Efterafgrøder kan afkøle klimaet - men hvis det sneer, får de en anden effekt

Efterafgrøder kan meget vel have en afkølende effekt på klimaet. Dermed kan de være et vigtigt værktøj til at modvirke global opvarmning og gøre landbruget mere klimavenligt.

I et LinkedIn-opslag skriver Tine Engedal, postdoc ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Plante- og Jordvidenskab ved Københavns Universitet, om et nyt studie, hun er medforfatter på. Det viser, hvor stor en afkølende effekt efterafgrøder kan have ved at reflektere mere sollys, end hvis landbrugeren lader jorden ligge bar efter høst.

Efterafgrøders albedoeffekt er svær at medregne i klimaregnskaber, fordi der mangler data, og studiet er et skridt på vejen til at gøre os klogere på området. Her viser forskerne, at effekten kan svare til helt op mod 84 kg CO₂e pr. ha om året og overstiger dermed de negative klimaaftryk, der kommer fra dieselbrug, når efterafgrøderne skal etableres, og deres lattergasudledninger.

Forskerne bag studiet understreger dog, at resultaterne er baseret på et enkelt forsøg og derfor bør betragtes som et foreløbigt estimat.

Hvad er albedo?

Albedoeffekten kan bedst beskrives som, hvor god en overflade er til at reflektere sollys, og den måles på en skala fra 0 til 1. Jo tættere albedoen er på 0, jo mere af solens energi optager overfladen og omdanner til varme. 

Mørk, bar jord uden efterafgrøder vil som udgangspunkt have en lav albedo og optager derfor en stor del af energien fra solen. Denne energi omdannes til varme, som opvarmer både jorden og atmosfæren. Kan man hæve jordens albedo, kan man altså reflektere mere sollys og dermed mindske opvarmningen af klimaet.

I studiet havde den bare jord uden plantevækst i gennemsnit en albedo på blot 0,14, mens albedoen blev hævet til mellem 0,19 og 0,23, når marken var dækket af efterafgrøder. 

Sneparadokset 

At efterafgrøder har en positiv påvirkning på albedoeffekten, er dog ikke helt så ligetil på grund af noget så simpelt som sne.

Sne på bar jord har ifølge studiet en af de højeste naturlige albedoeffekter, som i studiet blev målt til 0,59. Til gengæld viser forskerne også, at effekten falder, hvis der stikker efterafgrøder op gennem sneen. Det gør overfladen mørkere, så albedoen falder til mellem 0,20 og 0,32. 

Effekten varierer, alt efter hvornår på vinteren der ligger sne. Ni dage med efterafgrøder og sne midt på vinteren reducerede den beregnede klimaeffekt med 16 pct. - og i februar med 27 pct., fordi der er mere sollys sidst på vinteren.

I Danmark fylder sneparadokset dog ikke så meget. Det hænger især sammen med vores forholdsvis milde vintre og med, at perioder med snedække ofte er begrænsede. 

Selvom albedoeffekten er højest ved snedække uden efterafgrøder, er der gennemsnitligt ikke nok snedage i Danmark til at ændre det samlede billede af efterafgrødernes positive effekt.

Dermed peger studiet altså på, at efterafgrøder samlet set kan give en målbar nettoklimakølende effekt set over hele året. 

Antallet af snedækkedage har i øvrigt også været faldende siden 1960. I perioden 1961-1990 havde Danmark i gennemsnit 26,4 snedækkedage om året, mens tallet i perioden 1991-2020 faldt til 18,6. I perioden 2014-2023 er tallet helt nede på 8,3. Fortsætter den udvikling, må man forvente, at sneparadokset derfor også bliver mindre relevant for albedoeffekten på de danske marker. 

Selvom studiet viser lovende resultater, påpeger forskerne selv, at resultaterne er scenarieafhængige". 

Resultaterne er nemlig baseret på én enkelt sæson, én lokation og én snemåling. Ifølge forskerne betyder det, at resultaterne ikke kan generaliseres bredt til dansk landbrug, men snarere skal ses som et udgangspunkt for videre forskning på området. 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Agriculture, Ecosystems & Environment.