Grise på friland giver højere biodiversitet end grise på stald

Af: Jørgen Aagaard Axelsen, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet,
Marie Buus, konsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Forestil dig, at du på en køretur i det danske landskab kommer forbi en mark med frilandsgrise. Der er også nogle hytter på marken. Ved nærmere øjesyn er der søer og små grise, som løber frit omkring. Grisene har masser af plads, og smågrisene kan drøne rundt, som de vil – dog normalt i nærheden af deres mor.

På nogle marker er der rækker med træer i forbindelse med grisenes indhegninger. Det giver grisene adgang til skygge og bedre læ, når det blæser. Der er her tale om et skovlandbrugssystem, der indeholder en kombination af skov og landbrug - i dette tilfælde en kombination af træer og grise på kløvergræsmarker. Det forbedrer dyrevelfærden yderligere, og der er som regel tale om økologisk drift.

De fleste af os har en forventning om, at økologisk landbrug er godt, og at økologisk landbrug bl.a. fremmer biodiversiteten. Gør grise i et økologisk skovlandbrugssystem også det? Ja, det gør de faktisk, når man sammenligner med grise, der holdes på stald.

Normalt vil landmanden dyrke byg som foder til grisene, og derfor bør vi sammenligne biodiversiteten i frilandsgrisenes skovlandbrugssystem med, hvad der kan findes i en bygmark.

Grisene på friland holdes som regel i en toårig rotation med vårbyg det ene år og grise på kløvergræs det andet år. Det betyder, at systemet med frilandsgrise i skovlandbrug tilbyder et levested mere til insekter, fugle og dyr end bygmarken, nemlig træer.

Derudover tilbyder systemet også en ekstra ressource til insekter, nemlig grisenes lort. Der er mange insekter, der lever i og af lort, især fluer og biller. Skovlandbrugssystemet med grise giver derfor både en ekstra ressource og et ekstra levested.

Næsten ingen af de irriterende fluer

Vi har i projektet 4F (Fremme af Frilandsgrise Flora og Fauna) undersøgt biodiversiteten i et system med poppeltræer i grisefolde i forhold til kløvergræs, og vi finder flere fluer, når der er grise til stede. Det er ikke nogen overraskelse, at vi finder fluer i forbindelse med grise, men overraskelsen ligger i, at vi stort set ikke ser stuefluer, som ellers kan være ret irriterende for os alle sammen. Vi ser derimod især mange blomsterfluer og møgfluer, som ikke generer os.

Disse fluer gør gavn som fødekilde for fugle, og derfor ser vi flere svaler og vipstjerter, når der er grise på marken, end når der kun er vårbyg.

Ud over svaler og vipstjerter ser vi også mange fugle, der er tilknyttet træer og skov. Det kan være meget almindelige arter som bogfinker, musvit og blåmejse, men vi har i yngletiden også registreret syngende sangfugle som munk, gulbug, havesanger og skovpiber. Vi har faktisk observeret ikke færre end 23 fuglearter i skovlandbrugssystemet med poppeltræer og frilandsgrise, hvoraf kun ganske få af dem træffes i bygmarker.

Projektet Fremme af Frilandsgrise, Flora og Fauna (4F) har som mål at øge biodiversiteten på arealer med udegående grise. Det er en del af Organic RDD9 programmet, som koordineres af Icrofs og har fået tilskud fra GUDP.