Annonce

Annonce

En majsmark ramt af tørke.

I Sydeuropa er der observeret flere klimaændringer end i Nordeuropa, og mange landmænd er begyndt at lave tilpasninger for vand- og jordforvaltningen på deres bedrifter. Foto: Colourbox

Klimaforandringerne har fået landbrug i Europa til at ændre dyrkningspraksis

Tilpasningerne til klimaforandringerne er i fuld gang i det europæiske landbrug. Særligt landmænd i Central- og Sydeuropa væbner sig med nye dyrkningsmetoder, nye sorter og nye afgrøder, viser europæisk studie.

Europa mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne, men der ses tydeligt forskel i antallet af ændringer i drift af landbruget mellem Nord- og Sydeuropa.

”Vi kan se, at der er tydelige regionale forskelle i både de observerede og planlagte tiltag for alle fem undersøgte afgrøder (hvede, raps, majs, kartofler, vindruer, red.),” siger Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder for Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse om det nye studie, som både har inddraget eksperter og lokale landmænd.

Studiet viser, at landmænd i Central- og Sydeuropa allerede er begyndt at tilpasse sig forandringerne, der har betydet højere temperaturer og flere tørkeperioder, ved at ændre i driften af markerne, afprøve tørketolerante sorter og udvikle nye metoder, der kan holde på jordens fugtighed.

I Sydeuropa er der observeret flere ændringer end i Nordeuropa, og mange landmænd er begyndt at lave tilpasninger for vand- og jordforvaltningen på deres bedrifter ved at reducere jordbearbejdningen og derved øge jordens vandinfiltration og -retention.

Vand i landbruget er altafgørende

Klimaforandringernes påvirkning på nedbøren får i fremtiden endnu større betydning for landbruget, og Jørgen E. Olesen understreger vigtigheden af, at man gør mere ud af at sikre vandforsyningen:

"Vi kan se, at der allerede nu er et fokus på klimatilpasning i mange egne af Europa, men jeg kan ikke undlade at understrege vigtigheden af en forbedring af vandforvaltningen, både når det gælder dræning og vanding, men også med at holde på vandet i jorden og landskabet. Det kommer til at kræve ændringer i landskabet, reviderede miljøregler og -foranstaltninger og eventuelt tilskudsordninger som led i tilpasningen i særdeleshed i Sydeuropa."

Studiet viser desuden, at der blev observeret tidligere plantnings- og høstdatoer i alle regioner undtagen Sydeuropa. Forskellige kultivarer rykker længere nord på, og forskerne regner også med, at eksempelvis vindrueproduktionen rykker længere og længere mod nord, hvor der er mulighed for at øge sukkerindholdet og dermed øge vinkvaliteten betydeligt.

Afgrødeforsikring blev også observeret som en ændring forårsaget af klimaforandringerne. Forsikringen reducerer landmændenes økonomiske tab under ekstreme klimatiske forhold. Softwaresystemer, der kan forudse og varsle om ekstreme vejrforhold, blev også observeret i store dele af Europa.

Sydeuropa trækker det hårde læs

I Danmark og resten af Nordeuropa bliver den væsentligste forskel i landbruget fremover, at vækstsæsonen ændres som følge af klimaforandringerne:

”Temperaturen bliver jo også højere i Nordeuropa, og ændringerne er især udtalte i vinterhalvåret. Det bliver mildere og vådere. Med højere temperatur udvides vækstsæsonen både om foråret og efteråret,” siger Jørgen E. Olesen.

Klimaforandringerne har altså også enkelte positive effekter på afgrødeproduktionen. Forlængede vækstsæsoner kan give mulighed for implementering af nye afgrøder i områder med begrænset eller lav temperatur. I Nordeuropa blev der eksempelvis observeret stigende udbytter i hvede og majs på grund af den længere vækstsæson.

I Central- og Sydeuropa ser situationen dog anderledes ud, hvor hyppigere hedebølger og ekstrem tørke som følge af klimaforandringerne giver færre udbytter. Men de stigende temperaturer afføder også andre konsekvenser for landbruget:

”Ukrudt, plantesygdomme og svampeangreb kommer også til at give problemer, så det skal vi også arbejde med. Og her har vi jo den anden udfordring, at vi på samme tid skal udfase brugen af pesticider. Et andet problem kommer til at være insekter, som fremmes af højere temperaturer. Det kommer til at stille krav til vores dyrkningssystemer, og vi er nødt til at finde nye måder at indrette dem på en måde, der kan begrænse skadeeffekterne fra insekter,” siger Jørgen E. Olesen.

Især Middelhavsområdet er ramt

Studiet påpeger, at det særligt er i Middelhavsområdet, at der er registreret ændringer i driften, men pointerer samtidig, at ikke alle observerede ændringer skyldes klimaforandringerne. Socioøkonomiske forhold, landbrugsinput og politik har også spillet en rolle i ændringer af driften. Generelt set finder man flest tilpasninger, der skyldes klimaændringer, i netop Middelhavsområdet. 

Det europæiske studie har haft til hensigt at påvise de ændringer, som landmændene allerede nu har foretaget sig i forbindelse med klimaforandringerne. Det er udarbejdet af 24 forskere fra forskellige europæiske forskningsinstitutioner under ledelse af Aarhus Universitet. I studiet er de fem mest dyrkede afgrøder - hvede, raps, majs, kartofler og vindruer - i Europa undersøgt.

Flere artikler fra samme sektion

Samdyrkning kan være løsningen på den største udfordring med linser

Samdyrkning af linser og havre viser gode takter i årets forsøgsparceller. Havren lader til at lægge en god dæmper på ukrudt og linsers lejetendens.

22-09-2022 5 minutter Bælgfrugter,   Plantebaserede fødevarer

Søren Just udfaser soja med Thise: »Det er vigtigt, at vi tager ansvar«

Søren Lundager Just driver Skordalsris nær Herning sammen med sin kone Louise. Her har de 240 Dansk Sortbrogede malkekøer. Køerne producerer 2,8 millioner kg mælk om året – og det er helt uden brug af soja.

21-09-2022 4 minutter Foder,   Bæredygtighed,   Mejeri,   Kvæg

Generationsskifte: Husk også at tænke 30 år frem

Hvor ser du dig selv om 30 år? Det er et af de spørgsmål, man bør overveje, når man vil overtage en bedrift. Det fortalte chefkonsulent Jens Peter Hermansen til et arrangement på Sdr. Klejnstrup, der stod i generationsskiftets tegn.

21-09-2022 3 minutter Generationsskifte