Naturkrav rammer også økologer med naturpleje

Opdateret d. 26/01 kl. 14:24 med svar fra Landbrugsstyrelsen

Den økologiske kvægproducent Ole Sørensen har udelukkende kvæg, der græsser og yder naturpleje. Trods dette skal han stadig tage fire pct. af arealet fra for at leve op til nye naturkrav.

Hans ca 250 ha er naturpleje, og da 40 af disse er registreret som omdriftsarealer, er de underlagt kravet om, at fire pct. af arealet skal udtages til ny natur.

I Ole Sørensens tilfælde betyder det, at han skal hegne dele af græsarealerne ind, så dyrene ikke græsser på dem - på trods af at der netop græsses for at pleje naturen.

»Vi har ingen steder at braklægge, og alligevel har vi et braklægningskrav. Vi får betydeligt mindre natur ud af det her krav,« siger Ole Sørensen.

Han forklarer, at Landbrugsstyrelsen har åbnet for, at man kan frahegne småbiotoper ifm. kravet, men de småbiotoper, der har den højeste naturværdi på hans arealer, har kun fået målt så høj en værdi, fordi de afgræsses, fortæller han.

Problem når man forpagter jord

En anden udfordring er, når de landmænd, han forpagter jorden af, selv vil bruge noget af jorden til at leve op til naturkravet.

»Vi arbejder på at få 50 ha nye arealer ind hvert år, og det er primært særligt udpegede Natura 2000-områder med ådale og enge. En del er lavtliggende og bliver nemt oversvømmet, og så er dyrene nødt til at kunne finde højereliggende jord, men det er typisk dén jord, som de andre landmænd selv vil bruge til braklægning, fordi de har holdt det som et omdriftsareal. Det ville få en betydeligt højere naturværdi, hvis dyrene kunne komme ind og afgræsse det,« siger Ole Sørensen og fortæller, at sagen har sat arbejdet med at få flere ha med naturpleje helt i stå.

Det kan imidlertid virke som forskelsbehandling, hvis nogle landmænd fritages for naturkravet, fx fordi de har bortforpagtet arealer med naturpleje, mens andre fortsat er underlagt kravet, men hvordan en regelændring skal se ud i praksis, har han ikke noget bud på.

»Men det er ikke mig, der har skabt behovet for mere natur. Derfor virker det paradoksalt, at vi, der har 100 pct. natur og arbejder benhårdt for at forbedre den, får smadret vores arbejde,« siger han og tilføjer:

»Det er bare vigtigt, at politikerne får øje på problemet, og så må de finde en løsning,«

Økologisk Landsforening vil have regler ændret

Hos Økologisk Landsforening er man opmærksom på problemstillingen. Foreningen oplyser, at den »mange gange« har prøvet at råbe Landbrugsstyrelsen og politikerne op. Den har senest bragt sagen op for den nye fødevareminister og på møder i januar med alle ordførere i det nye miljø- og fødevareudvalg.

»Det er et eksempel på, at det er statens it-system, der driver mennesket og ikke omvendt,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), som også undrer sig over, at Danmark har valgt ikke at gøre brug af EU’s undtagelse, hvis bedrifterne har mindst 75 pct. græs.

Sybille Kyed kalder naturkravet for »mere og mere absurd«, med henvisning til at kravet har vist sig på andre områder at virke imod hensigten.

Det vil nemlig ramme landmænd, som allerede har udlagt arealer til natur, idet de fire pct. skal være ny natur, og dermed risikerer man, at landmændene blot rydder eksisterende småbiotoper og udlægger dem som ny natur for at leve op til kravet.

Et andet kritikpunkt fra ØL er muligheden for fjernbrak, hvor en landmand kan opfylde naturkravet ved at leje jord andre steder i landet og udlægge det til natur. ØL oplyser, at det har ført til mere end en fordobling af forpagtningsprisen i egne med lette jorde, og det vil koncentrere småbiotoperne visse steder i landet, mens andre egne ikke oplever en fremgang i naturen.

»Der er ingen vindere«

»I ØL efterlyser vi mere plads til natur i det åbne land. Vi anser småbiotoperne for essentielle for et bæredygtigt fødevaresystem. Det er levestederne til nyttedyrene, og de er dermed vigtige for et landbrug, der ikke er afhængigt af sprøjtemidler. Det er ikke mindst i den kontekst begrædeligt, at naturkravet har fået den udformning, det har. Den betyder, at landmændene har en stærk tilskyndelse til at fjerne eksisterende småbiotoper i direkte modstrid med brandmandens lov, der jo siger, at pkt. 1 er at beskytte det, man har. Vi ender i en situation, hvor vi ikke får mere natur, fordi landmændene fjerner gammel natur for at genetablere den året efter. Der er ingen vindere, heller ikke naturen, kun tabere,« siger Sybille Kyed.

Hun fremhæver, at EU-Kommissionen har skrevet, at formålet med GLM 8-kravet er at opretholde landbrugsstrukturer i det dyrkede land.

»Det er alene Danmark og ikke EU, der fokuserer på at skabe ny natur,« siger hun.

ØL foreslår i stedet, at kravet om fire pct. hæves til seks pct. - til gengæld skal landmændene kunne medregne eksisterende småbiotoper.

»Vi i ØL vil gerne øge naturindholdet, og i vores forslag har vi taget højde for, at der i gennemsnit er ca. 2 pct. uproduktive arealer på tværs af landet,« siger Sybille Kyed og tilføjer:

»Derudover skal vi selvfølgelig have stoppet molbohistorien med, at naturplejere skal frahegne arealer, som egentlig skulle græsses, da det jo styrker biodiversiteten,« siger hun.

Landbrugsstyrelsen er obs på problemet

Landbrugsstyrelsen oplyser til Økologisk Nu, at den er opmærksom på problemstillingen og vil undersøge, om der fremadrettet kan findes andre løsninger, herunder muligheden for at benytte en undtagelse fra GLM 8-kravet for bedrifter med meget omdriftsgræs. Dette vil dog kræve EU-Kommissionens godkendelse af en ændring til CAP-planen, lyder det fra Peter Ritzau Eigaard, der er Fødevarestyrelsens enhedschef for EU og Landbrug, i et skriftligt svar.

"Det skal dog bemærkes, at GLM 8 godt kan udlægges på § 3 arealer, der er omfattet af et femårigt tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, hvilket skyldes reglerne om fleksibilitet på denne ordningen. Reglerne om fleksibilitet betyder, at op til 20 pct . af arealet ikke behøver at være omfattet af afgræsning, hvilket kan sikres ved at sætte et midlertidig hegn op omkring det pågældende delareal. GLM 8-kravet kan opfyldes ved blot at undlade landbrugsaktivitet på det indberettede GLM 8-delareal. Der er dermed ikke konflikt med §3-reglerne," skriver Peter Ritzau Eigaard endvidere.

Han oplyser, at Landbrugsstyrelsen aktuelt arbejder på, om der kan findes en løsning for de tilbageværende 20-årige MVJ-tilsagn, hvor der ikke gælder de samme fleksibilitetsregler som på pleje af græs- og naturarealer. Slutteligt minder han i sit svar om, at man ikke absolut skal udlægge de ”ikke-produktive” elementer på selve tilsagnsarealet:

"Det vil sige, at de bedrifter, som råder over øvrige marker i omdrift, vil kunne opfylde kravet her i stedet. Der må etableres op til 50 pct. 'ikke-produktive elementer' på almindelige omdriftsmarker."