Timing og plantedække er alfa og omega, hvis du vil øge dine udbytter

Timing er alt, hvis man som planteavler vil rykke sig fra at gøre det ’godt nok’ til at gøre det ’perfekt’.

Det er ikke kun godt for landmandens pengepung; det gavner også miljøet, for med den rette timing, sikrer man bedre plantevækst, og når planter vokser godt, udnytter de næringsstofferne bedre, så de i mindre grad bliver udvasket til vandmiljøet.

Det fortæller Thomas Vang Jørgensen, der er planteavlskonsulent hos ØkologiRådgivning Danmark.

Mens det selvfølgelig er vigtigt overhovedet at have adgang til næringsstofferne, så spiller det en stor rolle for planterne og dermed udbytterne, hvornår og hvordan man som økolog bruger næringsstofferne – og ikke mindst hvad man gør ved marken efter høst.

”Økologerne er på forhånd lidt bagud på point, for når de skal have gødning ud, skal de køre med tunge maskiner på jorden på tidspunkter, hvor de faktisk burde holde sig væk. Mange dyrker byg og rug, som er afgrøder, der har brug for gødning tidligt, og det konflikter med, at det samtidig er tidspunkter på året, hvor man ikke bør færdes med tunge maskiner på jorden. Det betyder at det er en svær opgave, man står over for,” siger Thomas Vang Jørgensen og fortsætter så med et godt råd:

”Vi kan dog se gode effekter af, at man sørger for at give sine planter en lille smule Øgro eller Yara Suna i forvejen, og så kan man nemmere følge op med gylle senere, når jorden bedre kan bære de tunge maskiner. Min erfaring er, at de, som gør det på den måde, høster stabilt høje udbytter.”

Hold øje med vejret

Når man skal time sin tildeling af næringsstoffer, er det vigtigt at holde øje med vejret. De bedste vejrforhold er en vindstille gråvejrsdag, gerne med dis og en lille smule nedbør, da det mindsker fordampningen af kvælstof.

”Det er perfekt og et eksempel på, at det gælder om at udnytte de muligheder, som vejrudsigten giver os,” siger Thomas Vang Jørgensen.

Omvendt kan kvælstoffet fordampe ”med raketfart”, når der er solskin og en lille smule blæst.

”De, der har kapacitet til at få langt størstedelen af arbejdet gjort, når vejret er i sit rette element, er dem, der flytter sig fra at gøre det godt nok til at gøre det perfekt.”

En veletableret afgrøde vil stå meget stærkere mod ukrudt end afgrøden, som er kommet svagt fra start. Det betyder, at man kan spare tid senere på året, for eksempel ved at man ikke behøver skårlægge en afgrøde før høst.

Har man et vejr, som landmændene har haft i 2025, så bliver slutresultatet en rigtig god høst; temperaturen har været tilpas høj, mængden af vand det samme og fordelt på en hensigtsmæssig måde, hvilket har gjort, at planterne har kunnet trives og udnytte de næringsstoffer, som de har haft til rådighed.

Flere efterafgrøder

Høsten betyder dog ikke, at arbejdet er slut, for herefter er der et vindue på ca. tre måneder til at opsamle de næringsstoffer, som ikke blev optaget i den høstede afgrøde.

”Der er svampe og mikroorganismer i jorden, som hele tiden omsætter og danner ny gødning. Vokser der ikke planter på jorden til at optage den næring, så bliver den udvasket. Derfor er det vigtigt, at man i hele vækstsæsonen har planter på jorden til at holde på næringsstofferne,” forklarer Thomas Vang Jørgensen og fortsætter:

”Flere efterafgrøder kommer til at revolutionere jordens frugtbarhed. Noget af det vigtigste er at sørge for, at jorden er bevokset i den del af året, hvor planter kan vokse. Så kan vi altid diskutere pløjning kontra ikke-pløjning. Jeg tror dog ikke, at ploven er så skadelig, som nogle gerne vil gøre den til.”

Han henviser til, at så længe planterødder vokser, vil planten lave fotosyntese og rødderne give næring til svampe og mikroorganismer – på den måde holder jorden både på kvælstoffet og opbygger kulstof.

”De aktive planter bidrager lige så meget til kulstofinputtet i jorden, som når man efterlader halm og grønne plantedele på jorden efter høst,” forklarer Thomas Vang Jørgensen.

Et kort vindue

Han opfordrer derfor alle økologer, der lader jorden ligge bar, til at stoppe den praksis, medmindre det sker for at bekæmpe rodukrudt.

”Der er virkelig noget potentiale her, og jeg tror, at årsagen til, at nogle stadig lader jorden ligge bar, er manglende viden om, hvor stor en rolle levende afgrøder spiller for en sund jord.”

Efterafgrøden bør stå, lige indtil man er klar til at jordbearbejde for at lave næste års afgrøder.

”Der er et kort vindue fra høst til vintersæd, og selv i det korte spænd må man sørge for at have grønne planter på sin mark. Er det en rigtig svær lerjord, kan der dog være forhold, som gør, at man skal vinterpløje, for at kunne lave et ordentligt såbed. Så jorden får frost og dermed falder fra hinanden i stedet for at klumpe sammen.”

Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.