Kaffe-vagthund advarer: Kaffeproduktionen er ved at grave sin egen grav

For at imødekomme den stigende efterspørgsel på kaffe fælder producenter mere skov - men det betyder paradoksalt nok, at det bliver sværere at dyrke kaffe, fordi skovhugst påvirker regnmønstrene. Skovlandbrugssystemer kunne afhjælpe problemet, men de udgør stadig en minimal del af kaffeproduktionen.

20. november 2025
Læsetid: 5 minutter
En bulldozer holder stille på et område, der er ryddet for regnskov
Kaffearealet i Brasilien er mere end fordoblet siden 1990 og dækkede i 2023 over 1,2 mio. ha. I samme periode har områder med høj tæthed af kaffeproduktion mistet over 11 mio. ha skov, både i form af direkte rydning og som følge af forskydninger i arealanvendelsen omkring kaffeplantager. Foto: Peter Prokosch/flickr/www.grida.no/resources/3006

Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.

Kaffeproduktionen er i gang med at ødelægge grundlaget for sin egen eksistens.

Den konstante udvidelse af produktionen for at servere de ca. to milliarder kopper kaffe, der hver dag efterspørges, betyder, at skov bliver fældet, økosystemer ødelagt, og det påvirker regnmønstre og jordfrugtbarheden betydeligt.

Det viser en ny rapport fra Coffee Watch, der er en nonprofit-organisation, som overvåger branchen.

Organisation har i sin rapport kortlagt skovrydningen i Brasiliens sydøstlige kaffebælte og sammenholdt den med ændringer i nedbøren og misvækst i samme region. Analysen viser, at når virksomheder har ødelagt lokale skove for at gøre plads til plantager, er mængden af nedbør i disse områder faldet, hvilket har ført til misvækst og lavere udbytter - og i sidste ende højere priser for forbrugerne.

"Kaffe har været årsag til massiv skovrydning i Brasilien, ikke kun i de seneste århundreder, men også i de seneste årtier, og den ødelægger stadig skove den dag i dag," siger Etelle Higonnet, direktør for Coffee Watch, og tilføjer:

"Brasilien er nødt til at ændre kurs hurtigst muligt, fordi denne skovrydning er ikke kun en katastrofe for kulstofbalancen og biodiversiteten – den ødelægger også regnen og fører til misvækst. Regnen udebliver de steder, hvor kaffe dyrkes på bekostning af skovene. Som følge heraf rammer klimachok økonomien. Brasiliens kaffefremtid står på spil."

Kan miste over halvdelen af vigtig produktion

En modelberegning viser, at Brasilien kan miste op mod to tredjedele af sit dyrkningsegnede Arabica-areal frem mod 2050, hvis skovtab og opvarmning fortsætter. Arabica er den mest værdifulde del af Brasiliens kaffeeksport.

Ifølge analysen har skovrydningen påvirket de lokale vandkredsløb så kraftigt, at det har udløst en markant nedgang i nedbør siden 2014. I flere nøgleområder er regnen faldet op til 50 pct. under normalen i kritiske vækstmåneder.

Satellitmålinger fra Nasa viser samtidig, at jorden i landets vigtigste kaffeområder er blevet markant tørrere gennem det seneste årti – i nogle regioner er jordfugtigheden faldet med 25 pct. på seks år.

De gentagne tørker i 2016–17, 2019–20 og 2023 har ramt høstudbyttet hårdt og forstærket usikkerheden i en global kaffesektor, hvor priserne efter den seneste tørke steg med over 40 pct.

"Dette er ikke kun naturlige klimacyklusser — det er konsekvenserne fra et århundredes ændringer af landskabet. Krisen er selvforskyldt. Det, der engang drev kaffens fremgang, truer nu dens fremtid," står der i rapporten.

Kaffearealet i Brasilien er mere end fordoblet siden 1990 og dækkede i 2023 over 1,2 mio. ha. I samme periode har områder med høj tæthed af kaffeproduktion mistet over 11 mio. ha skov, både i form af direkte rydning og som følge af forskydninger i arealanvendelsen omkring kaffeplantager.

Mindst 312.000 ha intakt skov - svarende til Fyns størrelse - er direkte omlagt til kaffeplantager.

Blot 12 pct. af den Atlantiske Regnskov - tidligere et af klodens mest artsrige steder - er tilbage, og kaffeproduktionen har haft en hovedrolle i rydningen.

Skovlandbrug afhjælper problemer

Data fra områder, hvor kaffe dyrkes i skovlandbrugssystemer, viser til gengæld langt bedre fugtstabilitet. Alligevel er mindre end 1 pct. af kaffearealet omlagt til sådanne dyrkningsformer, og derfor opfordrer rapporten kraftigt producenterne til at lægge om til denne type produktion:

"Brasiliens plantager står over for en række klimachok, fra brændende tørke og uregelmæssig nedbør til jordforringelse og skadedyrsangreb. Men skovlandbrug – at genindføre træer i kaffelandskabet – hjælper med at afbøde næsten alle disse risici: Det skærmer afgrøderne mod varme, forbedrer jordens fugtighedsbevarelse, reducerer frostens alvor, genopretter fuglehabitater, der holder skadedyr i skak, og genopretter den økologiske balance. I en tid med stigende ustabilitet kan træer være kaffens bedste forsikring," står der i rapporten.

Problemet med skovfældning er noget, som EU vil adressere med sin afskovningslov; den skal forhindre import af produkter som kaffe, træ og chokolade, hvis de kommer fra områder, hvor man har fældet skov. Spørgsmålet er dog, hvordan loven ender med at se ud, for EU-landene har i denne uge valgt at udskyde ikrafttrædelsen i ét år for alle virksomheder - og yderligere seks måneder for små virksomheder.

Derudover skal EU-Kommissionen se på at lave forenklinger af loven, hvilket kritikere anser som en svækkelse af den.

Brasilien har længe kæmpet imod afskovningsloven og ønsker i stedet en fond, som yder tilskud til udviklingslande, hvis de beskytter deres skovområder.