Nye tiltag skal gøre op med overgræsning

Det er vigtigt for biodiversiteten, at naturpleje udføres med den ønskede positive natureffekt, men det sker langt fra altid.

Landmænd, som modtager tilskud til naturpleje bliver kontrolleret efter regler udstukket af Landbrugsstyrelsen, og her vurderes, om området er tilstrækkeligt afgræsset til, at græsningstilskuddet kan udbetales.

For at landmanden kan være sikker på, at afgræsningen er »synlig«, ender det tit med overgræsning, fordi der sættes for mange køer på arealet, og så forsvinder den gavnlige effekt, da dyrene så begrænser de selvsamme arter, som de faktisk skulle beskytte. Alternativt - hvis afgræsningen ikke er synlig - risikerer landmanden at miste sit tilskud.

»Der er mange frustrationer forbundet med naturafgræsning både blandt dyreholdere, rådgivere og biologer, fordi tilskudsordningen ikke virker efter hensigten,« siger Bent Rasmussen, der er biolog og naturkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Tilpasser løbende

Hos Landbrugsstyrelsen er man klar over problemet.

»Vi har løbende lavet tilpasninger, forbedringer og forenklinger, så ordningen er blevet bedre,« siger Sarah Vestergård Hansen, specialkonsulent hos Landbrugsstyrelsen, og understreger, at der også er mange i landbruget, som er glade for ordningen.

Der er i 2023 indført flere forenklinger, der skal gøre det lettere for landmanden at sikre sig, at der ikke opstår problemer med kontrollen. Blandt andet har styrelsen forenklet regelsættet for landbrugere, som også søger grundbetaling på deres naturareal, så de fremover ikke skal tænke på krav om landbrugsaktivitet. Aktivitetskravet på grundbetaling vil per definition være opfyldt, når man har opfyldt plejekravet. Dette har erhvervet taget godt imod, lyder det fra Sarah Vestergård Hansen.

Styrelsen arbejder herudover på at give landmanden flere valgmuligheder: Som det er nu, kan man vælge enten at blive kontrolleret om sommeren eller lige før d. 15. september, men styrelsen har nu en tredje kontrolform på tegnebrættet. Den skal gøre det muligt for landmanden selv via Landbrugsstyrelsens eksisterende KundeApp at indsende dokumentation for afgræsningen, mens den er i gang, hvilket vil erstatte det fysiske kontrolbesøg.

Fleksibiliteten vil betyde, at man kan indsende sin dokumentation på tidspunkter af året, hvor det er mest hensigtsmæssigt at afgræsse og lade græsset få ro på andre tidspunkter, fx i sommermånederne hvor planterne blomstrer.

Hvordan kontrolformen helt konkret bliver udformet, og hvornår den er klar, kan Sarah Vestergård Hansen endnu ikke sige, ud over at det bliver »snarest muligt«.

Ser på resultaterne

En anden ændring, der kan være undervejs, er formet i EU-projektet LIFE IP Natureman, der begyndte i 2018, og som Landbrugsstyrelsen er en del af.

Her vil Landbrugsstyrelsen i 2024 eller 2025 teste en resultatbaseret betaling, der skal indføres som et tillæg til det traditionelle græsningstilskud, som i dag stiller krav til selve indsatsen; altså om der afgræsses eller ej. Med resultatbaseret betaling vil styrelsen honorere de synlige resultater for naturen som følge af afgræsningen, for eksempel ved at se efter antallet af blomstrende planter og tuedannelser på arealet.

Der skal stadig være en grundbetaling for selve afgræsningen, men resultaterne vil blive belønnet med et tillæg.

Kræver mere viden

»Kombineret med den nye kontrolform, som er på tegnebrættet, kan det fremover blive nemmere at levere gode resultater for naturen. Idéen er, at man giver landmanden flere valgmuligheder og incitamenter, så vedkommende føler mere ejerskab over naturplejen; at man belønnes for resultaterne, og at det kan betale sig. Men det kræver også, at de får mere viden om naturværdien og hvordan man fremmer dem på græsningsarealerne,« siger Sarah Vestergård Hansen.

Bent Rasmussen forklarer, at en optimal naturpleje skal målrettes efter områdets aktuelle naturtilstand og har ofte gavn af afgræsning i vinterhalvåret og en langt mindre afgræsning om sommeren. Landmandens viden og evne til korrekt management af naturplejebesætningen er derfor altafgørende for et godt resultat af naturplejen.