Efterafgrøder reflekterer lys – kan det afbøde klimaændringer?

Når solens lys rammer jorden, reflekteres en del af lysets energi. Jo mindre, der reflekteres, jo mere absorberes der på jordoverfladen, hvilket øger klodens temperatur. Reflektans har altså betydning for opvarmning og klimaforandringer, og det er muligvis en faktor, som store arealer med efterafgrøder kan påvirke positivt til.

Derfor vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Seges Innovation gennemføre projektet ’Reflekter lyset’ for at komme nærmere et svar på, om et større areal med efterafgrøder kan have en positiv klimaeffekt.

Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.

Hvor meget solens stråler reflekteres fra det danske agerland afhænger meget af overfladen og varierer over tid. For eksempel kan over 90 pct. af lyset blive reflekteret fra en snedækket mark, og der er store variationer, når sneen er væk. Lyse overflader som tør sandjord og ørken har en høj refleksion, og mørke overflader som skove eller dybhavet har en lav.

Desuden bestemmer forhold på overfladen, hvordan stråling spredes eller reflekteres ved forskellige vinkler og bølgelængder. En afgrødes refleksion er således påvirket af både vegetation og overfladens 'ruhed', planteudvikling og modning, jordens indhold af organisk stof, fugt og altså evt. ​​snedække.

Fænomenet kaldes 'albedo-effekten', og mange vil formentlig kende til den, hvis de har sat sig på et sort bilsæde om sommeren; det vil nemlig have absorberet meget mere varme end et hvidt sæde.

Det er derfor vigtigt at tage højde for variation i indstråling, når man vurderer refleksionerne eller 'albedoeffekten' fra afgrøder.

Afgrøder øger normalt albedo-effekten 

Typisk er der tendens til højere albedo for plantedækket jord end for bar jord, men man skal være varsom med generaliseringer pga. de mange forhold, der påvirker reflektansen.

Sne har som nævnt betydning. Den dækker lettere en bar jordoverflade end en bevokset, men også planternes vækst spiller ind. Høje, bladrige arter stikker op gennem sneen og mindsker albedo, mens lavtvoksende arter lettere dækkes af sne, hvilket forstærker albedo. Da der ikke falder megen sne i Danmark, og hovedparten falder i perioder med lav indstråling, har sne formentlig kun begrænset betydning under danske forhold.

Er der plads til flere efterafgrøder?

Der har været flere forsøg på at kvantificere efterafgrøders albedoeffekt, men de forskellige estimater kan vanskeligt sammenlignes pga. undersøgelsernes forskellige antagelser, mål og dyrkningsforhold samt den store usikkerhed, der er forbundet med at konvertere albedoeffekter til CO₂-ækvivalenter. Desuden vil estimaterne variere efter regionale klimaforhold og kan derfor ikke uden videre bruges til at vurdere potentialet i en dansk kontekst.

Teknisk kan kvantificeringen af ​​ændringer i albedo udføres ved at kombinere jordbaserede målinger med radiometer med satellitdata. Der findes modeller baseret på satellitdata for Danmark, men der er mangel på data baseret på jordmålinger.

Vintersåede afgrøder begrænser muligheden for at integrere efterafgrøder i sædskifterne. I Danmark anslås det, at der var efterafgrøder på 25 pct. af det samlede omdriftsareal i 2020, og potentialet vurderes at være højst en tredjedel af omdriftsarealet. Dertil kommer, at vintersæd selvsagt også har en højere albedo end bar jord, hvorfor forskellen mellem vintersæd og efterafgrøder er væsentligt mindre. Dette undersøges også i projektet.

Studie har vist afkølende effekt

Ifølge et studie fra 2023 kan indførelsen af efterafgrøder i europæisk landbrug overordnet set have en kølende effekt på klimaet, både på grund af øget albedo - altså mere refleksion af sollys - en stigning i jordens kulstoflagre og en reduktion i gødningsforbruget.

Studiet estimerede, at efterafgrøder kan reducere drivhusgasudledningen med op til 6,74 MtCO₂-eq. per år, hvis de bliver anvendt i alle mulige brakperioder. Dog kan denne effekt være begrænset til 5,68 MtCO₂-eq. per år, når snefald tages i betragtning, svarende til 9,12 gCO₂ per m² per år.

Effekten kan dog også blive reduceret med op til 20 pct., hvis det øgede kulstofindhold gør jorden mørkere, hvilket sænker albedoeffekten.