Dyrevelfærd

Der ligger værdi og potentiale for økologiske fjerkræproducenter i at folde historierne om dyrevelfærd ud. Det er emnet for en workshop i Økologisk Landsforening 8. maj.

Et projekt, som arbejder med at udvikle staldsystemer til griseproduktion på friland, er vært ved en temadag om mulighederne for at etablere frilandsopdræt af slagtegrise gennem samarbejde med planteavlere.

FAGLIGT TALT: Uh. Ah. Argh. Vi kender alle lettelsen af at få kradset et sted, hvor det klør, som vi ikke selv kan nå.

I den varme sommer sidste år nød søer og grise på Ulvehøjgård ved Hovborg godt af skyggen fra træerne, der er plantet i farefoldene, og flere træer er på vej.

KRONIK: Småkalve går i samme flok som de malkende køer i op til 100 dage hos landmand Hans Möller i Lentföhrden lige nord for Hamborg. Det har de gjort siden 2014, og i dag er han glad for systemet, som han mener er ligetil.

Strøhalm og ko-kalv-problematikken fyldte mest på årsmødet i Mælkeudvalget hos Økologisk Landsforening, hvor økologerne blev udfordret af et forbrugermedlem.

Hvis rituelt slagtet kød skal have EU's økologimærke, skal dyret bedøves inden slagtningen.

KRONIK: Vi kan se, at der er efterspørgsel på varer med højere dyrevelfærd, men det kan være svært for forbrugeren at gennemskue graden af dyrevelfærd.

Der findes ikke én definition på dyrevelfærd. Ligesom man kan have forskellige natursyn, kan man også se på dyrevelfærd på forskellig måde.

I løbet af de kommende to år skal projektet ’Dyrevelfjer’ indsamle, afprøve og udbrede løsninger til fremtidige forbedringer af dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger.