Annonce
Annonce
Med de sjove efterafgrøder er der fri leg
FAGLIGT TALT: Efterafgrøderne kan deles op i to typer: De pligtige og de sjove efterafgrøder. Tænk over det når markplanen finpudses.

Jo flere forskellige plantearter, man har i efterafgrøderne, jo bedre vækst og kulstofindlejring sker der. Foto: Sven Hermansen
Nu skal markplanen finpudses, og efterafgrøderne er en vigtig del af den plan.
Efterafgrøderne kan deles op i to typer: De pligtige og de sjove efterafgrøder.
De pligtige skal vi have, som navnet siger, og de skal være uden bælgplanter. Derfor skal de placeres, hvor der er mest næringsstof at opsamle og gro af.
Med de sjove efterafgrøder er der fri leg. Vi kan blande bælgplanter, og hvad vi ellers kan komme på, i såmaskinen og ud i marken, så den investering, du laver i efterafgrøderne, kan bære renter hjem til dig i form af en mere dyrkningssikker jord, der kan holde mere vand og næringsstoffer, fordi der er mere kulstof/humus i jorden.
Forskere ved Aarhus Universitet har i forsøg vist, at jo flere forskellige plantearter fra forskellige familier, vi har med i efterafgrøderne, jo bedre vækst og jo mere planteproduktion og kulstofindbygning sker der - både over og under jorden. De såede rajgræs (enkimbladet), rødkløver (bælgplante) og vejbred (vejbredfamilie). Man kunne også putte cikorie (kurvblomst) og en korsblomstret som f.eks. kålroe i.
Det er nu planen skal laves, så I er klar inden foråret.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.