Efterafgrøder

En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.

De foreløbige konklusioner fra et demoforsøg viser, at der kan spares på både udsædsmængden og jordbehandlingen, jo tidligere en efterafgrøde sås.

FAGLIGT TALT: En god efterafgrøde begynder med en såning i et godt såbed. Og drejer det sig om efterafgrøder etableret efter høst, er tidlig såning en del af succesen.

Med en lånt no-till såmaskine bliver direkte såning af vekselhvede afprøvet i perserkløver hos Ellinglund Økologi ved Silkeborg.

Efterafgrøder er uundværlige, hvis man ønsker at bevare jordens kulstofindhold i et grøntsagssædskifte. Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge har man i flere år haft held med at etablere efterafgrøder i grøntsagerne.

KRONIK: Sædskifter er en af de bedste og mest anerkendte metoder for at skabe bæredygtige dyrkningssystemer. Bælgplanter - både bælgsæd og græsmarksbælgplanter - og efterafgrøder giver en bedre næringsstofudnyttelse og reducerer behovet for gødning.

Muligheden for at bruge bælgplanter i efterafgrøderne åbner for, at flere økologiske planteavlere kan lave afgrøder, der kan afsættes til bedre priser end foderkorn.

De kvælsstoffikserende efterafgrøder har flere fordele end andre typer afgrøder, konkluderer Aarhus Universitet i et nyt notat.

KRONIK: Undersøgelser peger på, at efterafgrødeblandinger med bælgplanter øger kvælstof- og kulstoftilførslen til gavn for både jordfrugtbarheden og klimaet.