afgræsse svært indhegnelige arealer, muligheden for hele tiden at kende dyrenes placering og dyrenes mulighed for bedre at kunne beskytte sig mod rovdyr.

Men prisen, som ingen i svine- eller mælkeproduktionen ville løfte et øjenbryn over, lægger umiddelbart et låg på begejstringen. Det hele bløder dog lidt mere op igen, og der er mange potentialer i det her, mener forsamlingen.

”Vi vil jo alle gerne have hegn ud af naturen,” siger Ulrik Vestergaard og hentyder til vildtets frie bevægelighed.

Det afføder en lang række anekdoter om kronvildt i hegn rundt omkring.

Se, hvad de andre gør

Nu er tiden kommet til, at vi skal sparke dæk på Svend Kamuks bedrift, og vi starter med et kalvebesøg i stalden, før vi besøger køerne på marken. Da vi går igennem et skovbælte og når hans engområder, taber alle nærmest kæben. Der er nemlig mere end almindeligt smukt. Vandløb, krat, siv og våd eng - med hede og skov grænsende op til.

Vi taler om naturpleje, biodiversitet og livsglæde, og det er tydeligt, at Svend Kamuk er glad for sin plet her på jorden:

"De forløb, jeg har været med i, og de biologer, jeg har talt med, har ændret mit syn på tingene. Jeg lader døde og rådne træer stå, jeg brænder ikke kvasbunker af - og jeg er blevet okay med at sænke både input og output i bedriften."