Rådgiver peger på både mulighed og risiko ved nyt §3-tilskud
Et nyt tilskud kan fra 2027 gøre det attraktivt at ekstensivere §3-arealer, der ligger i områder med potentiale for vådområder. Men landmænd bør tænke sig om, før de søger, lyder det fra rådgiver. Et tilsagn betyder nemlig, at man senere afskriver sig muligheden for at sige nej til et vådlægningsprojekt.
Der kommer flere arealer med i ordningen 'permanent ekstensivering' fra 2027.
Som noget nyt bliver det nemlig muligt at søge tilskud til arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3.
Det er dog en betingelse, at §3-arealet ligger i et område med vådområdepotentiale.
Hos Økologirådgivning Danmark vil planterådgiver Helle Ansine Jensen ikke fraråde at søge.
Hun gør dog opmærksom på, at landmænd og lodsejere, der får støtte til §3-arealer, samtidig afskriver sig muligheden for senere at sige fra over for et vådlægningsprojekt. Det skyldes, at man ved tilsagn underskriver en tinglysning, som beskriver, at arealet skal kunne indgå i et vådområdeprojekt. Man får heller ikke yderligere kompensation, hvis arealet senere indgår i et projekt.
Ingen mulighed for indsigelse
”Hvis der er tale om et areal, der ikke afgræsses, eller man har flere afgræsningsarealer til rådighed, kan det jo være en fin mulighed at søge om permanent ekstensivering. Man skal bare være opmærksom på, at dele af arealet i et vådlægningsprojekt måske ikke længere vil være egnet til afgræsning. Og bliver et projekt en realitet i området, har man frasagt sig muligheden for at sige fra eller gøre indsigelse,” påpeger hun.
Hun vurderer, at kompensationsbeløbet ved vådlægning oftest vil svare til tilskuddet ved permanent ekstensivering. Så bruger man i forvejen ikke arealet til afgræsning, kan det være en udmærket ide at søge midlerne.
Tilskuddet til §3-arealer med vådområdepotentiale bliver 35.500 kroner pr. hektar.
Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er formålet bl.a. at sikre, at kvælstofeffekten fra en fremtidig vådgøring af §3-arealer kan indgå i den samlede opgørelse af kvælstofkvoten. Det gælder i områder, hvor der kan komme et vådområde- eller lavbundsprojekt, men hvor projektet endnu ikke er realiseret.
Helle Ansine Jensen gør desuden opmærksom på, at landmænd selv kan vurdere, om deres §3-arealer har potentiale, ved at tjekke Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs IMK-kort og vælge de lag, der viser hvor der er vådområdepotentiale.
Alle landbrugsarealer kan komme i betragtning
Udvidelsen stopper ikke ved §3-arealerne. Fra 2027 kan der søges permanent ekstensivering til alle landbrugsarealer.
Søges der samlet tilskud til et større areal end den økonomiske ramme, vil arealer i kystvandoplande med kvælstofindsatsbehov og kulstofholdige lavbundsjorder blive prioriteret.
Der er afsat 439 millioner kroner til ordningen i 2027.
Ændringerne sker efter en relativt begrænset interesse for ordningen i 2026. Her søgte cirka 140 ansøgere om tilsagn til permanent ekstensivering af 820 hektar, svarende til omkring 45 millioner kroner.
Med udvidelsen til blandt andet §3-arealer håber myndighederne at få flere landmænd til at benytte ordningen, der har til formål at reducere klima- og kvælstofbelastningen samt fremme biodiversiteten.