Annonce

Annonce

Cikorie-planter som efterafgrøde

Jo flere forskellige plantearter, man har i efterafgrøderne, jo bedre vækst og kulstofindlejring sker der. Foto: Sven Hermansen

Med de sjove efterafgrøder er der fri leg

FAGLIGT TALT: Efterafgrøderne kan deles op i to typer: De pligtige og de sjove efterafgrøder. Tænk over det når markplanen finpudses.

Nu skal markplanen finpudses, og efterafgrøderne er en vigtig del af den plan.

Efterafgrøderne kan deles op i to typer: De pligtige og de sjove efterafgrøder.

De pligtige skal vi have, som navnet siger, og de skal være uden bælgplanter. Derfor skal de placeres, hvor der er mest næringsstof at opsamle og gro af.

Med de sjove efterafgrøder er der fri leg. Vi kan blande bælgplanter, og hvad vi ellers kan komme på, i såmaskinen og ud i marken, så den investering, du laver i efterafgrøderne, kan bære renter hjem til dig i form af en mere dyrkningssikker jord, der kan holde mere vand og næringsstoffer, fordi der er mere kulstof/humus i jorden.

Forskere ved Aarhus Universitet har i forsøg vist, at jo flere forskellige plantearter fra forskellige familier, vi har med i efterafgrøderne, jo bedre vækst og jo mere planteproduktion og kulstofindbygning sker der - både over og under jorden. De såede rajgræs (enkimbladet), rødkløver (bælgplante) og vejbred (vejbredfamilie). Man kunne også putte cikorie (kurvblomst) og en korsblomstret som f.eks. kålroe i.

Det er nu planen skal laves, så I er klar inden foråret.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue