Efter forbud mod PFAS-pesticider: Nu skal de konventionelle og økologiske kartoffelavlere arbejde tættere sammen

Der er brug for, at de konventionelle og økologiske kartoffelavlere indser, at de er i samme båd og begynder at arbejde tættere sammen.

Skimmel er nemlig et problem, som rammer begge produktionstyper, og den øgede resistens gør det ikke nemmere. Samtidig er de PFAS-midler, som de konventionelle avlere har brugt, trukket tilbage af myndighederne, fordi de har vist sig at forurene jord og vand med det svært nedbrydelige restprodukt TFA, så de konventionelle skal til at tage nogle helt andre værktøjer i brug.

Det var det overordnede budskab fra Jens Grønbech Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet, da han holdt oplæg om kartoflernes udfordring - skimmel - på årets økologikongres i Kolding.

"Skimmel er et større problem, end vi nogensinde har set før. Det er vigtigt, at vi får snakket med økologerne, for det er et fælles problem og dermed fælles løsninger, vi skal finde. Skimmel er et problem i hele Europa," sagde han og illustrerede sin pointe med et stort billede af to kartoffelavlere, der smilende padler af sted i en robåd proppet med kartofler.

"En population af en særlig kartoffelskimmel har vist sig at være god til at udvikle resistens mod den kemi, der bruges i det konventionelle - til gengæld er den ikke blevet fundet i de økologiske kartofler, fordi den ikke kan konkurrere mod de naturlige varianter af skimmel, som findes her. Med de mildere vintre udvintrer de tilbageværende kartofler på marken heller ikke, som de gjorde for 30 år siden, og det har ført til nye smittekilder," forklarede Jens Grønbech Hansen.

"Vi skal tilbage til rødderne med biologiske løsninger. Vi skal have bæredygtighed, der ikke er baseret på kemikalier."

Inspiration fra Holland

Han leder Icrofs-projektet SROPP, som bl.a. skal italesætte og forsøge at løse de problemer, som alle kartoffelavlere står med. I projektet har man bl.a. kontakt med hollandske dyrkere, fordi de har nogle regler for, hvordan skimmel skal håndteres.

"De skal bl.a. afdække spildkartoflerne, og er der skimmel som ikke kan kontrolleres, skal det helt væk," sagde Jens Grønbech Hansen og gav eksempler på flere løsningsforslag:

"Måske skal der gå flere år mellem kartoflerne? Vi skal kende sorternes resistens, bruge sunde læggekartofler, have mange forskellige sorter, så vi snyder svampen, vi skal have diversitet i de enkelte marker og udvikle flere resistente sorter."

Man er også godt i gang med at afprøve NGT i de konventionelle sorter, men det er endnu uafklaret, om teknologien må bruges i økologien i fremtiden.

"Men der kommer også noget til økologien med traditional forædling, det er bare en mindre målrettet metode. Og hvis vi finder biologiske midler, der virker, kan de jo også bruges i økologien. Det kan også være en mulighed at bruge droner til at scoute marken og finde tidlige angreb af skimmel, så de kan fjernes," foreslog Jens Grønbech Hansen.

Klar med økologiske stivelseskartofler

I september var Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, ude med samme budskab.

Han sagde, at det var afgørende, at også de økologiske avlere ændrer praksis i takt med udfasningen af pesticider, for rammes deres mark af skimmel, kan skimmelsvampen sprede smitten videre til nabomarker og dermed undergrave indsatsen dér.

"Økologerne er nødt til at indgå i fælles løsninger, ellers risikerer de at svække effekten af de resistente sorter. Resistensen kan nemlig nedbrydes af kartoffelskimmelsvampen. Skal vi bevare deres virkning i længst mulig tid, må økologerne også være med til at minimere smittetrykket," sagde Jørgen E. Olesen.

Det betyder ifølge ham, at økologer i højere grad må tage del i de samme tiltag som konventionelle avlere, f.eks. længere dyrkningspauser, hurtigere fjernelse af inficerede toppe og deltagelse i fælles branchestandarder, der gælder på tværs af produktionstyper.

SROPP skal også skabe en mere stabil økologisk produktion, hvor kartoflerne har et højere indhold og en højere kvalitet stivelse.

Arealet med kartofler herhjemme er steget markant de seneste år og har nu nået 65.000 ha. Det er især stivelseskartofler, der er blevet populære. Dem er der dog ingen økologiske af, fordi der ikke er et marked for dem. Branchen har tidligere forsøgt sig med økologiske stivelseskartofler, men efterspørgslen manglede.

"Vi undersøger også, om vi kan lave økologiske stivelseskartofler. Vi står klar med et grundlag, hvis der opstår et marked for det."