Laserbehandling er økolog Jacob Bondes alternativ til antibiotika og høje dyrlægeregninger
Hos Jacob Bonde ved Skjern er malkebesætningen helt antibiotikafri, og dyrlægeregningen er samtidig blevet væsentlig mindre, efter han er begyndt at bruge laser til at behandle sine køer.
De græssende køer rundt om St. Gaasdal ved Skjern ligner alle andre økologiske køer: Frisk græs, frihed og åben himmel.
Men gårdens 700 malkekøer har noget helt særligt til fælles: Ingen af dem er nogensinde blevet behandlet med antibiotika.
Fejler de noget, bruges der alternative metoder – først og fremmest en mobil laser, som fodermester Thor Christensen denne dag bærer ud i stalden i en lille plastikkasse.
Nu skal ko 9411 have en forebyggende behandling, fordi den døjer med for høje celletal i højre forkirtel – noget, der potentielt kan udvikle sig til en yverbetændelse.
”Jeg starter lige med at malke den ud. Og så får den en behandling på otte minutter,” forklarer Thor Christensen, mens han taster passende værdier ind på et mobilt display.
Efter at han har håndmalket kirtlen, føres laserhovedet med det røde lys op på yveret.
Antibiotikafri besætninger
St. Gaasdal er en del af Thise Mejeris 21 antibiotikafri besætninger. Det stiller krav til gårdens muligheder for at behandle dyrene på andre måder, og laserbehandling er blevet den primære metode.
Det lille handy apparatur har tilmed sparet på udgifterne til dyrlægen.
”Jeg vil gå så langt som at sige, at dyrlægeregningen er gået ned med mellem en fjerdedel og en tredjedel,” vurderer Jacob Bonde, mens vi ser fodermesteren flytte en dims, der nærmest ligner en håndbruser med rødt lys hen over koens yver.
Jacob Bonde vurderer, at køerne efter behandlingen får det bedre igen otte gange ud af ti – uden at de skal have yderligere behandling.
”Så jeg synes egentlig, at vi har en O.K. succes med det,” fortæller han.
Laserbehandling vinder frem
Hos Økologirådgivning Danmark oplever kvægrådgiverne, at flere og flere mælkeproducenter bruger laserbehandling – typisk mod milde tilfælde af yverbetændelse.
”Landmanden behandler hende typisk med laseren i tre dage, og så er hun frisk og klar til at producere igen – uden at vi har noget tilbageholdelsestid på antibiotika, som selvfølgelig ville give et produktionstab for landmanden. Og som medfører brug af antibiotika et sted, hvor det måske ikke er nødvendigt,” forklarer kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer fra Økologirådgivning Danmark.
Behandling kræver tålmodighed
I store besætninger kan behandlingen være tidskrævende, og derfor er det typisk en tålmodig medarbejder, der får opgaven, oplever hun
”Det er ikke noget, man kan jappe igennem – så virker det ikke. Men har du den rigtige mand med den rigtige tålmodighed, så virker det,” forsikrer hun.
Hos Jacob Bonde er det typisk fodermester Thor Christensen og to yngre medarbejdere, der betjener laseren. Behandlingen kræver nemlig mere tålmodighed end Jacob Bonde selv kan mønstre, forklarer han med et smil.
”Du skal finde en mand, som synes, det er spændende og sjovt. Og som også har tålmodigheden til at gå og gøre det. Og få de små sejre det giver, at man har fået en ko god igen,” siger han.
Rammer ikke dyrevelfærd
For ham er det også vigtigt, at behandlingen ikke går ud over dyrevelfærden.
”Det er klart, at vi vurderer jo på det. Og mange gange har vi også dyrlægen ude og give smertestillende. Så prøver vi at behandle med laseren, og lykkes det ikke, må vi jo også lade dyrlægen behandle den. Men jeg tror ikke, det går ud over dyrevelfærd. Du skal ligesom sige, hvornår det er forsvarligt, og hvornår det ikke er det.”
Kvægrådgiveren mener også, at det ikke går ud over dyrevelfærden – og at dygtige landmænd fuldt forsvarligt kan behandle med laser.
”Landmænd er ret gode til at se, om deres dyr er syge eller ej, og hvis dyret får feber, skal de selvfølgelig have fat i dyrlægen,” påpeger Birgitte Kjemtrup Høyer.
”Med laseren kan du behandle dyret med det samme. Hun skal ikke stikkes, og der er også stress forbundet med, at hun skal tages fra de andre og stå og vente. Jeg tænker faktisk, at dyrevelfærden bliver højere af, at vi kan bruge den – men det kræver, at man bruger den med omtanke,” fastslår hun.
Antibiotika som sidste løsning
Mens Thor Christensen sidder ved siden af ko 9411 og med jævne mellemrum flytter laserlyset rundt på koens yver, står hun helt bomstille og ser meget upåvirket ud.
”De finder hurtigt ud af, at det ikke er ubehageligt – og at det faktisk er en dejlig fornemmelse for dem,” siger han.
Skulle laserbehandlingen slå fejl, må dyrlægen selvfølgelig ty til medicinsk behandling – også med antibiotika, hvis det er nødvendigt. Men så kan koen ikke længere levere mælken til Thise Mejeri og ryger ud af produktionen.
På gården bruges laseren næsten udelukkende mod yverbetændelse, mens den andre steder også bruges mod f.eks. klovbrandbylder. Hos Økologirådgivning Danmark oplever Birgitte Kjemtrup Høyer, at metoden vinder frem – nu også uden for økologien.
”Nogle mejerier er længere i den proces end andre. Og der er måske også nogle slagterier, som kunne tænke sig at slå på, at vi faktisk kan lave fødevarer uden antibiotika. Det kan være med til at fremme den danske fødevareproduktion: Når du vælger danskproducerede animalske produkter i køledisken, har du også en vished om, at der er brugt absolut minimum af antibiotika. Så jeg er sikker på, at der er en fremtid i det.”
Artiklen er skrevet i projektet ’Dyrevelfærd som brandingfaktor for økologien’ med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.