Gram Slot presser såtidspunktet: Hver dag tæller, når næringsstofferne skal blive i marken

Det ligner næsten et kapløb på Gram Slots rugmark på kanten af Kolding Fjord.

Mens mejetærskeren hurtigt tygger sig gennem rugen, bliver den skarpt forfulgt af en traktor med en skrælplov, der har påmonteret en såmaskine.

Med den bliver på stubmarken i én arbejdsgang bearbejdet, mens en blanding af bl.a. olieræddike, radiser og honningurt bliver sået.

”Når vi kører lige bagefter mejetærskeren med skrælplov og såmaskine, er det simpelthen, fordi hver eneste dag tæller, når man sår efterafgrøder,” siger Svend Brodersen.

For ham er høstvejr også såvejr.

Kommer der regn, stopper begge dele, og derfor skal timerne udnyttes, mens vejret er til det.

To hold holder maskinen i gang

”Hvis man kommer for sent ud efter den 15. august, så får man måske kun det halve eller en tredjedel ud af efterafgrøderne. Derfor har jeg to mand på, så vi kan køre 24 timer i døgnet.”

Den ene kører om dagen, den anden om natten.

”Vi bytter ved syvtiden om morgenen – fra syv til syv. Det er tolv timer, og så kommer min kollega og kører om natten,” fortæller Jeldrik Sommer, der er markarbejder på Gram Slot.

På en vagt når hver chauffør typisk omkring 14 hektar.

”Med den her skrælplov kan vi så ca. halvanden hektar i timen effektivt, så det bliver til noget,” siger Svend Brodersen.

Tidlig såning betaler sig

Flere landmænd – især økologiske – etablerer i dag efterafgrøder tidligere end tidligere for at give planterne længere væksttid og dermed bedre mulighed for at opsamle næringsstoffer – især kvælstof, som ellers kunne gå tabt fra marken.

Hos Økologirådgivning Danmark mærker chef Claus Østergaard tydeligt, at landmændene er blevet mere opmærksomme på, at få efterafgrøderne tidligere i jorden – helst så tæt på høst som muligt. Også han oplever, at hver dag tæller.

”Der er meget at hente for efterafgrøderne i august, hvor dagene er længere og temperaturen højere. Får man dem sået tidligt, har de meget lettere ved at få gang i væksten,” siger han.

Samtidig oplever han, at en blanding med f.eks. olieræddike, radiser og honningurt er med til at presse ukrudtstrykket i bund – især hvis det bliver så tidligt, at det kan vokse sig stort.

Næringsstoffer på lager

Med såning samme dag som høsten har Gram Slot givet efterafgrøderne meget høj prioritet – og ifølge direktøren er gevinsten tydelig.

Efterafgrøderne får flere måneder til at udvikle sig, opsamle kvælstof og holde næringsstofferne på marken, så de ikke risikerer at blive udvasket til vandmiljøet.

”Sidste år havde vi 40-60 kg kvælstof til rådighed for næste års afgrøde, fordi efterafgrøderne fik lov at arbejde i så mange måneder, fordi de kom så tidligt i jorden.”

Han ser det som en grundtanke i økologien at holde næringsstofferne i kredsløb.

”Frie næringsstoffer i jorden risikerer at blive udvasket i løbet af vinteren. Jeg kan jo meget bedre bruge dem næste år til en kornmark eller en kartoffelmark. Det er sund fornuft at holde hus med de næringsstoffer, vi har. Det er i hvert fald det, jeg synes, økologien står for.”

Næringsstoffer, der ikke bliver optaget af planter, kan ende i dræn, vandløb og fjorde – eller sive ned og ende som nitrat i grundvandet.

”Derfor er det utrolig vigtigt, at vi har grønne marker året rundt, hvis det overhovedet kan lade sig gøre,” siger han.

Gram Slot dyrker omkring 3500 ha, og der sås efterafgrøder i omkring 800 ha. Meget af slottes areal er græs- og kløvermarker til mælkeproduktionen.

God forretning

Selv om metoden med hurtig såning af efterafgrøder her bruges på en økologisk bedrift, mener Svend Brodersen, at den har et langt bredere potentiale.

”Det her er jo på ingen måde forbeholdt økologer. Det her ville alle kunne gøre med stor succes,” siger han og tilføjer:

”Når jeg gør det her, er det dels af miljøhensyn – men også fordi der er en rigtig, rigtig god forretning. Og jeg synes, det er fedt at arbejde med en løsning, der både er miljø og gode penge i.”

Ud over bedre udnyttelse af kvælstof og mineraler peger han bl.a. på et lavere brændstofforbrug, mindre slid på maskinerne og en enklere maskinpark.

”Når vi kun arbejder i 12-14 centimeters dybde, bruger vi omkring en tredjedel til halvdelen af det brændstof, der ellers ville være nødvendigt. Samtidig kan man rationalisere sin maskindrift og stille en del af redskaberne ind i maskinhuset.”

Skrælploven har stadig sin berettigelse

Svend Brodersen ved godt, at pløjning ofte møder kritik i debatten om regenerativt landbrug.

Men den skrælpløjning, der udføres på Gram Slot, er noget helt andet end den traditionelle dybe pløjning, understreger han.

”Vi pløjer kun 12-14 centimeter. Samtidig erstatter den ene arbejdsgang både flere stubharvninger og en senere pløjning. Næste år sår vi direkte i efterafgrøderne efter en let harvning.”

Samtidig mener han, at metoden er effektiv mod rodukrudt.

”Efterafgrøderne tager både lyset og næringen. Sammen med skrælpløjningen er det noget af det mest effektive, vi har mod bl.a. tidsler og gråbynke i økologisk dyrkning.”

Mus og ingen måger

Mens skrælploven forfølger mejetærskeren og blotlægger mulden på Grams Slots stubmark, er der ingen flok af måger omkring ploven, som man ellers ofte ser.

Jorden er tør og regnormene ligger dybere end skrælploven stikker i jorden, påpeger Svend Brodersen, mens han sidder på hug i den nytilsåede og tørre muldjord.

”Der kommer en lille mus,” udbryder han pludselig, da en lille markmus piler hen over jordknoldene.

Den forsøger hurtigt at grave sig væk igen, men Svend Brodersen får forsigtigt gravet den fri.

”Tit og ofte pløjer vi jo så dybt, at der ikke er noget, der kan overleve. Men her kan vi jo se, at den lille mus faktisk klarer sig,” siger han, inden den lille gnaver stikker af igen.

Scenen varer kun få sekunder, men illustrerer den balance, Gram Slot forsøger at ramme: En effektiv økologisk planteproduktion, hvor næringsstofferne bliver på marken, samtidig med at man passer på livet i jorden.

Artiklen er skrevet i projektet ’Robust økologisk planteavl – fra inspiration til implementering’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.