Dyrevelfærdsloven skal give et tiltrængt paradigmeskifte i landbruget

Dette er en blog. Økologisk Nu har flere bloggere tilknyttet, som skriver om deres syn på fremtidens bæredygtige fødevaresystem og den aktuelle debat om bæredygtige fødevaresystemer og forbruget. Indlæggene er ikke udtryk for redaktionens holdning. Se alle blogs her

God dyrevelfærd skal være en naturlig og fuldt integreret del af fødevareproduktionen og er samtidig en forudsætning for, at produktionen kan betegnes som bæredygtig. Produktion af fødevarer, hvor der indgår dyr, skal derfor altid indrettes, så der tages udgangspunkt i dyrenes natur, deres artsspecifikke behov og det faktum, at dyr er levende, følende skabninger. Dét er Dyrenes Beskyttelses urokkelige holdning.

Danmark har fået en ny dyrevelfærdslov, der er trådt i kraft ved årsskiftet. Med den er scenen sat for en ny begyndelse, og vi opfordrer til at se den som en anledning til at vaske tavlen ren.

Nu er det nemlig omsider slået fast i en formålsbestemmelse, hvad der vel for de fleste trods alt længe har været klart: Dyr er ikke alene levende, men også ”sansende væsener”, og de skal behandles respektfuldt og etisk korrekt. Med andre ord er princippet om dyrets tarv som det vigtigste hensyn nu knæsat.

Og virkeligheden demonstrerer da også med al tydelighed behovet for et paradigmeskifte i synet på - og behandlingen af – dyr i den danske fødevareproduktion. Produktion er frem for alt kendetegnet ved at være en intensiv og industrialiseret produktion med snævert fokus på økonomisk vækst, effektivitet og eksport. De mere end 200 millioner landbrugsdyr og endnu flere fisk lever typisk under forhold, hvor de ikke har mulighed for at leve et liv, der er værd at leve.

Dyrene holdes ofte alt for tæt og hele livet i golde stalde uden adgang til det fri eller mulighed for at udfolde naturlig adfærd. Med omfattende mistrivsel og stress til følge.

Halekupering og næbklipning er hverdag for mange dyr, som på den måde tilrettes produktionssystemet. Avl, fodring og pasning tilrettelægges, så dyrene leverer mest muligt hurtigst muligt, og deres biologi presses til det yderste. Som konsekvens får mange dyr diarré, mave- og løbesår og lidelser, og antibiotika bliver et nødvendigt produktionsmiddel snarere end en kur til sporadisk sygdom.

Lad os slå det fast med syvtommersøm: Det er ikke godt nok at behandle dyr på den måde. Det er ganske enkelt ikke god dyrevelfærd.

Økologien anviser en alternativ og mere bæredygtig vej, hvor husdyrene har adgang til at komme udenfor, mere plads og bedre udfoldelsesmulighed - og tilsvarende i de økologiske akvabrug. Tak for det.

Som for økologerne er dyrevelfærd for Dyrenes Beskyttelse en dynamisk størrelse, der til stadighed udvikles. Det har Folketinget også markeret med vedtagelsen af en dyrevelfærdslov frem for en dyreværnslov.

Af lovens bemærkninger fremgår det klart: ”’Dyrevelfærdslov signalerer, at både holdningen til, hvordan dyr skal behandles, og den videnskabelige viden om dyrs adfærd har udviklet sig over tid”.

For os en selvfølgelighed, at lovgiver bør tage bestik af ny viden og forskning, erfaringer, samt befolkningens holdning til, hvad der er god dyrevelfærd, så vi ikke fastholder en produktion af i går. Det gælder for såvel økologisk som konventionel produktion.

Vi vil med den nye dyrevelfærdslov presse på for, at der i udmøntning af loven skabes bedre rammer for dyrene i hele fødevareproduktionen - blandt andet med afsæt i erfaringer og viden fra økologien om samspillet mellem god dyrevelfærd og hensynet til klima og biodiversitet.

Der er brug for mere helhedsorienterede løsninger, hvor dyrene bliver set som en del af løsningen frem for blot produktionsenheder, der kan behandles efter forgodtbefindende. Det er systemerne, der skal tilrettes – ikke dyrene. Det har vi en etisk forpligtelse til at sikre, og nu står det ligefrem i loven.