Annonce

Annonce

Tre køer går på en græsmark nær en skov

Uden drøvtyggere til at holde bevoksningen nede, vil naturarealerne gro til, og det vil ramme arter som blåhat, majgøgeurt og hele gruppen af rosetplanter, som kun trives i de lysåbne arealer. Forsvinder de, vil det påvirke det mangeartede insektliv, der har specialiseret sig omkring dem. Foto: Colourbox

Mange arter afhænger af naturpleje

Den danske natur vil komme til at se markant anderledes ud, hvis man fjerner græssende dyr som landbrugets naturplejende kvæg. Men god naturpleje er også at finde den rette balance.

Det danske landskab vil komme til at se markant anderledes ud, hvis man fjerner de store afgræssere fra naturarealerne - en rolle, der i dagens Danmark hovedsageligt varetages af landbrugets kødkvæg.

Overdrevene og engene vil forsvinde fra den danske natur, som i stedet vil gro til og gradvist blive til skov.

Det er ikke, fordi skov på nogen måde er skidt - den skal der også være plads til - men der er en masse arter, som har brug for de lysåbne arealer for at overleve, forklarer Bent Rasmussen, der er biolog og naturkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

»Jo flere plantearter, du har, desto flere dyrearter vil du få. De bedste overdrev har over 25 forskellige plantearter per m2, og det giver levested for mange flere dyrearter fremfor hvis man bare har et areal domineret af få kulturgræsser. Diversiteten i plantefloraen kan ses hele vejen op igennem fødekæden,« siger Bent Rasmussen.

Får en anden naturtype

Den største trussel mod de lysåbne systemer er, når området gror til, for så vil få, høje plantearter komme til at dominere og skygge for de lave og mere konkurrencesvage arter, som dermed vil forsvinde i løbet af få år.

»Det betyder, at vi vil få en helt anden naturtype, end de enge, overdrev og heder man helt tilbage i 1970’erne besluttede sig for at beskytte gennem det, der senere blev til Naturbeskyttelsesloven,« forklarer han.

Blåhat, majgøgeurt og hele gruppen af rosetplanter er nogle af de arter, som kun trives i de lysåbne arealer, og forsvinder de, vil det påvirke det mangeartede insektliv, der har specialiseret sig omkring dem.

»Specialisterne forsvinder, men generalisterne finder bare en anden fødekilde,« siger Bent Rasmussen, med henvisning til de to kategorier af insekter, hvor specialisterne er afhængige af få specifikke arter, mens generalisterne let kan finde anden føde.

Selv de helt små græsarealer, der måske kan virke ligegyldige for naturen, er vigtige at holde lysåbne, påpeger han. For nok er det vigtigt at have store sammenhængende naturarealer, men for at de vilde blomster kan sprede sig, er de nødt til at have nærliggende egnede arealer at sprede sig til - der må altså ikke være for langt imellem naturarealerne.

»De små biotoper, der ligger på bare en halv eller hel ha er ekstremt vigtige som spredningsvej. Hvis et blomsterfrø skal flyve med vinden og sprede sig, skal det være heldigt at ramme et andet område med god naturtilstand, så det er vigtigt, at disse ikke ligger alt for spredt. Vi skal gerne have en mosaik af små naturarealer, som ligger relativt tæt på hinanden,« siger Bent Rasmussen.

Antallet er afgørende

Bent Rasmussen medgiver, at hvis man satte alle landbrugets kødproducerende kvæg på stald, ville de godt kunne erstattes af andre græssere, men nogen ér nødt til at afgræsse arealerne for at holde dem åbne.

»Og hvorfor så ikke bruge kødkvæg, så vi har græssende dyr, som udfylder to roller på det samme areal?« spørger han retorisk og tilføjer, at klimaaftrykket af naturafgræsningen er ens, uanset om det er tamme kødkvæg eller vilde hjorte og bisoner, der udfører opgaven. Begge typer har drøvtyggermave og udleder metan, så forskellen er kun, om de samtidig producerer menneskeføde eller ej.

Han understreger, at selvom koen kan udføre en vigtig rolle for biodiversiteten, er det stadig vigtigt, at vi reducerer antallet af husdyr af hensyn til klimaet.

»Udfordringerne for både klimaet og naturplejen er ikke koen i sig selv, men antallet af køer, som vi beslutter at have i produktionen. Det handler om at ramme det antal, som naturen og klimaet kan bære.«

Flere artikler fra samme sektion

Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm

Produktionen af græsprotein kan vise sig at have en særdeles positiv sidegevinst fordi den græspulp der bliver til overs ved raffineringen måske kan hjælpe til at bekæmpe indvoldsorm. Det viser nye forsøg København Universitet har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

20-02-2024 4 minutter

10.000 hektar mere mangfoldig natur i det danske landskab

Naturforvaltere har i stor stil søgt en naturordning, der har til formål at bevare naturområder og værne om biodiversitet.

15-02-2024 2 minutter

Dette skal du være obs på, når du handler med grovfoder

FAGLIGT TALT: Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden - køber og sælger - så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås.

14-02-2024 2 minutter Fagligt talt,   Foder