Synes du, at kaffe og chokolade er blevet dyrt? Analyse viser, at stigningerne er vores egen skyld

Hvis man går og bander over de senere års hastigt stigende priser på kaffe og chokolade, bør man nok håbe på, at den grønne omstilling vinder mere indpas verden over.

Det er nemlig de menneskeskabte klimaforandringer og nedgangen af biodiversitet, som er hovedårsagen til prisstigningerne, konkluderer en ny rapport fra Foresight Transitions lavet på vegne af European Climate Foundation.

Rapporten har undersøgt, i hvilken grad dyrkningsområderne for seks hovedafgrøder - majs, ris, hvede, kakao, kaffe og soja - er påvirkede af klimaforandringerne og nedgangen blandt vilde arter og fandt, at over halvdelen af importen af hver afgrøde sker fra lande, som ikke er gearede til mere ekstreme vejrforhold.

Derudover kommer tre af afgrøderne - hvede, majs og kakao - fra områder, som oplever tab af biodiversitet, der både kan ramme produktionen nu og sætte en stopper for en fremtidig produktionsudvidelse.

"Det her er ikke bare abstrakte trusler - de udspiller sig allerede på måder, der har en negativ effekt på såvel virksomheder og job som tilgængeligheden og prisen på mad for forbrugerne. Og det bliver kun værre," siger rapportens ledende forsker Camilla Hyslop.

Hun peger bl.a. på kraftig regn i Vestafrika, der sidste år fik kakaoafgrøder til at rådne. Et andet eksempel er den massive monsunregn, der i 2022 ramte Pakistan, som fik 400 pct. mere regn end normalt, hvilket medførte oversvømmelser flere steder. Det kostede landet 80 pct. af sin risproduktion til en værdi af 543 mio. dollars, ca. 3,6 mia. kr.

EU har prioriteret konventionelt landbrug

Forfatterne anbefaler bl.a., at landbrug i tredjelande implementerer agroøkologiske metoder såsom skovlandbrug og dyrkning af flere forskellige afgrøder, herunder hjemmehørende arter.

"Konsekvenserne fra klimaforandringerne bliver forværrede af den faldende biodiversitet, som medfører, at landbrug og de omkringliggende økosystemer er langt mindre robuste over for klimaet og andre chok. Landbrug er ikke kun mere sårbare over for plantesygdomme, når biodiversiteten er lav - sygdommene forekommer netop ofte på grund af lav biodiversitet," siger Camilla Hyslop.

Rapporten gør brug af en rangordning for klimatilpasning kaldet Notre Dame Global Adaptation Index, som kombinerer et lands sårbarhed over for klimaskader med dets adgang til økonomisk og institutionel støtte. Jo lavere score, desto højere risiko for klimaskader på afgrøderne.

Biodiversiteten rangordnes med UK Natural History Museums metode, som sammenligner den nuværende forekomst af vilde arter med det præindustrielle niveau.

Rapporten peger på menneskeskabte klimaforandringer som en central årsag til de stigende fødevarepriser og henviser til konkrete eksempler på vejrekstremer, der har ramt produktionen. Den gennemfører dog ikke selv videnskabelige analyser, der direkte dokumenterer sammenhængen mellem de enkelte hændelser og klimaforandringerne, men bygger på etableret klimavidenskab og risikovurderinger fra anerkendte indeks.

For eksempel har en såkaldt attributionsanalyse konkluderet, at den heftige monsunregn i Pakistan i 2022 sandsynligvis blev gjort mere intens på grund af de højere temperaturer.

Det er den europæiske chokoladeindustri, som står over for den største trussel; 97 pct. af den importerede kakao kommer fra lande, der scorer lavt, hvad angår klima-parathed, og 77 pct. af dem scorer lavt på biodiversiteten, hvilket forringer bestøvningen og udbredelsen af nyttedyr.

Den europæiske import af kakao er centreret om nogle få lande i Vestafrika - Elfenbenskysten, Ghana, Cameroun og Nigeria - som oplever overlappende klima- og biodiversitetspåvirkninger. Alle forventes at opleve en forværring af de nuværende negative tendenser for klimaet og biodiversiteten frem til 2030 og i de følgende årtier.

"EU har betalt en højere pris for kakaoimport som følge af disse miljøbelastninger, og den samlede værdi af importen er steget med 41 pct. i forhold til det seneste år," siger Camilla Hyslop.

De høje priser har allerede betydet fyringer i branchen: Verdens største producent, Barry Callebaut, har fyret næsten 20 pct. af sin medarbejderstab, hvoraf en tredjedel er baseret i EU. I USA har storproducenten Hershey også annonceret nedskæringer med direkte henvisning til de stigende priser. Både Hershey og producenten Mondelez varsler en ny normal med priser, der er 40-50 pct. højere, end vi tidligere har været vant til.

Forventer et større pres i fremtiden

Kaffe, ris og soja er som helhed mindre udsat end chokolade, men visse hotspot-områder vækker bekymring; eksempelvis producerer Uganda 10 pct. af den kaffe, som EU importerede i 2023, og landet er både uforberedt på vejrekstremer og scorer lavt på biodiversiteten, viser analysen.

"Vejret i Uganda er ikke længere forudsigeligt. Hedebølger, længere tørkeperioder og uregelmæssig regn får vores kaffeplanter til at visne og ødelægger produktionen," siger Joseph Nkandu, stifter af National Union of Coffee Agribusinesses and Farm Enterprises i Uganda, til den britiske avis The Guardian, der ligeledes omtaler rapporten.

Fremadrettet vil klimaforandringerne fortsat påvirke landbrugs- og fødevaresystemerne på flere måder, forudser rapporten: Vandforsyningen til landbruget forventes at være mindre pålidelig, ekstreme vejrbegivenheder som oversvømmelser, tørke og hedebølger forventes at forstyrre hele fødevaresystemet, og vedvarende højere temperaturer vil øge fødevarepriserne i både høj- og lavindkomstlande.

Betal leverandører en fair pris

Ifølge medforfatter Mark Workman, direktør for Foresight Transitions, understreger tallene i rapporten, hvor vigtig fødevareimporten er for EU's fødevaresikkerhed, og derfor mener han, at det er i EU's egen interesse at investere i, at deres leverandører kan klimatilpasse sig og bevare biodiversiteten.

"Det er et vigtigt budskab, i en tid hvor ulandsbistanden ofte sættes op mod investeringer i forsvar og sikkerhed - men sandheden er, at det er to sider af samme sag," siger Mark Workman.

Rapporten anbefaler derfor de europæiske virksomheder i at investere i deres leverandørers drift, eksempelvis ved at hjælpe dem i gang med skovlandbrug og betale dem en fair løn, så de selv kan sikre sig. Ikke nødvendigvis ud fra en filantropisk tankegang, men ganske enkelt for at sikre stabilitet i forsyningskæden.

Forsker: De misser pointen

Forfatterne peger også på en skæv fordeling af EU's støttemidler til landbrug i tredjelande: I perioden 2016-2018 gik næsten halvdelen af al klimastøtte til landbrug mod det konventionelle og industrielle landbrug, mens kun 2,7 pct. gik til at støtte agroøkologiske landbrug.

Vi kommer dog ikke udenom at ændre vores kostvaner, siger Marco Springmann, forsker i fødevarer ved det britiske University of Oxford. Han bidrog ikke selv til rapporten.

"Omkring en tredjedel af kornet og stort set al importeret soja bruges til at fodre dyr," siger han til The Guardian.

"At forsøge at gøre disse forsyningskæder mere robuste rammer derfor ved siden af pointen – for det støtter netop de produkter, der i høj grad er ansvarlige for det, man prøver at beskytte imod," fortsætter han.