Stor forskningsgennemgang viser sammenfald mellem ultraforarbejdede fødevarer og skade på vores organsystemer

Ultraforarbejdede fødevarer (UPF) udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden og er forbundet med skader på alle større organsystemer. Det viser en serie af tre videnskabelige artikler i det medicinske tidsskrift The Lancet, som forskere kalder den mest omfattende gennemgang af området til dato.

Serien bygger på en systematisk gennemgang af 104 langtidsstudier, hvoraf 92 finder en forhøjet risiko for mindst én kronisk sygdom blandt mennesker med et højt forbrug af UPF. Forskerne peger på tydelige sammenhænge mellem UPF og bl.a. overvægt, type 2-diabetes, hjertekarsygdom, depression og øget risiko for tidlig død.

Ifølge hovedforfatteren på det første studie i serien, den brasilianske ernæringsprofessor Carlos Monteiro, viser resultaterne, at ultraforarbejdede fødevarer bør betragtes som en systemisk sundhedsrisiko:

"Den første artikel i denne Lancet-serie indikerer, at ultraforarbejdede fødevarer skader alle store organsystemer i menneskekroppen. Evidensen tyder kraftigt på, at mennesker ikke er biologisk tilpasset til at indtage dem," siger han ifølge The Guardian.

Magtfulde virksomheder står i vejen

Carlos Monteiro har været med til at udvikle Nova-klassificeringssystemet, som inddeler fødevarer efter forarbejdningsgrad; fra niveau 1, som er uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødebarer, til niveau fire, der er produkter typisk bestående af kunstige smags- og farvestoffer, som man ikke selv kan lave i sit køkken. Disse omfatter bl.a. sodavand og pakkede snacks og er typisk kalorierige, men næringsfattige.

Nova-rangeringen er dog blevet kritiseret for at være unuanceret, placere fødevarer i en misvisende kategori og hvile på manglende videnskabelige forsøg.

Det er en kritik, som Carlos Monteiro anerkender - men den må ikke stå i vejen for at finde en løsning på UPF-problemet, mener han. UPF fortrænger nemlig friske, minimalt forarbejdede fødevarer og måltider, som er rige på næring.

"Denne ændring i folks kostvaner fremmes af magtfulde globale virksomheder, der genererer enorme overskud ved at prioritere ultraforarbejdede produkter, understøttet af omfattende markedsføring og politisk lobbyvirksomhed for at forhindre effektive folkesundhedspolitikker, der støtter sund kost," siger han ifølge The Guardian.

I et interview med CNN om de tre videnskabelige artikler påpeger Kevin McConway, professor emeritus i anvendt statistik ved The Open University i Storbritannien, at der stadig er meget, man ikke ved, fordi der mangler langvarige studier på området:

"Jeg anser det som sandsynligt, at i det mindste nogle UPF'er kan øge risikoen for visse kroniske sygdomme," siger han.

Men Lancet-artikelserien "fastslår bestemt ikke, at alle UPF'er øger risikoen for sygdom. Der er stadig plads til tvivl og afklaring gennem yderligere forskning".

Anbefaler regulering af markedsføringen

I flere vestlige lande udgør ultraforarbejdede produkter nu over halvdelen af det samlede kalorieindtag, og især unge og lavindkomstgrupper har et ekstremt højt forbrug.

De to andre artikler i serien argumenterer for, at industrien bag ultraforarbejdede fødevarer er en central drivkraft bag den globale sundhedskrise, fordi den udnytter høj profitabilitet og politiske strategier til at fremme ultraforarbejdede kostmønstre, samtidig med at den modarbejde´r regulering gennem lobbyisme, påvirkning af forskningsmiljøer, påvirkning af regeringer og internationale alliancer.

Forfatterne mener, at individuelle valg og oplysning ikke er nok; der kræves globale politiske indsatser, der begrænser industriens magt og omstiller vores system mod sunde, bæredygtige og retfærdige kostmønstre.

Forfatterne foreslår bl.a. strengere markedsføringsrestriktioner, især for reklamer rettet mod børn, samt et forbud mod UPF'er på offentlige steder såsom skoler og hospitaler og begrænsninger for salg af UPF'er og hyldeplads i supermarkeder.